Gå til hovedindhold
Vores fonde chevron_right
Invester i fonde chevron_right
Rådgivning chevron_right
Kontakt os chevron_right
Nyheder chevron_right

Indholdet på denne side er markedsføring

Denne sammenfatning giver indblik i bæredygtighedsrelateret information vedrørende SKAGENs aktieprodukter, der kategoriseres som Artikel 8 jf. artikel 32 i forslagsteksten fra Det Europæiske Finanstilsynssystem (EFSF) vedrørende disclosure-forordningen (Sustainable Finance Disclosure Regulation niveau II).

Det drejer sig om produkterne SKAGEN Global, SKAGEN Kon-Tiki, SKAGEN Vekst, SKAGEN m2, SKAGEN Focus og deres respektive andelsklasser (herefter benævnt produktet/SKAGENs aktiefonde). Idet disse produkter alle følger samme ESG-integrationsstrategi for deres individuelle investeringsmandater, er nærværende sammenfatning gældende for samtlige disse produkter. Det er porteføljeforvalteren af det enkelte produkt, der sammen med SKAGENs ESG-team har ansvar for, at de i sammenfatningen angivne retningslinjer følges i SKAGENs aktiefonde.

SKAGENs aktiefonde følger en strategi for ESG-integration gennem hele investeringens livscyklus. Strategien for ESG-integration har til formål at fremhæve det overordnede investeringsmål ved hvert produkts mandat – nemlig at give andelshaverne det bedst mulige risikojusterede afkast.

Selvom aktiefondene har hver deres særegne mandat og investeringsstrategi, er det de samme fire ESG-søjler, der gør sig gældende i samtlige investerings-cases, der investeres i. Disse fire søjler er:

-          Eksklusion af investering i en række ikke-bæredygtige produkter, selskaber og aktiviteter

-          Øget screening af selskaber i industrier med stor udledning

-          ESG-faktaark er en del af analysen af den enkelte investeringscase

-          Aktivt ejerskab

SKAGENs Policy for bæredygtig investering, der er vedtaget på bestyrelsesniveau, forpligter alle SKAGENs produkter til principperne i policyen, der atter bygger på de bredere policyer overordnet i Storebrand-gruppen. Strukturen for ESG-integration implementerer disse forpligtende principper i praksis, hvilket betyder, at SKAGENs aktiefonde har miljømæssige og sociale karakteristika men ikke har bæredygtig investering som deres mål. SKAGEN Fondene er medunderskrivere af FN's Principper for ansvarlig investering (UN PRI) og har forpligtet sig til at investere i overensstemmelse med disse principper. UN PRI er også et vigtigt referencepunkt i arbejdet med at implementere evalueringen af god selskabsskik i forbindelse med vores investeringsaktiviteter.

SKAGENs Policy for bæredygtig investering referer også specifikt til OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder og FN's Vejledende principper for erhvervsliv og menneskerettigheder. Systematisk brud på OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder og FN's Vejledende principper for erhvervsliv og menneskerettigheder, der ikke adresseres af en potentiel investeringscase, vil være at betragte som et brud på praksis for god selskabsskik.

SKAGEN screener i flere faser af strategien for ESG-integration for potentielle brud med OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder og FN's Vejledende principper for erhvervsliv og menneskerettigheder.

SKAGENs aktiefonde håndterer miljømæssige og sociale faktorer ved at tage forpligtende værktøjer i brug gennem hele investeringsprocessen:

Eksklusion og negativ screening af en række ikke-bæredygtige produkter, selskaber og aktiviteter er første skridt for at vurdere en investerings miljømæssige og sociale karakteristika. 

Som det næste, når en investeringstese bliver formuleret, indsamles, registreres og vurderes de miljømæssige og sociale karakteristika samt karakteristika relateret til god selskabsskik. Samtidig udføres øget due diligence i forbindelse med klimarisikoen i selskaber fra sektorer med stor udledning. Som det tredje udarbejdes der ESG-faktaark for hver fond for at give større indsigt i de materielle ESG-faktorer på investeringsniveau, hvilket understøttes af en trafiklysmodel, der indikerer den estimerede grad af ESG-risiko eller -mulighed. Produktet vurderer den dobbelte materialitet bestående af miljømæssige og sociale karakteristika, der er relevant på investeringsniveau.

Som det sidste er aktivt ejerskab gennem dialog, engagement og stemmeafgivning en løftestang, der tages i brug i produkterne for at overvåge og engagere sig i investeringsselskaberne. Overvejelser angående den dobbelte materialitet vurderes kontinuerligt. Hvis særligt væsentlige bæredygtighedsrisici (skade på investeringen) eller principielle ugunstige effekter (potentiel skade ved at investere) ikke viser tegn på forbedring, fordrer det i sidste ende, at beholdningen i det investerede selskab afhændes, såfremt selskabet ikke formår at mindske risikoen. SKAGENs ESG-team udfører kvartalsvist tjek og kontroller af produktet for at overvåge udviklingen i hændelser og den generelle eksponering med det formål at sikre, at Policy for bæredygtig investering er afstemt mellem enheden og Storebrand-gruppen generelt.

Læs hele dokumentet om bæredygtighedsrelateret information her (på engelsk).

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Andre faktorer, blandt andet markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko samt omkostninger, kan påvirke fremtidigt afkast. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab. Der er risici tilknyttet investeringer i fonde på grund af markedsbevægelser, valutaudvikling, renteudvikling, konjunkturer, samt branche- og selskabsspecifikke forhold. Fondene er denomineret i norske kroner (NOK). Afkast kan stige eller falde som følge af valutaudsving. Før du investerer, anbefaler vi, at du sætter dig ind i fondenes nøgleinformation, prospekter og omkostninger. Du finder nærmere info på www.skagenfondene.dk
Storebrand Asset Management er ejer af SKAGEN-fondene, som efter aftale forvaltes af SKAGENs fondsforvaltere.

Få de seneste nyheder, artikler og invitationer

Ved at tilmelde dig samtykker du til at SKAGEN registrerer din mailadresse til dette formål. Du kan til enhver tid afmelde dig, ved at bruge linket i de e-mails, du modtager. Du kan få mere information i SKAGENs personvernpolicy.

keyboard_arrow_up