Indholdet på denne side er markedsføring
Risiko
I SKAGEN er det vigtigt, at kunderne bliver belønnet for den risiko, som de tager. For at illustrere den risiko, der er forbundet med at investere i vores fonde, bruger vi en standardiseret risikoskala fra 1 - 7.
SKAGEN klassificerer alle sine fonde på en skala fra 1 til 7. Det er en europæisk standardiseret lovpligtig risikoindikator for fonde af samme type som SKAGENs (UCITS-fonde), og den skal fremgå af fondenes Centrale Investorinformation (KIID). Alle UCITS-fonde skal udregne risikoklassificeringen på samme måde for at gøre det nemmere for potentielle kunder at sammenligne forskellige fonde og fondsforvaltere.
Risikoindikatoren er baseret på fondens svingninger de seneste fem år, og en fonds kategorisering kan ændre sig over tid. Udsving (volatilitet) er beregnet som standardafvigelsen i forhold til rullende ugentlige afkasttal.
Kategori 1 betyder, at fonden har lav risiko og dermed typisk lavt afkast, mens kategori 7 indikerer, at fonden har en høj risiko – men også mulighed for højere afkast.
Hvad betyder tallene på risikoskalaen?
Tallene betyder, at normale, årlige udsving har været:
1. Mindre end 0,5 procent
2. Mellem 0,5 og 2 procent
3. Mellem 2 og 5 procent
4. Mellem 5 og 10 procent.
5. Mellem 10 og 15 procent
6. Mellem 15 og 25 procent
7. Mere end 25 procent
Med "normale udsving" mener vi kursudslag for fondsværdien, som er indtruffet 2/3 af gangene, det vil sige "en standardafvigelse". Hvis et forventet afkast er ti procent, og fondens udsving er 16 procentpoint (det vil sige risikokategorisering 6), så har afkasthistorikken været i intervallet -6 til 26 procent i to ud af tre år og -22 og 42 procent i 19 ud af 20 år. Tallet gør det muligt for investor at vurdere risikoen i en potentiel investering.
Risiko og investeringsmål
Vi definerer også risiko i sammenhæng med investering —nemlig risikoen for, at du ikke opnår dit investeringsmål. Mange har tydeligt definerede mål for deres investeringer, det kan fx være at spare op til sommerferie, ny båd om to år eller ny bolig om fem år. Andre opsparingsmål er knap så tydeligt definerede. Det kan være en økonomisk tryg alderdom eller at opbygge en formue for at have en økonomisk reserve.
Har du en kortsigtet horisont på din opsparing, kan det være smart at investere i fx en obligationsfond med lav risiko.
Er tidshorisonten derimod langsigtet, kan bankindskud og obligationsfond være risikable for din målsætning. Du risikerer med andre ord at tabe købekraft.
Det kan derfor være en god idé at investere i en aktiefond, hvis du har langsigtede opsparingsmål, fordi man i så fald bedre kan acceptere større kortsigtede udsving. Kortsigtede udsving udjævnes nemlig normalt over tid. Aktieopsparing kan give dig et bedre langsigtet afkast, end du opnår på rentemarkedet.