Indholdet på denne side er markedsføring
Investering af pensionsmidler
Læs mere om, hvordan du bliver beskattet, når du investerer for pensionsmidler i SKAGEN-fondene.
Alle SKAGEN-fondene beskattes på samme måde, når du har investeret med pensionsmidler.
Afkastet af en pensionsopsparing – investering i tilknytning til en kapitalpension, ratepension, selvpension eller alderspension – beskattes selvstændigt. Disse afkast er derfor årsopgørelsen uvedkommende.
Årets samlede afkast (realiserede og urealiserede kursgevinster/-tab samt udbytter) beskattes med 15,3%, den såkaldte PAL-skat.
Resulterer investeringen i en negativ skat, fratrækkes denne i positive afkast indeholdt i pensionsordningen i det - eller de - efterfølgende år.
Dit pengeinstitut eller pensionskasse beregner og trækker automatisk skat af afkastet af pensionsopsparingen. Beløbet bliver normalt hævet på kontoen i begyndelsen af januar det efterfølgende år.