Indholdet på denne side er markedsføring
Yderligere reduktion i russiske aktier
I de seneste måneder har de finansielle markeder oplevet markante fald i olieprisen, som indtil videre kulminerede ultimo november.
Olien blev handlet på 65 USD pr. tønde, hvilket ikke er set siden finanskrisen. Vinderne ved den faldende oliepris har været de forbrugsrelaterede selskaber, og de naturlige tabere er de olierelaterede selskaber.
Den faldende oliepris kan vise sig at blive en af de ”drivere”, der i 2015 vil være med til at give Europa luft under vingerne. De nuværende beskedne konsensusestimater for den europæiske vækst på knap 1 % for 2015 kan på den baggrund senere blive opjusteret. Dette vil medføre en revurdering af de europæiske aktier i positiv retning. En anden ”driver” for den europæiske økonomi er den seneste tids svækkelse af euroen.
SKAGEN Kon-Tiki har reduceret andelen af russiske aktier yderligere
SKAGEN Kon-Tiki slog MCSI EM med 0,6 % (DKK) i november, men er fortsat 8,7 procentpoint efter MSCI EM år-til-dato. De russiske selskaber Gazprom og VTB Bank blev sammen med Royal Caribbean Cruises, Royal Unibrew, Tata Global Beverages og REC Solar solgt helt ud af porteføljen.
SKAGEN Global bliver mere koncentreret
SKAGEN Global gav et absolut afkast på 1,1 % (DKK) i november, men er fortsat 10,4 procentpoint efter MSCI AC år-til-dato. Antallet af selskaber i porteføljen er i november reduceret med 16 selskaber ned til 78 positioner. Koncentrationen er dermed øget, og top-10- beholdningernes andel af total AUM udgør nu 35,6 % mod tidligere 33 %.
Stigende interesse for SKAGENs globale obligationsfond Tellus
SKAGENs globale obligationsfond SKAGEN Tellus – der investerer i globale statsobligationer – har i 2014 leveret et afkast på 13,0 % (DKK) mod LPM Broad GBI, der har givet et afkast på 11,5 %. Siden start i 2006 har fonden leveret et gennemsnitligt afkast på 6,04 % mod benchmark, der har givet 4,38 %. SKAGEN Tellus har de seneste måneder oplevet stigende interesse fra institutionelle investorer og har nu mere end 1 mia. NOK under forvaltning.
Skal man investere i aktier i 2015?
Siden finanskrisen har aktier og specielt value givet gode afkast til investorerne. Vi ser, som vi tidligere har nævnt, at visse markeder og sektorer handler til all-time-high multipler. Derfor bliver fokus i 2015 at være ekstra selektiv, når det handler om aktieinvesteringerne. F.eks. kan sektorskift meget vel komme på tale – et skift fra dyre defensive sektorer til mere attraktive cykliske sektorer (bl.a. IT og industri). Derudover er det fortsat svært at finde en anden aktivklasse, der kan levere et afkast på niveau med aktier. Ser vi på prisfastsættelsen af vores aktiefonde SKAGEN Global og SKAGEN Kon-Tiki, handler de med attraktive multipler i forhold til respektive BM. Top-35 i SKAGEN Global – der udgør 71,9 % af den totale portefølje – handler til en P/E 10,1x 14e mod MSCI AC på en P/E 16,1x. Top-35 i SKAGEN Kon-Tiki – der udgør 72,4 % af den totale portefølje – handler til en P/E 9,6x 14e mod MSCI EM på 14,2x.