Gå til hovedindhold
Vores fonde chevron_right
Invester i fonde chevron_right
Rådgivning chevron_right
Kontakt os chevron_right
Nyheder chevron_right

Indholdet på denne side er markedsføring

Ole Søeberg er udnævnt som investeringsdirektør pr. 1. januar 2015

SKAGEN Fondene har udpeget en markant dansk profil til at stå i spidsen for mere end 20 porteføljeforvaltere i Stavanger. Fra den 1. januar 2015 overtager han rollen fra Harald Espedal, der har haft ansvaret siden 2011. Dermed satser vi på en erfaren teamplayer, der både peger frem i tiden og kan skabe kontinuitet i fondene. Hans vigtigste opgave bliver at videreudvikle teamet og fortsætte den unikke investeringsfilosofi, som har fulgt os i 22 år. 

”Jeg har arbejdet sammen med Ole i næsten 25 år. Derfor ved jeg, at hans brede erfaring, stærke kommunikationsevner og engagement i teamledelse, vil være en stor gevinst for SKAGEN Fondene. Ole er en inspirator med en meget stor viden indenfor investering og økonomi. Han har vidtgående interesser og evnen til at sætte det ind i investeringssammenhænge. Desuden er der en utrolig positiv stemning omkring udnævnelsen i vores porteføljeteam” udtaler Kristoffer Stensrud.

Investeringsfilosofien har førsteprioritet

Ole Søeberg ved allerede, hvad der forventes af ham i den nye rolle. Han har siddet i selskabets bestyrelse fra 2007 og frem til 2011, hvor han blev ansat som en af hovedforvalterne i SKAGEN. En rolle som han kommer til at fortsætte med, sideløbene med jobbet som investeringsdirektør. I den nye rolle får han ansvaret for, at alle investeringer i porteføljerne, lever op til principperne i investeringsfilosofien. 

”Med et forvaltningsteam på mere end 20 højt specialiserede porteføljemanagere, ligger der en utrolig spændende opgave i at drive og udvikle de enorme individuelle og fælles vidensbiblioteker, der findes i teamet. Det er en af grundstenene i vores investeringsarbejde. Det kræver god ledelse af individets udvikling for at finde de underanalyserede, upopulærere og undervurderede aktier som er vores spidskompetence. Det brænder jeg for at skulle arbejde med.” fortæller Ole Søeberg.   

Et langt liv med investeringer

Ole Søeberg har 30 års investerings- og ledelseserfaring. Han har tidligere været direktør for investor relations i forsikringsselskabet Tryg AS, hvor han startede i 2006. Før Tryg arbejdede han i en tilsvarende stilling hos TDC. Ole har desuden arbejdet som analytiker hos Alfred Berg og Carnegie. Ole startede sin karriere hos Privatbanken og var med til at etablere aktieanalysehuset Dansk Aktie Analyse. Efter 15 år hos aktiemæglere og derefter som leder for investor relations, bruger Ole tiden på hans helt store interesse nemlig investering i aktier.


Følg SKAGEN på de sociale medier

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Andre faktorer, blandt andet markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko samt omkostninger, kan påvirke fremtidigt afkast. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab. Der er risici tilknyttet investeringer i fonde på grund af markedsbevægelser, valutaudvikling, renteudvikling, konjunkturer, samt branche- og selskabsspecifikke forhold. Fondene er denomineret i norske kroner (NOK). Afkast kan stige eller falde som følge af valutaudsving. Før du investerer, anbefaler vi, at du sætter dig ind i fondenes nøgleinformation, prospekter og omkostninger. Du finder nærmere info på www.skagenfondene.dk
Storebrand Asset Management er ejer af SKAGEN-fondene, som efter aftale forvaltes af SKAGENs fondsforvaltere.

Få de seneste nyheder, artikler og invitationer

Ved at tilmelde dig samtykker du til at SKAGEN registrerer din mailadresse til dette formål. Du kan til enhver tid afmelde dig, ved at bruge linket i de e-mails, du modtager. Du kan få mere information i SKAGENs personvernpolicy.

keyboard_arrow_up