Indholdet på denne side er markedsføring
Upopulære aktive forvaltere
I årene efter finanskrisen har indekstrackerne ind til videre været de store vindere. Hvad sker der i løbet af de næste par år?
Aktivt forvaltede fonde, herunder SKAGENs fonde, har i vid udstrækning kæmpet imod referenceindeksene siden finanskrisen i efteråret 2008. Det er en ringe trøst for vores investorer, som har valgt at investere i SKAGEN, da vores forretningsidé er baseret på at aktiefondene vil slå indekset over tid.
Mens de selskaber som indgår i indeksene gradvis er steget i kurs, er prissætningen i vores porteføljer ikke steget mærkbart, selvom det absolutte afkast har været godt i løbet af perioden. Det er især de amerikanske aktier, og selskaber med stabil indtjening og højt direkte afkast fra udbytte til aktionærerne, der har haft en revaluering.
Vi har set det før i 90’erne
Set med aktive SKAGEN-briller er udviklingen i slutningen af 1990'erne det bedste eksempel, i nyere tid, på, at indeks-tunge virksomheder som Pfizer og Microsoft var prissat til 50-60 gange indtjeningen (P/E 50-60). Disse virksomheder blev i det efterfølgende årti aktiemarkedets tabere og i stigende grad upopulære blandt investorerne. Dette skete til trods for, at virksomhederne tjente gode penge alle årene. Prissætningen fik med andre ord en kraftig devaluering.
Da selskaberne var blevet upopulære nok, og P/E var faldet til et etcifret niveau, købte SKAGEN Global sig ind i både Pfizer og Microsoft. Selskaberne gav sidenhen gode afkast til vores investorer. Med en fordobling af P/E er Pfizer solgt helt ud af porteføljen, mens Microsoft fortsat er at finde i porteføljen baseret på opjusteringen af den forventede fremtidige indtjening.
Værdierne vinder til slut
I dag er prissætningen af de mest populære og indeks-tunge virksomheder ikke tæt på, hvad vi oplevede i 1990'erne, men P/E- niveauerne er et godt stykke over det historiske gennemsnit. Det der er dyrt i dag kan naturligvis være dyrere i morgen. Når bolden først ruller, er den svær at standse. Afkastdifferencen til vores fonde - som aktivt udvælger undervurderede og upopulære selskaber - kan stige yderligere.
Til trods for det mener vi, at værdierne vinder i sidste ende - også denne gang. Aktive forvaltere som ikke kun er aktive på papiret, men som har mere end 90 procent af porteføljen investeret i selskaber, der ikke indgår i indekset, kan give gode absolutte og relative afkast i de kommende år. Antagelsen er, at virksomhederne er prissat med en stor rabat i forhold til indekset, som det er tilfældet for vores fonde.
Mod strømmen
"Erfaringen viser os, at det er bedre for eftertiden at mislykkes med det traditionelle end at lykkes med det utraditionelle," sagde den berømte økonom og aktive værdibaserede forvalter John Maynard Keynes.
Kort sagt er opgaven for aktivt forvaltet og værdibaserede fonde som SKAGENs , at levere bedre afkast end det referenceindeks, som fonden holdes op imod. For at opnå det må forvalteren sammensætte en portefølje, der afviger fra indekset.
Hvor meget forvalteren vælger at afvige fra indekset, betegnes som den aktive andel af porteføljen ("active share"). Hvis værdien er nul procent, betyder det, at fonden er identisk med indeks. En aktiv andel på 100 procent betyder, at ingen af selskaberne i porteføljen indgår i indekset. Som grafen viser, er der stor variation i, hvor aktive de aktive såkaldte aktive fondsforvaltere rent faktisk er.
For fonde med lav active share, populært kaldet "skabs-indekser", kan det være svært at argumentere for et højt administrationsgebyr. Sandsynligheden for at, afkastet efter gebyrerne er trukket vil overstige indeksets afkast er lille.
Lad os tage et eksempel hvor en fond tager en procentdel i forvaltningshonorar, og har en active share på 20 procent. Hvis den aktive del af porteføljen opnår et merafkast på respektable tre procentpoint i forhold til indekset, opnår fonden et samlet afkast, der er 0,4 procentpoint dårligere end indekset.
For at fonden skal slå indekset, skal de aktive 20 procent opnå et merafkast på mindst fem procentpoint. Dette viser, hvor vanskeligt det er for "skabsindeks forvaltere” at forsvare fondens omkostninger, i forhold til at give investorerne et bedre afkast end indekset.
Den som venter, kan blive belønnet
En undersøgelse* af 1124 aktive fonde i perioden 1990 til 2009 viser, at hovedparten af fondene, ikke overraskende, opnåede lavere afkast end deres respektive indeks. Gennemsnitlig underperformance udgjorde 0,41 pct. p.a.
Fonde med en aktiv andel på under 60 procent, blev i undersøgelsen benævnt som "closet indexers", endte med et dystert minus 0,91 procent p.a.
De 180 fonde med den højeste aktive andel slog dog deres respektive indeks med 1,26 procentpoint p.a.
Vi mener, at med en aktiv andel på over 90 procent i SKAGENs aktiefonde, vil vores andelshavere blive betalt i de kommende år.
*Antti Petajisto på NYU Stern Business School of American om investeringsforeninger.