Gå til hovedindhold
Vores fonde chevron_right
Invester i fonde chevron_right
Rådgivning chevron_right
Kontakt os chevron_right
Nyheder chevron_right

Indholdet på denne side er markedsføring

Hvis aktiemarkederne var befolket af rockstjerner, ville hedgefundmanageren Hugh Hendry være Sid Vicious fra punkgruppen Sex Pistols. Anarkistisk og ligeglad med hvad andre mener i den etablerede investeringsverden. I hedgefonden Eclectica Asset Management tiltrak den skotske investeringsdirektør sig hele branchens opmærksomhed, da hans fond i 2008 opnåede et positivt afkast på 31,2 %, hvor stort set alle andre befandt sig i dybet af den finansielle krise. Som hedgefondmanager har han et stort og ubegrænset investeringsunivers som råderum. Han ser sig, hverken som value- eller growth-orienteret. Men som "tidsorienteret".

Hugh Hendry betragter sin investeringsstrategi som et blankt globalt lærred, hvorpå han løbende tegner skitserne for den formodede udvikling de kommende to år. Motiverne på lærredet lige nu ser ud til at være malet i forholdsvis glade farver. Eller som han netop har udtalt i et interview med Financial Times.

"Det kunne godt se ud til, at vi er på vej mod en ny gylden periode. Jeg håber, at centralbankerne indser, at fortidens problemer skyldes, at vi har været alt for besatte af inflationen og på at holde en stram pengepolitik. Det har i sidste ende beriget bankfolkene i langt højere grad, end det har gavnet selskabsentreprenørerne".

Provokatør og mediedarling

Hugh Hendrys berømmelse er kun steget i takt med en række markante og kontroversielle medieoptrædener. På YouTube er der oprettet videoklip med titler som "Hugh Hendry's Greatest Hits". Der kan man på BBC opleve den iltre skotte overfor nobelprismodtageren Joseph Stiglitz, i en diskussion omkring situationen i Grækenland. Stiglitz har netop har leveret sin grundige analyse, hvorpå Hendry reagerer ved at sige; "Øhhh, hej! Kan jeg fortælle dig om den virkelige verden?". Eller i et andet program, hvor Hendry er i clinch med vores egen Poul Nyrup Rasmussen, der angriber Hendry for hans investeringsetik. Hvorefter Hendry fortæller seerne om hans oplevelser med "champagnesocialister" som Nyrup Rasmussen, når han møder dem på første klasse rundt om i verdenen.

Hugh Hendry har i de seneste år lovet at nedtone sine medieoptrædener af hensyn til sine klienter i Eclectica Asset Management. Vi håber dog ikke det gælder på årets nytårskonference, hvor han har lovet give tilskuerne et indblik i hans skitser for den globale økonomi i de kommende to år med foredraget "A macro outlook for 2016."

Læs mere om SKAGEN Fondenes Nytårskonference

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Andre faktorer, blandt andet markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko samt omkostninger, kan påvirke fremtidigt afkast. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab. Der er risici tilknyttet investeringer i fonde på grund af markedsbevægelser, valutaudvikling, renteudvikling, konjunkturer, samt branche- og selskabsspecifikke forhold. Fondene er denomineret i norske kroner (NOK). Afkast kan stige eller falde som følge af valutaudsving. Før du investerer, anbefaler vi, at du sætter dig ind i fondenes nøgleinformation, prospekter og omkostninger. Du finder nærmere info på www.skagenfondene.dk
Storebrand Asset Management er ejer af SKAGEN-fondene, som efter aftale forvaltes af SKAGENs fondsforvaltere.

Få de seneste nyheder, artikler og invitationer

Ved at tilmelde dig samtykker du til at SKAGEN registrerer din mailadresse til dette formål. Du kan til enhver tid afmelde dig, ved at bruge linket i de e-mails, du modtager. Du kan få mere information i SKAGENs personvernpolicy.

keyboard_arrow_up