Får vi sommervarme efter det lunefulde forår?

Mange spørger, hvordan det går i kapitalmarkederne for tiden.

– Jo, tak! Foråret er typisk stavangersk; bagende sol den ene dag og en kold skylle den næste. Sådan har vejret også været i aktiemarkederne. Der har været pludselige skift, målt i fast valuta. Aktiemarkedernes underliggende bevægelser har været små, og udsving er kommet fra renter og valuta. Det ser ud til, at de globale pengepolitiske lempelser har ført til større ubalancer på denne front end i aktiemarkederne – det vil også være tilfældet fremover.

Aktiemarkederne har knap nok reageret, bortset fra ved tilbagekøb af egne aktier. Nationalbankernes forskellige hjælpetiltag har forbedret adgangen til kredit og lavt alternativafkast fra ”sikre” statsobligationer i en verden, hvor man ønsker vækst og investeringer. Men tiltagene kan også føre til bobledannelse med værdifastsættelser, som er ufornuftige over tid, og som forhindrer acceptabelt afkast fremover.

Godt i historisk sammenhæng?

Det er vigtigt indimellem at foretage et realitetstjek og se på, hvordan det står til med de absolutte nøgletal i aktievurderingen. Det er også vigtigt at tage et historisk tilbageblik og høste erfaringer.

Først det historiske. Den seneste måned har været interessant. Verdens markedskapitalisering toppede i vinteren 2000. Tre vigtige indekser er nu endelig kommet op på det nominelle niveau fra det tidspunkt, nemlig det engelske Footsie, det japanske Nikkei og teknologiaktiernes spekulative epicenter i 2000, det amerikanske NASDAQ. Det ser i skrivende stund ikke ud til, at markederne efter daværende standard er overspekulerede og inde i et farligt område. Femten års indtjeningsvækst og mange interessante selskaber har hjulpet en del.

Derefter et krydstjek af nøgletallene. Globalt har vi været vidne til en stærk fornyet værdifastsættelse. Her lå USA klart i spidsen med 18 gange indtjeningen. Amerikanske aktier har stort set stået stille de seneste fire måneder, og europæiske aktier er samtidig steget pænt. De amerikanske har primært skuffet på indtjeningssiden, hvorimod de europæiske har budt på positive overraskelser.

Værdifastsættelsen i de tre hovedområder USA, Europa og Japan ligger alle i fin stil omkring 18-18,5-18 og altså uden store regionale afvigelser. Vækstmarkedsaktier ligger væsentligt under disse niveauer, men primært fordi indtjeningen er fra før TBS (The Bad Stuff) og samtidig afspejler højere nominelle og reelle renter. Hvordan harmonerer dette så med realiteterne i øvrigt? Statsobligationer giver i øjeblikket et direkte afkast på 0,5-5 procent på 10 år (valutakorrigeret). Aktiemarkederne giver et indtjeningsafkast (det omvendte af kurs/indtjening) på mellem 5 og 6 procent om året. Det er med andre ord et godt risikojusteret afkast i forhold til den lange manipulerede rentefod.

Nøgletallene harmonerer også godt med de økonomiske vækstbetragtninger. Værdien af verdens aktier ligger tæt på den globale værdiskabelse, hvoraf 5-6 procent er indtægt til ejerne. Til gengæld vokser verdens bruttonationalprodukt med 5-6 procent om året. Vækst og inflation i de industrialiserede lande er begrænset, men væsentligt større i vækstmarkederne.

Hvad er risikofaktorerne?

Det ser således ud til, at den globale omlæggelse fra renter til aktier kan fortsætte en tid endnu. Det store spørgsmål er på hvilket niveau. Lad os være realistiske og ikke drømme om et nyt 1999. Men det ser fortsat ud til, at nye penge er på vej ind i de globale aktiemarkeder.

Den største fare i den nuværende situation er en rentestigning – og her mener jeg en realrentestigning. Der er dog også fare for et globalt inflationschok med for eksempel en ensidig stigning i råvarepriserne som drivkraft. 

Ingen af delene ser ud til at ligge i kortene i skrivende stund. Råvarepriserne er faldet globalt de seneste fem år, men der er kun få tegn på en stigning, som ikke er valutadrevet. De fleste varemarkeder virker tværtimod velforsynede. I det samlede billede er en global rentestigning mindre sandsynlig. Der er derfor – efter min mening – fortsat potentiale for højere værdifastsættelse af globale selskaber.

Tilbage er kun at håbe på, at mildere sommerklima efterhånden afløser de tilfældige, kolde haglstorme.

Kommentaren har været bragt i Dagens Næringsliv.

Hold dig opdateret, når det passer dig

• Tilmeld dig vores månedlige nyhedsmail
• Følg os på Facebook
• Følg os på LinkedIn