Upopulær finanssektor byder på spændende muligheder

Fire af de ti største investeringer i SKAGEN Global var ved udgangen af februar finansielle selskaber. Selskaber, der primært består af banker og forsikringsselskaber, og udgør omkring 20 procent af verdensindekset (MSCI World Index). Det er en nedgang med ca. fem procentpoint fra 2007, hvor sektoren udgjorde en fjerdedel af verdensindekset. 

I SKAGEN er billedet det modsatte (se grafen nedenfor). I vores globale aktiefond, SKAGEN Global, hvor referenceindekset er verdensindekset, udgjorde andelen af finansielle selskaber knapt 18 procent i slutningen af maj 2007. En undervægt i forhold til indekset med 7,5 procentpoint. Ved udgangen af februar i år udgjorde finansielle selskaber 28 procent af fonden, en overvægt på 7 procentpoint.

Finansielle selskaber er blevet mere upopulære

Krisen har haft den effekt for de finansielle virksomheder, at investorer er blevet mere forsigtige med at købe aktier i banker og forsikringsselskaber. Ser man på værdifastsættelsen af finansielle selskaber, målt på P/B, er den faldet kraftigt (se grafen nedenfor). Fra omkring 2 inden krisen i 2006 til 1,2 ved udgangen af 2014. Den lave prisfastsættelse har skabt muligheder for SKAGEN, som gerne køber aktier i kvalitetsselskaber til lave priser med potentiale for værdistigninger.

Flere banker og forsikringsselskaber både i USA og Europa har i årene efter finanskrisen opbygget betydelige kapitalbuffere. Tiden har arbejdet for virksomhederne og en normalisering er sket, hvilket betyder at mange virksomheder nu har en sund kapital.

- Øgede reguleringer og en stor forsigtighed hos ledelsen i mange finansielle virksomheder, der således er blevet overkapitaliseret. Det er noget som vi investorer kan få fordel af gennem selektiv investering i banker og forsikringsselskaber, hvor udbyttebetalingen stiger, siger Knut Gezelius porteføljeforvalter i SKAGEN Global.

Finansielle selskaber i SKAGEN Global

Et eksempel på en bank, som var hårdt ramt af finanskrisen, og siden er kommet tilbage, er den amerikanske bank Citigroup. Det er en af verdens største kommercielle banker med kontorer i mere end 100 lande. Citibank blev reddet af den amerikanske stat under finanskrisen. Banken har ryddet op og er kommet godt tilbage, og den amerikanske stat reducerede sin ejerandel og solgte sig helt ud i december 2010. Banken fik for nyligt grønt lys i FEDs stresstest af amerikanske banker. Det giver Citibank mulighed for at øge udbyttebetalingerne til aktionærerne eller alternativt øge tilbagekøb af egne aktier. Værdistigningen i aktien vurderes at være på mere end 40 procent.

Et forsikringselskab der er kommet stærkt tilbage er AIG. Selskabet befandt sig i finanskrisens epicenter i efteråret 2008 og blev reddet af den amerikanske stat med 180 mia. USD. En ny ledelse er siden kommet til, og har de seneste fire år arbejdet med at omstrukturere selskabet fra bunden og styre strategien fra uhæmmet vækst til øget lønsomhed. Siden 2012 har den amerikanske stat ikke længere haft en ejerandel i AIG. Selskabets nuværende prisfastsættelse er med udgangspunkt i at den lave egenkapitalsforrentning vil fortsætte, hvilket forvalterne i SKAGEN ikke tror på. Tværtimod har AIG gode muligheder for gradvis at øge egenkapitalsforrentningen til normaliserede niveauer, som vil være positivt for aktiekursen.

Muligheder i den nordiske finanssektor

Et eksempel på den anden side af Atlanten er Nordea. Banken er en ledende aktør i Norden med 11,2 mio. privatkunder og 625.000 erhvervskunder. Det er den mest diversificerede bank i Norden. Trods god lønsomhed er banken upopulær blandt analytikerne. 62 procent af de analytikere som følger banken har aktien på deres sælg eller behold-lister. Den svenske stat var tidligere storaktionær i Nordea, men solgte den sidste rest i sommeren 2013. Samtidig investerede SKAGEN Global første gang i Nordea. Björn Wahlroos, bestyrelsesformand i Nordea, udtalte for nyligt, at banken er overkapitaliseret og at ”banken bader i penge”. Et positivt problem, som banken vælger at løse ved at udbetale høje udbytter til aktionærerne. Nordea skal ses som en formidabel ”udbyttemaskine”, som er fejlagtigt prisfastsat som en svag aktie.

Indiske bankaktier med muligheder

Til sidst en bank fra vækstmarkederne. Den indiske bank State Bank of India er den største bank i Indien med en markedsandel på 22 procent. Deres netværk er uden sidestykke med lokalekontorer over hele Indien. Banken har haft en del interne problemer og den svage makroøkonomiske udvikling i landet har påvirket banken. Når den indiske økonomi igen tager fart og vigtige strukturelle reformer gennemføres, under den reformvenlige premiereminister Modi, forventes det at påvirke banken. En videreudvikling af banken, hvor non-core aktiverne, fx forsikring, der sælges fra er også positivt for aktien.

Mindre statslig indblanding er positivt for aktiekursen

Fællesnævneren for de fire ovennævnte selskaber er at staten i forskellig grad har været involveret i selskaberne. I takt med at verden normaliserede sig efter finanskrisen har de sluppet grebet i Citigroup, AIG og Nordea. Enten ved at reducere ejerskabet eller helt sælge ud. Det har været en proces, som har været positiv for selskaberne. Det signalerer, at virksomhederne kan stå på egne ben, og at muligheden for at tilbagebetale aktionærerne i form af højere udbytte eller gennem tilbagekøb af aktier er steget.

Faktaboks

I efteråret 2008 holdt hele verden vejret, da den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers, USA’s største investeringsbank på daværende tidspunkt, gik konkurs. Den var den største finansielle konkurs verden havde set. En flodbølge af værdiødelæggende aktiviteter fejede indover den finansielle verden i kølevandet af Lehman-konkursen. Da støvet havde lagt sig var store dele af det finansielle system truet. En række redningsaktioner blev igangsat. Staten gik ind og tog direkte kontrol over nogle banker og forsikringsselskaber (en metode som flittigt anvendes i USA), kapitalkrav til finansielle virksomheder blev igangsat, hvilket tvang mange selskaber til at rejse kapital igennem aktieemissioner. I nogle lande gik staten ind og garanterede forskellige låntyper for at kredittilførslen ikke helt skulle stoppe. Der blev også indført andre reguleringer for at gøre banker og forsikringsselskaber, i forlængelse af det finansielle system, mere robust.

Hold dig opdateret, når det passer dig

• Tilmeld dig vores månedlige nyhedsmail
• Følg os på Facebook
• Følg os på LinkedIn