Indholdet på denne side er markedsføring
Fremtiden efter BRIK’ernes fald
De sidste par år har været hårde for de nye markeder. Men med en prisfastsætning, der nu er på finanskriseniveau, er der gode muligheder for, at fremtidens aktievindere skal findes i de nye markeder.
Kort tid efter den fatale terrorhandling i New York for 14 år siden, havde vi i SKAGEN Fondene vores første gæstekommentar i den norske finansavis Dagens Næringsliv. Vores budskab var, at Kina ville få stor betydning for væksten i verdensøkonomien fremover. Såkaldte økonomieksperter grinede nærmest hånligt, da holdningen var, at Kinas økonomi havde en minimal betydning. Den var jo ikke større end den italienske. Dem om det.
Forventningerne til kraftig vækst i den kinesiske økonomi og en verdensøkonomi, som havde nået bunden, var kimen til at starte en fond, der udelukkende baserede sig på de nye markeder i bl.a. Asien, Sydamerika og Rusland. Aktierne i denne del af verden havde været i bund siden boblen sprang i 1994. En boble der skyldtes, at prisfastsættelsen af selskaberne blev overvurderet baseret på de milliarder af mennesker, som boede i denne del af verden. Men værdiskabelsen i selskaberne var ikke meget værd, og prisfastsættelsen var urealistisk. Det måtte gå galt.
Da Kina meldte sig ind i verdensøkonomien
Efter den 11. september kickstartede en aggressiv amerikansk centralbankchef, med en rentepistol fuld af løst krudt, det der skulle vise sig at blive en historisk opgang for de nye markeder. Både for realøkonomien og aktiemarkederne. Den store kommunistiske førerhund, Kina, beordrede bønderne til at forlade markerne, og i stedet tage plads ved samlebåndene på fabrikkerne, som skulle producere billige varer til hele verden. I mellemtiden blev Kina medlem af WTO og en integreret del af det globale økonomiske system.
I slutningen af 2001 så vi det første tegn på det kommende opsving i form af klassiske konjunkturbarometre, som stigende kobberpriser og øgede mængder af tørlast til havs. Lanceringen af en vækstmarkedsfond var tilsyneladende timet perfekt. Men da vi lancerede fonden i april 2002, blev vi (indirekte) påvirket af to amerikanske regnskabsmæssige skandaler fra Enron og Worldcom. Fonden faldt 35 procent på fire måneder!
Overvurderede amerikanske aktier
Det blev dog hurtigt vendt til at blive en fantastisk optur, baseret på en aktiv og værdibaseret investeringsfilosofi, der købte det som Kina købte, og der holdt sig væk fra det som Kina solgte. De, der i stedet satsede på de alt for højt prisfastsatte amerikanske selskaber oplevede et årti uden afkast. Selvom aktiekurserne ikke steg, tjente de store amerikanske virksomheder stadig gode penge. "Problemet" var, at virksomhederne var alt for højt prisfastsat i forhold til indtjeningen.
I de senere år er billedet vendt på hovedet. Investorer i vækstmarkederne har oplevet temmelig kedelige afkast, mens de, der har investeret i amerikanske aktier igen har indtaget det øverste trin på podiet. Mens vækstmarkederne alt for længe har levet af den gamle (kinesiske) optur, betød finanskrisen, at USA for alvor havde fokus på omkostningsbesparelser og omstrukturering. I dag kan flere amerikanske industrivirksomheder konkurrere med kineserne på lønninger og andre omkostninger. Avancen er rekord høj. Prisfastsættelsen af virksomhederne begynder imidlertid også at blive høj.
Nye tider på de nye markeder
Mange års overinvesteringer har ført til faldende afkast i de nye markeder. Selv ikke svækkede valutakurser siden 2013 har givet resultater. Tiden er mere end moden til, at selskaberne i de nye markeder tager ansvar for deres egen udvikling samt tilpasser pengestrøm og omkostningsniveau til den nye virkelighed. Sådan som den norske olieindustri er ved at gøre det.
En stor og central bremseklods på vækstmarkederne er BRIK-landene, der ellers har været det seneste årtis vækstmotor, Brasilien er ramt af faldende råvarepriser og korruptionsskandaler. Putin kan stadig vise muskler, men de er ikke økonomiske. Indien er ved at komme ud af demokrati- og bureaukratisskabet, men indtil videre er det blevet ved de store ord og forventninger. Målet om at overtage Kinas rolle som verdens fabrik, og gøre "Made in China" til "Made in India" er langstrakt, men ikke uopnåelig på sigt. Kinas overgang fra en investerings- og eksportøkonomi til service og forbrugerdrevet er stadig sej, både lokalt og globalt.
Fremtidens næste vindere
Betyder det så, at dem der stadig sidder og venter på bedre tider i vækstmarkederne er dumme? Vi kan ikke italesætte det nok. Der er en forskel på den realøkonomiske - og aktiekursernes udvikling. Og at aktiekurserne svinger mere end den underliggende værdiudvikling.
Og verden er global, uden et naturligt skel mellem de nye og de udviklede markeder. Selskaberne har imidlertid hele verden som legeplads. Og netop dét bliver nøglen fremadrettet. I en verden, hvor råvare- og energipriserne falder, bliver nogle lande vindere og andre tabere. Men vigtigst, i hver sektor vil der være en eller få vinder(e). Det er dem, vi prøver at finde, uden at betale så meget for det, at det sker på bekostning af afkastet.
Vi spår, at med prisfastsættelser på de nye markeder på finanskriseniveau, befinder vinderne om fem år på børserne i vækstmarkederne.
Kommentaren har været bragt i Dagens Næringsliv.
Hold dig opdateret, når det passer dig
- Tilmeld dig vores månedlige nyhedsmail
- Følg os på Facebook
- Følg os på LinkedIn