Gå til hovedindhold
Vores fonde chevron_right
Invester i fonde chevron_right
Rådgivning chevron_right
Kontakt os chevron_right
Nyheder chevron_right

Indholdet på denne side er markedsføring

Til trods for politisk uro omkring president Dilma Rousseff var Brasilien blandt de markeder der gjorde det bedst i første kvartal. Foto: Bloomberg

Årets turbulente start har betydet, at kurserne stadig svinger i takt med investorernes følelser, der har frit spil. Det betyder bl.a., at regioner, lande og enkelte sektorer er faldet kraftig i værdi, uden at det nødvendigvis bliver retfærdiggjort af de fundamentale nøgletal. For langsigtede investorer med et stærkt værdifokus som SKAGEN Fondene, giver det nye muligheder for at investere i stærke, men upopulære virksomheder til attraktive priser. Kortsigtede investeringer er ofte baseret på stemninger i markedet, hvorimod det er de langsigtede investeringer, hvor de sande værdier kommer frem.

I marts måned gav det sig udslag i øgede beholdninger i SKAGEN Global i bl.a. Citigroup, Autoliv, G4S og Teva Pharmaceutical Industries. I SKAGEN Focus udnyttede forvalterteamet en særdeles attraktiv prisfastsættelse i den store brasilianske kødproducent JBS til at øge beholdningen. I månedens statusrapporter finder du en oversigt over alle køb og salg i fondene i marts måned.

En stærk måned for Emerging Markets

Et af de markeder, der igennem de seneste år har været præget af størst nervøsitet, har uden tvivl været emerging markets. Det har resulteret i en rekordstor rabat i forhold til de udviklede markeder. I de seneste fem år har det dog ikke resulteret i større afkast i emerging markets i forhold til de udviklede markeder. Det har dog ændret sig i 2016 og særlig i marts måned, hvor emerging markets har klaret sig 6 procentpoint bedre i absolutte termer end de udviklede markeder. Marts blev således den bedste måned for emerging markets siden oktober 2011 med den største outperformance i forhold til de udviklede markeder. Det bliver derfor særdeles spændende at følge udviklingen de kommende måneder.

Nye spændende investeringer

Måneden bød også på nye spændende bekendtskaber i fondene. Både SKAGEN Global og SKAGEN Focus bød på tre nyheder i deres respektive porteføljer. Mest opsigtsvækkende er nok SKAGEN Globals investering i kinesiske Baidu. Den sjældne mulighed for at investere i det kinesiske alternativ til Google rummer nogle virkelig spændende perspektiver. I SKAGEN Globals statusrapport finder du mere information om baggrunden for at gå ind i selskabet.

I SKAGEN Kon-Tiki gik forvalterteamet ind den japanske kemiproducent Toray Industries, hvor en sund innovationsdrevet vækst og attraktiv værdifastsættelse giver grund til positive forventninger.

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Andre faktorer, blandt andet markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko samt omkostninger, kan påvirke fremtidigt afkast. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab. Der er risici tilknyttet investeringer i fonde på grund af markedsbevægelser, valutaudvikling, renteudvikling, konjunkturer, samt branche- og selskabsspecifikke forhold. Fondene er denomineret i norske kroner (NOK). Afkast kan stige eller falde som følge af valutaudsving. Før du investerer, anbefaler vi, at du sætter dig ind i fondenes nøgleinformation, prospekter og omkostninger. Du finder nærmere info på www.skagenfondene.dk
Storebrand Asset Management er ejer af SKAGEN-fondene, som efter aftale forvaltes af SKAGENs fondsforvaltere.

Få de seneste nyheder, artikler og invitationer

Ved at tilmelde dig samtykker du til at SKAGEN registrerer din mailadresse til dette formål. Du kan til enhver tid afmelde dig, ved at bruge linket i de e-mails, du modtager. Du kan få mere information i SKAGENs personvernpolicy.

keyboard_arrow_up