Indholdet på denne side er markedsføring
Ferien aflyst på aktiemarkederne i juli
Der var ikke megen feriestemning at spore i juli, hvor en række dramatiske begivenheder satte sit præg på måneden. Afkastmæssigt blev det dog en god måned for SKAGEN både absolut og relativt.
Den traditionelle agurketid, der normalt præger sommeren, var aflyst i år. På trods af terrorangreb i Nice, kupforsøg i Tyrkiet og uro efter Brexit endte måneden med at levere gode absolutte afkast på både aktie- og obligationsmarkederne. Det samme gjaldt for vores egne fonde, der alle oplevede en god måned.
Særligt de nye markeder klarede sig godt i juli, hvor både indekset og SKAGEN Kon-Tiki steg med 4,5 procent. De bedste bidragsydere i fonden var Samsung, Hyundai og Great Wall Motor. Det bliver spændende at følge udviklingen for de nye markeder i den kommende tid. Vi har derfor lavet en temasektion om de nye markeder. Her kan du teste din viden om de nye markeder og løbende blive orienteret om den aktuelle udvikling.
Test din viden om de nye markeder
Samsung leverede pæne regnskaber
Elektronikselskabet Samsung Electronics rapporterede særdeles gode resultater for andet kvartal i år. Det kunne aflæses i afkastene i flere af aktiefondene. Det er særligt mobil- og tv-divisionerne, som oplever øget salg. Selskabet har lanceret flere nye succesfulde mobilmodeller, og ligger foran produktionsplanerne og salget af de såkaldte 4K-tv'er.
For SKAGEN Global var Samsung en af de vigtigste årsager til, at fonden gav et afkast på 4 procent i juli, hvilket var på linje med referenceindekset. Derudover var AIG og Microsoft på plussiden. Selvom SKAGEN Global var inde i en positiv udvikling i juli måned, er der stadig et hul at lukke efter Brexit,. Fondens eksponering mod finanssektoren og Europa har kostet noget performance på den korte bane.
Stærk udvikling i vores mindre aktiefonde
SKAGEN Focus havde også en god måned. Fonden steg således med 5,6 procent overfor indeksets 4,1 procent. Efter årets første syv måneder er fonden fortsat 2,9 procentpoint foran indeks. Fonden har solgt sig helt ud af Ubiquity Networks og Hyundai Motors og øget eksponeringen i First Quantum, South 32 og den sydkoreanske detailkæde E-mart. South32 var sammen med Infineon og Omega Protein månedens stærkeste bidragsydere.
SKAGEN Vekst leverede et afkast på 8,1 procent i juli, hvilket var 2,4 procentpoint bedre end indekset. Det er fondens top ti selskaber, der har bidraget stærkest til afkastet, heriblandt SAP, Norsk Hydro og Samsung Electronics.
Med et afkast på 6,2 procent slog ejendomsfonden SKAGEN m2 indekset med 1,9 procentpoint. Det er en særdeles interessant aktivklasse, der i de seneste år har givet et godt absolut afkast.
Spændende perspektiver i obligationsfondene
Alle vores obligationsfonde leverede bedre afkast end sine referenceindeks i juli måned. Obligationsfonden SKAGEN Tellus opnåede 1,7 procent afkast mod indeksets 1,6 procent. SKAGEN Credit fortsatte årets flotte udvikling med et afkast i juli måned på 1,7 procent mod 0,05 for referenceindekset. Fonden investerer i virksomhedsobligationer, der i øjeblikket rummer mange spændende perspektiver.
Ønsker du mere information finder du det i statusrapporterne for de enkelte fonde. Vil du have uddybende kommentarer om fondenes udvikling i første halvår, anbefaler vi dig at læse i den seneste Markedsrapport. Du finder rapporterne her.