Gå til hovedindhold
Vores fonde chevron_right
Invester i fonde chevron_right
Rådgivning chevron_right
Kontakt os chevron_right
Nyheder chevron_right

Indholdet på denne side er markedsføring

SKAGEN Kon-Tiki har intet direkte ejerskab i selskaber inden for bank- eller turisme, som formentlig vil blive stærkest berørt af den negative stemning og forringede fundamentale forhold. Foto: Bloomberg

Et militærkup, som det vi har oplevet i Tyrkiet, er per definition en pludselig hændelse. Alligevel kommer kuppet ikke helt bag på forvalterne i  vækstmarkedsfonden SKAGEN Kon-Tiki. I betragtning af at Tyrkiets hastige økonomiske vækst, under det regerende AKP-parti, er sket på bekostning af grundlæggende borgerrettigheder og stigende politisk polarisering, har der været flere tegn på at spændingerne i landet var letantændelige.

- Vi har i de seneste fem år holdt tæt øje med Tyrkiets politiske udvikling og undgået selskaber, som vi mener, er særligt sårbare over for begivenheder, der kan cementerer regimets magtposition som denne. I øjeblikket ser vi stadig gode muligheder for vores tyrkiske selskaber. Men vi vil naturligvis ændre vores opfattelse, hvis udsigterne til en fornuftig risikopræmie bliver betydeligt forringet, siger Erik Landgraff, porteføljeforvalter i SKAGEN Kon-Tiki. SKAGEN Kon-Tiki teamet har investeret 7,2 procent af sin portefølje i landet, og eksponeringen passer godt ind i den nuværende portefølje, ifølge Landgraff.

Nøje udvalgte tyrkiske selskaber

SKAGEN Kon-Tiki har intet direkte ejerskab i selskaber inden for bank- eller turisme, som formentlig vil blive stærkest berørt af den negative stemning og forringede fundamentale forhold. Sabanci Holding udgør med sine 4,3 procent af porteføljen hovedparten af den tyrkiske eksponering. Sabanci er et veldiversificeret konglomerat, som spænder over forbrugs-, industri-, finans- og energisektorerne. Selskabet demonstrerede senest sin modstandsdygtighed under finanskrisen ved at levere solid indtjening. Sabanci er også et eksempel på, hvor vigtigt det er at blive fuldt belønnet for de risici, man tager. Selskabet har, på trods af en hård juli måned, hidtil i år været en positiv bidragyder til fondens absolutte afkast. Selskabet leverede sidste år en af fondens bedste afkast trods et svagt tyrkisk marked.

Fokus på værdifastsættelsen

Teamet i SKAGEN Kon-Tiki fortsætter med at overvåge den politiske situation i Tyrkiet, i forhold til de selskaber, der er eksponeret mod landet. Teamet arbejder koncentreret med at skille markedsstøjen fra de fundamentale forhold for at få den bedste forståelse af risk/reward -dynamikken. Hvis selskabernes værdifastsættelse er tilstrækkeligt attraktiv til, at fonden bliver kompenseret for de involverede risici, så vil grundlaget til fortsat at opnå et godt, risikojusteret afkast til stede.

- At være værdibaseret investor kræver en stor del sund skepsis, hvor du tør stille spørgsmål og gå imod konventionerne. Det er vigtigt, at alle vores investeringsbeslutninger bygger på erfaring og grundig research. Historien har lært os, at markederne har tendens til at overreagere på både gode og dårlige nyheder, hvilket skaber muligheder. Den lærer os også, at forbindelsen mellem makroudviklingen på landeniveau og aktiekurserne på lang sigt er ret så uforudsigelige. Forudsigeligheden knyttet til den indledende værdifastsættelse er derimod langt større, slutter Erik Landgraff.

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Andre faktorer, blandt andet markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko samt omkostninger, kan påvirke fremtidigt afkast. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab. Der er risici tilknyttet investeringer i fonde på grund af markedsbevægelser, valutaudvikling, renteudvikling, konjunkturer, samt branche- og selskabsspecifikke forhold. Fondene er denomineret i norske kroner (NOK). Afkast kan stige eller falde som følge af valutaudsving. Før du investerer, anbefaler vi, at du sætter dig ind i fondenes nøgleinformation, prospekter og omkostninger. Du finder nærmere info på www.skagenfondene.dk
Storebrand Asset Management er ejer af SKAGEN-fondene, som efter aftale forvaltes af SKAGENs fondsforvaltere.

Få de seneste nyheder, artikler og invitationer

Ved at tilmelde dig samtykker du til at SKAGEN registrerer din mailadresse til dette formål. Du kan til enhver tid afmelde dig, ved at bruge linket i de e-mails, du modtager. Du kan få mere information i SKAGENs personvernpolicy.

keyboard_arrow_up