Gå til hovedindhold
Vores fonde chevron_right
Invester i fonde chevron_right
Rådgivning chevron_right
Kontakt os chevron_right
Nyheder chevron_right

Indholdet på denne side er markedsføring

Ung mand spiller med Sonys spillekonsol PlayStation.
Sony har taget springet ind i VR (Virtual Reality) og kombinerer det med PlayStation. Foto: Bloomberg

Korrektioner i markedet rummer gode muligheder for den tålmodige investor. Sådan lyder en af de klassiske læresætninger for værdibaserede investorer. Det gjaldt også for aktiefonden SKAGEN Global, hvor forvalterteamet udnyttede mulighederne og købte sig ind i den kinesiske søgetjeneste Baidu, det japanske underholdningsselskab SONY og den franske IT-virksomhed Capgemini.

Investering i Kinas svar på Google

Siden Baidu blev etableret som et digitalt opslagsværk for 16 år siden i Beijing har selskabet udviklet sig til en kinesisk pendant til amerikanske Google. Baidu tilbyder i dag 57 forskellige onlinetjenester og er samtidigt Kinas største søgetjeneste. Da de kinesiske aktier styrtdykkede i vinter og korrektionen ramte os i starten af året, fik teamet en sjælden mulighed for at gå ind i Baidu til en attraktiv pris.

Positiv kontantbalance

Imens kerneforretningen er meget rentabel, er Baidus nye satsningsområder indenfor en række af de nye onlinetjenester tabsgivende. Det er blevet straffet af investorerne. Forvalterteamet i SKAGEN Global, vurderer dog, at selskabet vil være i stand til at stoppe tabene i løbet af væsentlig kortere tid end en stor del af analytikerne forudser. Det vil betyde, at Baidu vil kunne øge indtjeningen med 30 procent om året med positivt cash flow. SKAGEN Globals basiscase antager 50 procent upside, mens en positiv kontantbalance er med til at begrænse downside til omkring 15 procent.

Fransk og japansk fejlfortolkning

I de to andre nye selskaber i SKAGEN Globals portefølje, bygger investeringscasen også på en fejlvurdering fra analytikerne i markedet.

SONYs historie er i præget af selskabets evne til at skabe ikoniske produkter fra Walkman til PlayStation. Hardwaredelen fylder meget i bevidstheden, hvilket tilsyneladende også gælder for analytikerne, der overvejende fokuserer på de problematiske hardwaredele af SONYs forretning. Underholdnings- og indholdsdelen får ikke den vægt som den fortjener. Et meget sigende eksempel er Sonys spilleplatform, PlayStation. Denne klassiker er ved at udvikle sig til "Netflix for gaming" og vidner om et enormt potentiale, som er undervurderet af markedet.

Organisk vækst

Samme tendens gør sig gældende for analytikernes syn på Europas største udbyder af it-tjenester Capgemini. Markedet opfatter stadig det franske selskab som et lidt gammeldags cyklisk it-konsulentfirma. Koncernstrukturen har dog udviklet sig i en ny positiv retning, hvor de fleste af de cykliske elementer er blevet fjernet. Vores forvalteres analyser viser, at Capgemini kan forbedre marginerne til 12-13 procent. Måske op til 15 procent på grund af den organiske vækst på ca. 5 procent og øgede stordriftsfordele.

Læs mere om køb og salg i fonden i statusrapporten.

 

 

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Andre faktorer, blandt andet markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko samt omkostninger, kan påvirke fremtidigt afkast. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab. Der er risici tilknyttet investeringer i fonde på grund af markedsbevægelser, valutaudvikling, renteudvikling, konjunkturer, samt branche- og selskabsspecifikke forhold. Fondene er denomineret i norske kroner (NOK). Afkast kan stige eller falde som følge af valutaudsving. Før du investerer, anbefaler vi, at du sætter dig ind i fondenes nøgleinformation, prospekter og omkostninger. Du finder nærmere info på www.skagenfondene.dk
Storebrand Asset Management er ejer af SKAGEN-fondene, som efter aftale forvaltes af SKAGENs fondsforvaltere.

Få de seneste nyheder, artikler og invitationer

Ved at tilmelde dig samtykker du til at SKAGEN registrerer din mailadresse til dette formål. Du kan til enhver tid afmelde dig, ved at bruge linket i de e-mails, du modtager. Du kan få mere information i SKAGENs personvernpolicy.

keyboard_arrow_up