Gå til hovedindhold
Vores fonde chevron_right
Invester i fonde chevron_right
Rådgivning chevron_right
Kontakt os chevron_right
Nyheder chevron_right

Indholdet på denne side er markedsføring

Godt hjulpet på vej af centralbankerne fik markederne et længe efterspurgt pusterum mod slutningen af februar. Flere af de største centralbanker fik således beroliget markederne med udmeldingen om, at de er klar til at bidrage. Forhandlinger mellem en række olieproducerende lande om at stabilisere oliepriserne, bidrog ligeledes til, at februar blev mere positiv end den foregående måned. Aktiekurserne steg lidt igen og kreditspændene indsnævredes i løbet af måneden.

På trods af at både verdensindekset og vækstmarkedsindekset steg, er det stadig for tidligt at konkludere, at korrektionen er ovre for denne gang. Der er fortsat en del usikkerhed omkring udviklingen i den kinesiske økonomi ligesom lave råvarepriser stadig er et tema.


Fald i finanssektoren
Den finansielle sektor har i år fået en del slag. Det skyldes bl.a. udsigten til lavere rentemarginaler og frygten for, at især bankerne har betydelig eksponering mod råvaresektoren. Vi er dog ikke så bekymrede for det sidste – hvis bankene selv var bekymret for råvareeksponeringen burde vi se tegn på lavere udlånsaktivitet, hvilket ikke er tilfældet. Dette kan tyde på, at bankerne har begrænset eksponering mod råvarer og, at det negative fokus på finanssektoren er overdrevet. SKAGEN Global er overvægtet i finansaktier, hvilket førte til, at fonden underpræsterede i forhold til sit referenceindeks i februar.

Mens Europas ledende økonomier har haft negativ inflation, fortsætter den amerikanske prisudvikling med at overraske. Inflationen nærmer sig nu målet for den amerikanske centralbank. Der er fortsat usikkerhed knyttet til, om de vil hæve den styrende rente yderligere på det kommende møde i midten af marts. I Europa derimod, forventes det, at ECB vil sænke den styrende rente yderligere og øge købene af eurozone-obligationer.


Trimmer positionerne
Vores nordisk/globale aktiefond SKAGEN Vekst havde en god måned, hvilket i høj grad skyldtes den nordiske eksponering i porteføljen. Norsk Hydro, Volvo og flyselskabet Norwegian var blandt de bedste bidragsydere i februar.

Generelt i SKAGEN har forvalterne brugt den positive kursudvikling i slutningen af februar til at trimme flere af positionerne. SKAGEN Global har således reduceret beholdningen i blandt andet den amerikanske fødevareproducent Tyson Foods efter en god udvikling, samt i Alphabet (tidligere kendt som Google). SKAGEN Kon-Tiki forlod sydafrikanske South African Bidvest på stigende kurser.

Selv om det er alt for tidligt at afblæse faren for denne gang, er der nogle lyspunkter: En blød landing, og til dels en positiv vending for råvarer, kan tyde på, at ubalancerne i finansmarkederne er i færd med at forbedres. Samtidig er prisfastsættelsen af mange selskaber i udsatte sektorer kommet ned, og det er gode nyheder for aktive forvaltere.



Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Andre faktorer, blandt andet markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko samt omkostninger, kan påvirke fremtidigt afkast. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab. Der er risici tilknyttet investeringer i fonde på grund af markedsbevægelser, valutaudvikling, renteudvikling, konjunkturer, samt branche- og selskabsspecifikke forhold. Fondene er denomineret i norske kroner (NOK). Afkast kan stige eller falde som følge af valutaudsving. Før du investerer, anbefaler vi, at du sætter dig ind i fondenes nøgleinformation, prospekter og omkostninger. Du finder nærmere info på www.skagenfondene.dk
Storebrand Asset Management er ejer af SKAGEN-fondene, som efter aftale forvaltes af SKAGENs fondsforvaltere.

Få de seneste nyheder, artikler og invitationer

Ved at tilmelde dig samtykker du til at SKAGEN registrerer din mailadresse til dette formål. Du kan til enhver tid afmelde dig, ved at bruge linket i de e-mails, du modtager. Du kan få mere information i SKAGENs personvernpolicy.

keyboard_arrow_up