Indholdet på denne side er markedsføring
Undgå investorfælden
Hvad får investorer til at sælge ud af aktierne i faldende markeder og gå for sent ind igen når markederne vender? Stein Svalestad kommer her med to eksempler på investorpsykologi, der får mennesket til at træffe irrationelle beslutninger.
Udviklingen i begyndelsen af 2016 skabte panik på de finansielle markeder og ændrede stemningen diametralt på ganske få dage. Vi gik fra at diskutere, hvor meget rentesatsen skulle op i USA og hvor høj den økonomiske vækst ville blive, til pludselig at tale om faren ved en mulig recession. Dette til trods for, at der var flere tegn på at den globale økonomi var i bedring. I midten af februar vendte markederne igen, bl.a. drevet af at de fundamentale forhold i den globale økonomi ikke stemte overens med den negative stemning. Og siden da, har de aktieinvestorer, der gik ind på markedet, da også fået pæne afkast.
Aversion mod at tabe
Det kan være vanskeligt at lukke ned for støjen, som fra tid til anden kommer fra finansmarkederne. Det er slet og ret menneskeligt at føle ubehag når markederne falder. I den økonomiske teori taler vi om en såkaldt tabsaversion. Dette indebærer, at ærgrelsen vi føler ved at tabe 100 kroner er meget større end glæden ved at få 100 kroner ekstra. I tillæg har vi mennesker en tendens til at forlænge trends. Efter en periode med stærk positiv udvikling har vi en tendens til at tænke, at næste periode også vil være positiv. Det samme gælder i perioder med negative afkast.
Det er kombinationen af tabsaversion og tendensen til at forlænge trends, der gør at mange kaster kortene i faldende markeder. Udfordringen med dette er, at du ikke får glæde af den efterfølgende opgangsperiode. Evnen til at frigøre sig fra investorpsykologien, har vist sig særdeles vigtig for at kunne opnå gode resultater over tid. Grafen nedenfor viser nogle eksempler på dette:
- I slutningen af 2008 var det nærliggende at tænke, at børserne skulle fortsætte med at falde. Men da det da vendte fik investorerne særdeles gode afkast.
- Tilsvarende i 2011. Gældskrisen i Europa gjorde aktier upopulære igen og usikkerheden steg. Igen viste dette sig at være et særdeles godt tidspunkt at investere på.
- Februar 2016. Stemningen blev på kort tid meget negativ. Men pludselig fik man på nogle gode uger næsten kompensation for det tabte.'
Læg en plan
Et af de bedste råd er at have lagt en klar plan, som gerne må være skrevet i gode tider. Planen skal bl.a. beskrive, hvad du vil gøre når markedet falder. Således at du er mere bevidst om dine reaktionsmønstre næste gang markederne udvikler sig uforudsigelig. Dermed øger du sandsynligheden for at træffe valg i fremtiden, der er mere i tråd med dine langsigtede investeringsplaner.
Spørgsmål som er fornuftige at tænke igennem:
- Hvor lang er min opsparingshorisont?
- Hvor store udsving kan jeg tåle?
- Hvad gør jeg når markederne falder?
De fleste som har en lang investeringshorisont vil tænke, at det egentlig ikke betyder så meget om porteføljen svinger i værdi. Men tabsaversionen kan alligevel snige sig ind i underbevidstheden, så snart udsvingene bliver større end forventet. Det er derfor vigtigt, at porteføljen er sammensat, så den er i tråd med dine forventninger. Risikoen i porteføljen kan håndteres ved at kombinere forskellige fondstyper, f.eks. kan du bygge en portefølje bestående af aktie- og obligationsfonde.
Har du brug for rådgivning eller hjælp til at lægge en plan eller portefølje som passer til din risikovillighed er du velkommen til at kontakte en af vores rådgivere.