Indholdet på denne side er markedsføring
Årets bedste ejendomsaktiefond hedder SKAGEN m2
Ud af 83 ejendomsaktiefonde i Norge er SKAGEN m2 den fond, der ifølge Morningstar har klaret sig bedst i år. Porteføljeforvalter Michael Gobitschek fortæller her om teamets filosofi og tanker.
På verdensplan findes der omkring 3.500 forskellige børsnoterede ejendomsselskaber. I SKAGEN m2 har teamet valgt at sammensætte en global portefølje på knap 40 forskellige selskaber. I 2016 har forvalterne gjort det så godt, at de ligger i toppen på Morningstars liste blandt alle ejendomsaktiefonde i Norge. Forspringet ned til nummer to på listen er i øjeblikket på cirka 2,5 procent. Porteføljeteamet i SKAGEN m2 har igennem de seneste år, lagt stor vægt på at skabe en robust portefølje.
"Jeg synes, vi har skabt en meget velafbalanceret portefølje, hvor vi helt bevidst har et overtal af mere defensivt betonede ejendomsaktier. Det vil sige selskaber, der har potentialet til at skabe et godt totalafkast over tid, både gennem kursstigninger og så vidt muligt årlige dividender. Med en stabil base på plads, hvor der er en god global risikospredning, har vi muligheden for at krydre porteføljen med nogle mere offensive selskaber, hvor afkastpotentialet er højere." forklarer Michael Gobitschek, der er porteføljeforvalter i SKAGEN m2.
En god spredning i porteføljen
Om en ejendomsaktie er defensiv eller offensiv afhænger ifølge Gobitschek af flere ting. Er der tale om veldrevne udlejningsejendomme, hvor pengestrømmene minder om obligationer, vil risikoprofilen ofte være lavere. Er der derimod tale om ren ejendomsudvikling, er forudsigeligheden mindre og risikoprofilen minder mere om aktier. Generelt gælder det for ejendomsaktier som med alle andre aktier, at det er vigtigt at have en god risikospredning
"Når vi udvælger aktier, sørger vi for, at der er en god spredning med forskellige geografiske regioner, ejendomstyper og ejendomsselskaber. Vores globale mandat giver os desuden muligheden for at flytte investeringerne derhen, hvor det for tiden er mest interessant – og trække pengene væk, hvis der er optræk til boligbobler. Der kan nemlig være en risiko forbundet med at fokusere ensidigt på enkelte regioner eller lande, da ejendomsmarkederne er meget lokalt prisfastsat. Det betyder, at den samme type ejendom er forskelligt prisfastsat, alt efter om den ligger i San Francisco eller New York." siger Michael Gobitschek.
Megatrends skaber gode muligheder
De seneste års uro på de globale aktiemarkeder har øget investorernes interesse for alternative investeringer. En af de populære alternative aktivklasser har i de seneste år været globale ejendomsaktier. Men hvad er det, der gør globale ejendomsaktier til en interessant investering?
"Det er et marked, som er drevet af nogle meget stærke kræfter, der medvirker til at globale ejendomsaktier er blevet en attraktiv langsigtet investering. Befolkningstallet i verden vokser stabilt. Samtidigt stiger den globale velstand og stadig flere mennesker flytter fra land til by. Det er alt sammen faktorer, der øger efterspørgslen på bl.a. større indkøbscentre, flere kontorbygninger og mere centralt beliggende boliger." slutter Michael Gobitschek.
Michael Gobitschek er ledende porteføljeforvalter i den globale ejendomsaktiefond SKAGEN m² . Fonden er en aktivt forvaltet fond med et globalt investeringsmandat. Fonden investerer i lavt prisfastsatte selskaber af høj kvalitet i hele verden, også i de nye markeder.