Nye toner i musikindustrien

Lanceringen af fildelingstjenesen Napster i 1999 og Apples iTunes to år
Senere, faldt præcis sammen med starten på en lang nedgangsperiode for den globale musikindustri.

Indtægterne fra indspillet musik faldt fra 27 milliarder amerikanske dollar på toppen i 1999 til under 15 milliarder i 2014. Deling af piratkopieret materiale lagde naturligvis en dæmper på salget af licensproduceret musik og er fortsat en udfordring i mange dele af verden. iTunes har – med sine lovlige downloads – hurtigt udviklet sig til en vigtig distributionskanal, men bidrog samtidig til at dreje salget væk fra indbringende albums og over mod køb af enkeltsange.

Nye musikvaner

Streamingtjenesternes fremvækst har de senere år bidraget til endnu en ændring i den måde, hvorpå vi køber musik. Nu køber man adgang til store musikbiblioteker, til forskel fra CD'er og Mp3-filer.

Napster og iTunes repræsenterede i industriens ører en umusikalsk udvikling, men tonen er bedre når det kommer til Spotify og andre streamingtjenester. Vi har nemlig for første gang siden 1990'erne haft en pæn stigning i salget af indspillet musik. Indtægterne fra både fysisk salg og downloads bliver ganske vist ved at falde, men væksten i betalende abonnenter hos Streamingtjenesterne er nok til at kompensere for faldet. Resultatet var en global salgsvækst på 3 procent i forhold til 2014.

Den positive udvikling stopper formentlig ikke her. Antallet af betalende abonnenter blev fordoblet i USA, hvilket bidrog til den stærkeste vækst (+8 procent) siden slutningen af 1990'erne. Og der er grund til at tro, at stigningen i internet- og smarttelefonernes globale markedsandel, sammen med mere fleksible abonnementsmuligheder, vil bidrage til flere betalende brugere og højere indtægter fra musikindustrien.

Men udviklingen fra fysisk salg via downloads fra streamingtjenester er ikke uden risiko for pladeselskaberne. På længere sigt er det et meget vigtigt spørgsmål, hvilken rolle musikindustriens giganter skal spille i en forandret virkelighed.

Universal, Sony og de andre pladeselskaber har været afgørende for at opdyrke musikhimlens nye stjerner. Disse selskaber leverer fortsat et vigtigt bidrag til kunstnernes kommercielle succes.

Ny streaming-virkelighed

Men distribution og markedsføring har samtidig ændret sig betydeligt. Musikere har i dag langt større mulighed for at nå direkte ud til et globalt publikum via tjenester som YouTube eller Spotify. Også markedsføring er under forandring, især med tanke på den stadig vigtigere rolle, som de sociale medier spiller.

Hvis pladeselskaberne skal spille en mindre eller anden rolle end traditionelt, kan magtforholdet i fremtidige kontraktforhandlinger med berømte kunstnere blive forskudt. De meget omtalte direkte aftaler mellem Apple Music og nogle af branchens største stjerner er allerede tegn på forandring.

Redningen – i hvert fald på mellemlang sigt ¬– er pladeselskabernes store kataloger med indspillet musik. Toner fra katalogerne, dvs. musik som er indspillet for over 18 måneder siden, står for helt op til 70 procent af Spotifys og andre tjenesters afspilninger. Her har pladeselskaberne stort set evige rettigheder og dermed en jævn strøm af fremtidige indtægter.

Derudover er indtægtsmarginerne for streamingtjenesterne er meget gode. Både produktions- og distributionsomkostninger er naturligvis af en anden størrelsesorden end salget af fysiske produkter.

Indirekte eksponeret

For os som investorer er det interessant at studere sektorer, som gennemgår betydelige ændringer. I aktiefonden SKAGEN Kon-Tiki er vi indirekte eksponeret mod musikindustrien gennem vores ejerandel i franske Bolloré, som ejer mere end 20 procent af Vivendi, som igen er eneejer af verdens største pladeselskab, Universal Music Group.

Vi skal passe godt på med stærke forudsigelser i en branche, som er præget af hurtig teknologisk udvikling, men indtil videre ser det ud til, at pladeselskaberne efter mange hårde år kan danse til nye og bedre toner i fremtiden.

Denne artikel har været på tryk i det norske magasin Kapital.