Gå til hovedindhold
Vores fonde chevron_right
Invester i fonde chevron_right
Rådgivning chevron_right
Kontakt os chevron_right
Nyheder chevron_right

Indholdet på denne side er markedsføring

Samsung Galaxy Note 7 er tilbagekaldt for altid. Selskabet har været en af SKAGENs bedste bidragydere indtil nu i år. Foto: Bloomberg

Medier i hele verden taler om mobiltelefonen, der pludselig eksploderer. Sagen har været kendt siden august i år, men tog tirsdag en ny drejning, da selskabet trak modellen tilbage fra markedet.

– Det er negativt, at selskabet trækker en model tilbage – både for omdømmet og økonomisk. Men vi må sætte nyheden i perspektiv. Samsung sælger ifølge sine egne estimater 75 millioner smarttelefoner i kvartalet (og 324 millioner om året). Tilbagekaldelsen angår 10 millioner af disse, siger Alexander Stensrud, porteføljeforvalter i SKAGEN Vekst.

Et kraftigt fald i en enkelt aktie påvirker fondskursen i mindre grad. Dette er det reelle kursfallet i de forskellige fonde efter at Samsung trak telefonen tilbage:

SKAGEN Kon-Tiki: - 0,55 procent
SKAGEN Global: - 0,22 procent
SKAGEN Vekst: - 0,55 procent.

Dagen efter er de Samsung-aktier vi ejer steget med 4,3 procent. Ugen før var Samsung steget med 7 procent på en dag.

Stærk stigning indtil nu i år

Trods de seneste dages store kursfald har Samsung Electronics været en af de bedste investeringer indtil nu i år, både for aktiefondene SKAGEN Vekst, SKAGEN Kon-Tiki og SKAGEN Global. SKAGENs fonde har efter faldet fortsat opnået en gevinst på i alt 310 millioner NOK indtil nu i år.

- Vores afkast på Samsung-aktien ligger indtil nu på mellem 16 og 17 procent. Afkastet opstår efter en kraftig kursstigning på Samsung Electronics-aktien indtil nu i år, og SKAGEN Vekst har udnyttet denne stigning til at sælge omkring 40 procent af vores aktier i Samsung Electronics, siger Alexander Stensrud.

Det er fortsat usikkert, hvilke konsekvenser hændelsen vil få for selskabet og derfor også for aktionærerne.

– Der er indtil nu blevet solgt Galaxy Note 7 til en værdi af 1,5 milliarder dollar. Samsung Electronics omsatte sidste år for 183 milliarder dollar. Der er altså tale om en lille del af virksomheden. Men markedet forventede jo, at Samsung ville sælge ti millioner af denne enhed i næste kvartal. Samsung er endnu ikke klare i mælet omkring, hvilke omkostninger, der er knyttet til modellen og tilbagekaldelsen. Det aktuelle 8 procents fald i aktiekursen virker noget i overkanten, selv om konsekvenserne for omdømmet ser ud til at være indregnet, siger Stensrud.

Værdier for kunderne

Selskabet er stadig billigt i forhold til de værdier, det skaber – og man skal ikke glemme de værdier, det indtil nu har skabt for vores kunder.

- For SKAGEN Vekst er de præferenceaktier, vi ejer, steget yderligere 12 procent målt i norske kroner oven på dagens kursfald. Vi må nok regne med en negativ virkning på indtjeningen på 4-6 procent for 2016, siger Stensrud og fortsætter: Vi kan fortsat se store muligheder i Samsung Electronics. Selskabet har de seneste to år arbejdet hårdt på at forbedre indtjeningen i andre segmenter end mobiltelefoner og selskabsledelsen er samtidig blevet forbedret.

Kommende generationsskifte i Samsung

Samsung Electronics har ekstraordinær generalforsamling den 27. oktober. Mødet vil formentlig klarlægge mere af det generationsskifte i selskabet, som længe har været annonceret.

SKAGEN Fondene har været lang tid med på rejsen som aktionær i Samsung (første investering i 1997), og dette højteknologiske selskab har i mange år vist en enorm evne til at tilpasse sig og komme op med nye produkter og højere kvalitet. Der er ikke noget, som peger på, at udviklingen standser her.

– Det virker på kort sigt, som om markedet alligevel overreagerer. Men overordnet og langsigtet mener vi stadig, at der er store muligheder i Samsung Electronics, og vi ser frem til, at de går i gang med salget af den mere kommercielle Galaxy 8 mobiltelefon i begyndelsen af 2017, siger SKAGEN-forvalteren.

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Andre faktorer, blandt andet markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko samt omkostninger, kan påvirke fremtidigt afkast. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab. Der er risici tilknyttet investeringer i fonde på grund af markedsbevægelser, valutaudvikling, renteudvikling, konjunkturer, samt branche- og selskabsspecifikke forhold. Fondene er denomineret i norske kroner (NOK). Afkast kan stige eller falde som følge af valutaudsving. Før du investerer, anbefaler vi, at du sætter dig ind i fondenes nøgleinformation, prospekter og omkostninger. Du finder nærmere info på www.skagenfondene.dk
Storebrand Asset Management er ejer af SKAGEN-fondene, som efter aftale forvaltes af SKAGENs fondsforvaltere.

Få de seneste nyheder, artikler og invitationer

Ved at tilmelde dig samtykker du til at SKAGEN registrerer din mailadresse til dette formål. Du kan til enhver tid afmelde dig, ved at bruge linket i de e-mails, du modtager. Du kan få mere information i SKAGENs personvernpolicy.

keyboard_arrow_up