Indholdet på denne side er markedsføring
Skattereform brød stabiliteten i november
Den kommende amerikanske skattereform skabte en del uro og byttede rundt på styrkeforholdet mellem en række i sektorer og regioner i november måned.
Den stabile udvikling, der indtil videre har præget 2017, blev skubbet lidt ud af kurs i november måned. Brexit-forhandlinger og ikke mindst forhandlingerne om den kommende amerikanske skattereform flyttede rundt på flere af tendenserne i markederne end vi ellers har set i 2017. Særligt skattereformen i USA, skabte en del ændringer i flere sektorer og geografiske områder. De nye markeder, der længe har haft førertrøjen på, satte lidt af forspringet over styr til de udviklede markeder, hvor især amerikanske aktier blev påvirket positivt af udmeldingerne omkring reformen. På sektorniveau blev der også omrokeret, hvor særligt de defensive forbrugsvarer og telekommunikation nød godt af udviklingen, mens aktier inden for teknologi og råvarer faldt tilbage relativt set.
Status quo for SKAGEN Global
På trods af, at november var en begivenhedsrig måned for globale aktier, sluttede SKAGEN Global måneden næsten uforandret. Fonden har leveret 7,6 procent i afkast år til dato, hvilket er lidt bedre end indekset. Månedens bedste bidragsyder blev det globale konglomerat 3M, der har formået at udnytte medvinden i de nye markeder. Månedens dårligste bidragsyder var sikkerhedsselskabet G4S, der leverede et skuffende kvartalsresultat og har svært ved at levere på den organiske vækst. Forvalterteamet valgte derfor at gå helt ud af selskabet i løbet af måneden, for at give plads til porteføljens andre selskaber.
SKAGEN Global benyttede måneden til gå ind i to nye attraktivt prisfastsatte selskaber med spændende potentiale. Det ene er det danske logistikselskab DSV, der ser ud til at være særdeles godt positioneret i forhold til den stigende globale e-handel. Det andet er den tyske stålproducent ThyssenKrupp, der står midt i en række positive forandringer, der giver forhåbninger om bedre marginer og lavere finansiel risiko.
To skridt frem og et tilbage for SKAGEN Kon-Tiki
De nye markeder tabte lidt terræn til det globale indeks i november måned, hvor bl.a. medvinden til de amerikanske aktier skabte forskydninger. Det ændrer dog ikke på et pænt absolut afkast år til dato i både SKAGEN Kon-Tiki specifikt og de nye markeder generelt. År til dato har fonden leveret 12,6 procent i afkast, hvilket stadig er noget efter indekset. De seneste to års stærke udvikling i de nye markeder har i høj grad være båret af en stærk vækst i indtjeningen, der forventes at nå over 20 procent i år.
Efter en generel positiv regnskabssæson, står særlig den indiske landbrugsproducent Mahindra stærkt, efter nogle flotte resultater. Golar LNG blev månedens bedste bidragsyder og byder fortsat på en række spændende udviklingsmuligheder, der tegner godt for fremtiden. Russiske X5 Retail fortsatte med at skuffe efter et svagt tredje kvartal. Porteføljeteamet tror dog stadig på investeringscasen og mener, at udviklingen er midlertidig. Fonden solgte sig ud af sydafrikanske Massmart og computerproducenten Lenovo.
Satsning på cement virker for SKAGEN Focus
SKAGEN Focus leverede et pænt relativt afkast i november og hentede ind på benchmark. Med med en portefølje på højst 35 selskaber, var det som sædvanlig de selskabsspecifikke begivenheder, der prægede udviklingen i den koncentrerede fond. Det koreanske sportsmærke Fila stod for månedens bedste bidrag efter, at selskabets børsnoterede datterselskab Acushnet leverede stærkere resultater end forventet. Teamet reducerede sin post i månedens største negative bidragsyder, der var AIG. Den multinationale forsikringsvirksomhed fremviste svage kvartalstal og tegn på en svagere udvikling i selskabet.
Porteføljeteamet har en stadig mere overbevisende case i cementindustrien i Asien. En af fondens bedste bidragsydere, det japanske cementselskab Taiheiyo Cement, opnåede en stærk revurdering i november, hvilket teamet kapitaliserede på. Det udnyttede de til at flytte nogle af midlerne over i de to koreanske cementproducenter Hanil Cement og Asia Cement. Det sydkoreanske cementmarked er inde i en konsolideringsfase, hvilket rummer gode perspektiver for de kommende år.
Tysk medvind i SKAGEN m2
SKAGENs globale ejendomsaktiefond havde endnu en stærk måned relativt set. SKAGEN m2, der netop har fejret fem års jubilæum, fortsætter dermed den positive og stabile udvikling igennem de seneste år. Rapporteringssæsonen bød overvejende på resultater, der lå over eller på linje med porteføljeteamets forventninger.
Månedens bedste bidragsyder var det tyske selskab Dic Asset, der lukrerede på den positive udvikling i det tyske ejendomsmarked. Det modsatte gjorde sig gældende i Sverige, hvor modvind fra en kommende skattereform og frygten for et overophedet boligmarked ramte flere af de svenske ejendomsselskaber i porteføljen. Norske Self Storage Group var en ny position i porteføljen. Opbevaring er stadig et marked med kæmpe potentiale i Skandinavien, hvor selskabet har sin hovedaktivitet.
Råvarer skaber udfordringer for SKAGEN Vekst
Efter en periode med en stærk absolut og relativ udvikling, løb SKAGEN Vekst ind i en lidt mere udfordrende måned. Porteføljen blev ramt af en fornyet usikkerhed i sektoren for bæredygtig energi som følge af den kommende amerikanske skattereform. Det ramte især danske Vestas Vind Systems, der blev månedens dårligste bidragsyder. Ligeledes blev flere af fondens råvareselskaber ramt, som følge af svagere råvarepriser. På den positive siden fortsatte den stærke udvikling i fondens russiske selskaber, hvor fx Sberbank udgør 2,75 procent af fonden. Den positive russiske udvikling smittede også af på Carlsbergs salgstal, hvilket bidrog til en god udvikling.
Med Øyvind Fjell i spidsen fortsætter teamet med at udvikle og trimmer porteføljen. Det betød farvel til en række mindre investeringer, bl.a Danieli, Philips Lighting og I.M. Skaugen. Amerikanske Thermo Fisher Scientific var ny i porteføljen.
Bliv opdateret på udviklingen i alle fondene
Husk at du på vores hjemmeside løbende kan følge med i udviklingen i de forskellige fonde i SKAGEN. Her finder du vores rapporter, ligesom du kan tilmelde dig vores nyhedsbreve. Her kan du også læse om obligationsfondene i SKAGEN, der alle lægger foran indeks år til dato. Ønsker du at vide mere om mulighederne, er du velkommen til at kontakte en af vores formuerådgivere.