Gå til hovedindhold
Vores fonde chevron_right
Invester i fonde chevron_right
Rådgivning chevron_right
Kontakt os chevron_right
Nyheder chevron_right

Indholdet på denne side er markedsføring

Kvinde går rundt i konfetti på Time Square efter nytårskonfettien er blevet skudt af.
2016 bød på flere store overraskelser. Størst var Brexit og at Trump blev valgt som USA's næste præsident.Ved indgangen til det nye år ser vi allerede flere ting, som vil præge året der kommer. Foto: Anthony Quintano. Flickr.com

2016 har været et nervepirrende investeringsår. Januar og februar lagde ud med en kraftig korrektion i markederne på tocifrede procentpoint. Selvom det rettede sig i løbet af foråret, nåede først Brexit og efterfølgende Trump at sende chokbølger gennem markederne. Markederne rettede sig dog hver gang, og alt i alt kan vi se tilbage på 2016 som et positivt år med pæne absolutte afkast.

Topplaceringer til SKAGEN Focus, SKAGEN Vekst og SKAGEN m2

Året i sin helhed formede sig således særdeleshed positivt for SKAGENs tre mindre aktiefonde. Ejendomsaktiefonden SKAGEN m2 sluttede året af med et afkast på 10,7 procent, hvilket er 3,8 procent bedre end fondens benchmark – et resultat der placerer fonden blandt de bedste ejendomsfonde i Europa. Vores koncentrerede globale fond SKAGEN Focus slog benchmark med 7 procentpoint og endte året med et absolut afkast på 17,8 procent, hvilket gjorde fonden til en af årets absolut bedste globale aktiefonde i både Norge og Danmark. SKAGEN Vekst sluttede på 10,4 procent i afkast, hvilket var 4,7 procent bedre end benchmark. Således sluttede alle tre fonde pænt foran deres benchmark. Det samme gjaldt for samtlige af SKAGENs obligationsfonde, der alle bød på pæne absolutte og relative afkast. Læs mere om fondenes udvikling i december i statusrapporterne.

Stærk slutspurt fra SKAGEN Kon-Tiki

De nye markeder tabte lidt terræn i december måned i forhold til de udviklede markeder. Alligevel endte indekset for de nye markeder (MSCI Emerging Markets) 3,4 procentpoint foran de udviklede markeder (MSCI All Country World) i 2016. Det er første gang i fem år, at de nye markeder slår de udviklede marker. For SKAGEN Kon-Tiki var december en god måned både absolut og relativt. Fonden steg med 3,3 procent og hentede således godt ind på indekset, der kun steg med 0,8 procent. Det var dog ikke helt nok til at slå benchmark i 2016, der sluttede på 14,2 procent, hvilket var 1,7 procent bedre end SKAGEN Kon-Tiki.

På trods af den stærke prisudvikling i de nye markeder i 2016, er prisfastsættelsen i forhold til den forventede indtjening stadig historisk lav, sammenlignet med de udviklede markeder.

SKAGEN Global ser frem til 2017

2016 blev et vanskeligt år for vores globale aktiefond, SKAGEN Global, der ikke levede op til tidligere års resultater. Fonden, der ellers har slået sit referenceindeks i 15 ud af 20 år, endte året med et afkast på 4,4 procent, hvor benchmark sluttede året på 10,8 procent. Til trods for at 2016 blev et skuffende år for SKAGEN Global, har SKAGENs investeringsfilosofi vist sig at give stærke afkast på lang sigt.

Oplev årets Nytårskonference

Den 12. januar afholder SKAGEN Fondene den traditionelle Nytårskonference for tiende gang. Det bliver en spændende dag med en række internationale foredragsholdere i den absolutte superliga. Lige fra Økonomiprofessor fra Harvard Universitet, Kenneth Rogoff til Londons mest indflydelsesrige tech-investor, Eileen Burbidge. Det stærke program med otte internationale foredragsholdere har betydet, at konferencen hurtigt blev fuldt booket. 

Efter konferencen  har du mulighed for at se de fleste af foredragene på vores hjemmeside

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Andre faktorer, blandt andet markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko samt omkostninger, kan påvirke fremtidigt afkast. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab. Der er risici tilknyttet investeringer i fonde på grund af markedsbevægelser, valutaudvikling, renteudvikling, konjunkturer, samt branche- og selskabsspecifikke forhold. Fondene er denomineret i norske kroner (NOK). Afkast kan stige eller falde som følge af valutaudsving. Før du investerer, anbefaler vi, at du sætter dig ind i fondenes nøgleinformation, prospekter og omkostninger. Du finder nærmere info på www.skagenfondene.dk
Storebrand Asset Management er ejer af SKAGEN-fondene, som efter aftale forvaltes af SKAGENs fondsforvaltere.

Få de seneste nyheder, artikler og invitationer

Ved at tilmelde dig samtykker du til at SKAGEN registrerer din mailadresse til dette formål. Du kan til enhver tid afmelde dig, ved at bruge linket i de e-mails, du modtager. Du kan få mere information i SKAGENs personvernpolicy.

keyboard_arrow_up