Gå til hovedindhold
Vores fonde chevron_right
Invester i fonde chevron_right
Rådgivning chevron_right
Kontakt os chevron_right
Nyheder chevron_right

Indholdet på denne side er markedsføring

De koreanske selskaber, som Hyundai, Samsung og LG Electronics, har været gode bidragsydere til SKAGEN Kon-Tikis afkast i maj. Foto: Bloomberg.

Kursstigningerne i de nye markeder er fortsat ufortrødent ind i maj måned, hvor indekset for de nye markeder nu er foran med 5 procentpoint i forhold til indekset for de udviklede markeder. Det samme er tilstrømningen af kapital til de nye markeder, som allerede nu langt overgår tilstrømningen for hele sidste år.

I SKAGENs fond for de nye markeder, SKAGEN Kon-Tiki, blev maj måned en begivenhedsrig måned, hvor særligt korruptionssagen i Brasilien med præsident Temer i en markant rolle, kræver ekstra opmærksomhed fra forvalterne. Risikostyringen fungerer i porteføljen og teamet har fortsat tillid til sine brasilianske investeringer.

Forvalterne solgte sig i maj måned ud det russiske konglomat Sistema, den indiske dækproducent Apollo Tyres og det koreanske energi- og kemiselskab OCI Co. Måneden bød også på to nye selskaber i porteføljen, i form af de to televirksomheder L.M. Ericsson og China Unicom.

I fonden har det særligt været de koreanske selskaber med Samsung, Hyundai og LG Electronics i spidsen, der har bidraget positivt til udviklingen år til dato. Porteføljen har ind til videre givet et afkast på 10,9 procent i danske kroner, hvilket er 0,8 procent bedre end indeks.

Forårsfornemmelser i SKAGEN Global

Foråret blev i helhed en særdeles positiv periode for SKAGEN Global. I maj måned udbyggede fonden forspringet til benchmark, så afkastet år til dato lyder på 5,9 procent, hvilket er knapt 2 procentpoint bedre end indeks.

Igen var det den hollandsk-britiske industrikoncern Unilever og det Hong Kong-baserede investeringsselskab CK Hutchison Holdings, der bidrog mest til det relative og absolutte afkast. Begge selskaber byder på præcis de værdibaserede dyder som teamet prioriterer højt, med en fundamental solid udvikling og en stærk ledelse, der forstår at optimere og tilpasse virksomhedens operationelle forretning.

Porteføljeforvalterne solgte sig ud af computerproducenten Lenovo og den israelske medicinalproducent Teva i maj måned, da udviklingen i begge selskaber ikke længere lever op til de oprindelige investeringscases.

Koreanske og tyske bidrag i SKAGEN Focus

Maj måned bød på flere positive takter i den globale koncentrerede aktiefond SKAGEN Focus. Fonden leverede positive resultater absolut og relativt, og er i hælende på indeks. Det skyldtes ikke mindst udviklingen i den koreanske forretningskæde E-mart, der har været den bedste bidragsyder i år ind til videre. Det tyske teknologiselskab MagForce og det koreanske sportsmærke Fila Korea viste også storform i maj måned.

På trods af et lovende regnskab for første kvartal, blev den brasilianske kødproducent JBS hårdt ramt i maj måned, da selskabet blev indblandet i den brasilianske korruptionsskandale. Tilliden til investeringscasen er intakt, hvor de robuste fundamentale nøgletal, stadig byder på positive perspektiver. Måneden bød også på en nyhed i porteføljen, da teamet gik ind i japanske Bank of Kyoto.

Skandinavien bedst i SKAGEN Vekst og m2

I SKAGEN Vekst var det overvejende de skandinaviske selskaber, der bidrog mest til afkastet i maj måned. Det gjaldt bl.a. for Danmarks store bryggerigigant Carlsberg, ligesom de tre svenske selskaber Telia, Kinnevik og Ericsson alle leverede gode afkast. Porteføljen er blevet noget ramt af de mere råvareafhængige selskaber i porteføljen så som norske Golden Ocean og russiske Gazprom i de seneste måneder.

Sidste år sluttede den globale ejendomsaktiefond SKAGEN m2 helt i top i Europa. Den positive udvikling ser ud til at fortsætte i 2017, hvor fondens strategi med at have et overtal af mere defensivt betonede ejendomsaktier krydret med nogle få offensive cases ind til videre har været en succes. De bedste bidragsydere til det absolutte afkast i måneden var de svenske og tyske boligoperatører D. Carnegie og Deutsche Wohnen efterfulgt af østrigske CA Immo. Alle tre selskaber leverede solide regnskaber i første kvartal.

Tre år med virksomhedsobligationer

I maj måned kunne den globale virksomhedsobligationsfond SKAGEN Credit se tilbage på tre år med stabil afkastudvikling i alle år. SKAGEN Credit blev lanceret i maj 2014, som en aktivt forvaltet fond, der investerer i virksomhedsobligationer over hele verdenen. SKAGEN Credit er en unik obligationsfond, der forenklet kan kaldes for den optimale mellemting mellem aktier og obligationer.

Fonden har vist sig at være et godt valg for investorer, der allerede er investeret i aktier, og som ønsker en bedre balance i deres portefølje, hvor risikoen for udsving mindskes. I månedens statusrapporter kan du blive opdateret på alle obligationsfondene i SKAGEN Fondene.

Vil du vide mere?

Ønsker du at vide mere om udviklingen i fondene og hvad det betyder for din portefølje, er du velkommen til at kontakte en af vores formuerådgivere.

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Andre faktorer, blandt andet markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko samt omkostninger, kan påvirke fremtidigt afkast. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab. Der er risici tilknyttet investeringer i fonde på grund af markedsbevægelser, valutaudvikling, renteudvikling, konjunkturer, samt branche- og selskabsspecifikke forhold. Fondene er denomineret i norske kroner (NOK). Afkast kan stige eller falde som følge af valutaudsving. Før du investerer, anbefaler vi, at du sætter dig ind i fondenes nøgleinformation, prospekter og omkostninger. Du finder nærmere info på www.skagenfondene.dk
Storebrand Asset Management er ejer af SKAGEN-fondene, som efter aftale forvaltes af SKAGENs fondsforvaltere.

Få de seneste nyheder, artikler og invitationer

Ved at tilmelde dig samtykker du til at SKAGEN registrerer din mailadresse til dette formål. Du kan til enhver tid afmelde dig, ved at bruge linket i de e-mails, du modtager. Du kan få mere information i SKAGENs personvernpolicy.

keyboard_arrow_up