Gå til hovedindhold
Vores fonde chevron_right
Invester i fonde chevron_right
Rådgivning chevron_right
Kontakt os chevron_right
Nyheder chevron_right

Indholdet på denne side er markedsføring

Handelsgade i Shanghai
De nye markeder er steget med 8 procent i årets to første måneder. Det er den næstbedste start på året siden 2006. Foto: Bloomberg

Det har været godt at være værdibaseret investor med en forkærlighed for de nye markeder i det seneste år. Således har de nye markeder [MSCI EM] klaret sig markant bedre end de udviklede markeder [MSCI World] i de seneste 12 måneder. Alene i år er de nye markeder oppe med 8 procent i danske kroner, hvilket er den næstbedste start på året siden 2006.

Det seneste år har udviklingen også været i valueaktiernes favør, der for første gang i en længere årerække klarede sig bedre end vækstaktierne. Det skriver det internationale analysebureau Morningstar i en ny analyse. Således gav valueaktier indenfor kategorien "Globale store selskaber" et gennemsnitligt afkast på 4,3 procent i 2016, i forhold til vækstaktierne, der opnåede et gennemsnit på -1,9 procent målt i EUR.

Det er to positive tendenser, der også har afspejlet sig SKAGENs fondenes afkast, hvor syv ud af otte fonde ligger komfortabelt foran deres indeks på 12 måneders sigt.

Stærk aktieudvælgelse i SKAGEN Kon-Tiki

Spørgsmålet er naturligvis, hvor holdbart opsvinget i de nye markeder og valueaktier er. Trump har varslet handelskrig mod resten af verdenen i et år, hvor store aftaler skal på plads og en række vigtige valg vil blive afholdt. Udviklingen bliver naturligvis fulgt nøje af SKAGENs porteføljeforvaltere. Men i sidste ende handler det dog først og fremmest om aktieudvælgelsen.

Det bliver tydeligt, når man kigger på den seneste udvikling i SKAGEN Kon-Tiki. På trods af, at fonden har været undervægtet i de tre stærkeste performende sektorer (råmaterialer, energi og informationsteknologi) i 2016, er fonden mere end 3 procent foran indekset, målt over de sidste 12 måneder. En af årsagerne til SKAGEN Kon-Tikis merafkast skyldes, at teamet har undgået de største tabere i det forløbne år og udvalgt en række vindere. Fonden har således ingen investeringer i selskaber, der ligger blandt de 85 dårligste bidragsydere i EM-indekset. Fondens stærke udvikling fortsatte ind i februar med et afkast på 4,9 procent mod benchmark på 4,4 procent.

Aktiv forvaltning vigtigere end nogensinde før

I SKAGEN Global har man brugt tiden efter indsættelsen af Trump til at trimme porteføljen og har derudover investeret i Golar LNG, der har specialiseret sig i transport af gas. SKAGEN Global, der ligger lidt efter benchmark år til dato, er godt positioneret til de kommende år med et afkastpotentiale på mere end 30 procent baseret på kursmålene i de 35 største positioner i fonden og en attraktiv værdifastsættelse med P/E på 13,7x (2017-estimat).

Værdifastsættelsen på amerikanske aktier nåede nye højder efter, at Donald Trump overtog embedet som præsident i USA og er dermed inde i det ottende år i træk med opgang. Det er afgørende at være selektiv i aktieudvælgelsen i de kommende år, hvis man vil undgå at købe ind i et overvurderet marked. Det er derfor vigtigere end nogensinde før med en grundig analyse af selskabernes underliggende værdier, hvis du vil optimere sandsynligheden for et godt afkast de kommende år.

Dow Jones Industrial rundede den 25. januar en milepæl, da indekset ramte kurs 20.000 for første gang i historien. S&P 500 nåede også nye rekordniveauer med en værdifastsættelse, der er 26 procent højere end det historiske gennemsnit. Det kollektive amerikanske aktiemarked synes derfor at befinde sig på et niveau, der erfaringsmæssigt peger mod mere moderate afkast de næste 10 år, hvis ikke man er en selektiv kapitalforvalter som SKAGEN Global og går efter kvalitetsselskaber til en attraktiv pris.

Blandet udvikling i de mindre fonde

Februar måned bød på blandede oplevelser i SKAGENs øvrige fonde. Både SKAGEN Vekst, SKAGEN Focus og SKAGEN m2 havde en hård måned, som ikke kunne leve op til de seneste 12 måneders positive udvikling. Udviklingen betød at både SKAGEN Focus og SKAGEN m2 ligger lidt efter indekset, hvorimod SKAGEN Vekst stadig ligger foran. Generelt er perspektiverne gode for den kommende regnskabssæson, hvor de indtil nu offentliggjorte regnskaber i porteføljernes selskaber, hvor over halvdelen af selskaberne leverede positive overraskelser. 

 

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Andre faktorer, blandt andet markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko samt omkostninger, kan påvirke fremtidigt afkast. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab. Der er risici tilknyttet investeringer i fonde på grund af markedsbevægelser, valutaudvikling, renteudvikling, konjunkturer, samt branche- og selskabsspecifikke forhold. Fondene er denomineret i norske kroner (NOK). Afkast kan stige eller falde som følge af valutaudsving. Før du investerer, anbefaler vi, at du sætter dig ind i fondenes nøgleinformation, prospekter og omkostninger. Du finder nærmere info på www.skagenfondene.dk
Storebrand Asset Management er ejer af SKAGEN-fondene, som efter aftale forvaltes af SKAGENs fondsforvaltere.

Få de seneste nyheder, artikler og invitationer

Ved at tilmelde dig samtykker du til at SKAGEN registrerer din mailadresse til dette formål. Du kan til enhver tid afmelde dig, ved at bruge linket i de e-mails, du modtager. Du kan få mere information i SKAGENs personvernpolicy.

keyboard_arrow_up