Indholdet på denne side er markedsføring
Stærkere sammen
Meget er nyt, men én ting er uændret, og det er SKAGENs grundlæggende uafhængighedsfølelse. Vores ønske om at udfordre etablerede normer til glæde for vores kunder, skriver adm. direktør Tim Warrington i sin opdatering.
Dette er min første opdatering til SKAGENs kunder efter min tiltrædelse som administrerende direktør. Jeg ønsker at give dig et indblik i, hvad vi arbejder på, og hvad vi vil opnå i SKAGEN. Jeg vil fremover med jævne mellemrum komme med en opdatering.
Stærkere sammen
I løbet af mit første halvår som administrerende direktør i SKAGEN har vi haft væsentlige forandringer og et højt tempo. Som en del af Storebrand-koncernen har vi haft mulighed for at strømline vores tilbud og koncentrere os om de områder, hvor vi har konkurrencemæssige fordele. Derfor tilbyder vi udelukkende vores aktivt forvaltede fonde. Forvaltningen af vores obligationsfonde har vi overført til Storebrand. Vi forventer, at ændringerne i porteføljeteamet og langsigtede fastholdelsesprogrammer vil give stabilitet og forbedre afkastet til kunderne. Vores værdibaserede investeringsfilosofi og nye forretningsstrategi kombineret med en langsigtet ejer som – Storebrand, der blev grundlagt i 1767, samt distributionen af vores produkter side om side med Storebrands og Delphis produkter til professionelle investorer internationalt, er blot nogle af vores nye tiltag.
I SKAGEN har vi et dygtigt porteføljeteam med en klar agenda, nemlig at levere solide afkast. Det er inspirerende at opleve en ny generation porteføljeforvaltere, som bringer nye ideer til bordet og er sultne efter succes. Vi har reorganiseret SKAGEN i overensstemmelse med den nye strategi. Det betyder blandt andet, at vi har overført vores dygtige it-udviklere til Storebrand-koncernen - til gavn for hele koncernen. Omkostningerne er reduceret, hovedsageligt gennem stordriftsfordele, mere fokuseret drift og effektivitet. SKAGEN er næppe den eneste, der står over for udfordringer med nye love og regler, konsolidering i branchen og pressede indtjeningsmargener. Ved at dele infrastruktur med Storebrand, sikrer vi, at vi er i front, når det gælder teknologisk udvikling.
Bæredygtighed har i mange år været en integreret del af Storebrands kerneforretning, og ved konstant at forbedre deres metodik, er deres mål at forblive førende inden for branchen. Dette afspejles i deres sortiment, der har et klart fokus på bæredygtighed. Ved at kombinere SKAGENs og Storebrands tilgang til bæredygtighed vil vi være i bedre stand til at forvalte kundernes penge, sikre gode afkast samtidig med, at det er muligt at opfylde de kommende generationers behov.
Kunderne først - altid
Meget er nyt, men én ting er uændret, og det er SKAGENs grundlæggende uafhængighedsfølelse. Vores ønske om at udfordre etablerede normer til glæde for vores kunder.
Vores ambition er, at vores kunder skal være stolte over at investere i SKAGENs fonde. Både SKAGEN Tellus og SKAGEN Avkastning har nu fem ud af fem stjerner hos Morningstar. SKAGEN m2 placeres som nummer 5 ud af 227 globale ejendomsaktiefond på 3 års sigt hos Citywire, og har fem stjerner på 3 års sigt hos Morningstar. Vi er stolte over, hvad vi har opnået, men vi kan altid blive bedre.
Vi har lagt fundamentet til at forbedre afkastet og servicen til vores kunder. Der venter stadig mange udfordringer forude.
25 års jubilæum
I år fylder SKAGEN et kvart århundrede. Det er noget af en præstation i en branche, der har set mange eksempler på mislykkede virksomheder og enorme summer tabt. Vores grundlæggere startede et lille, lokalt forvaltningsselskab i det vestlige Norge, som i dag er blevet et respekteret europæisk kapitalforvaltningshus. I 25 år har kunderne opnået både markedsledende afkast, perioder med korrektioner, merafkast og mindre afkast. SKAGEN har oplevet både vækst og tilbagegang, gode historier og dårlige. Det har været lærerigt. I 25 år har vi udvidet vores horisont. I dag har SKAGEN et bredere perspektiv og et større tilbud end nogensinde.
Jeg håber, at du vil nyde denne lille film, som vi har lavet for at markere SKAGENs 25 års jubilæum.