Gå til hovedindhold
Vores fonde chevron_right
Invester i fonde chevron_right
Rådgivning chevron_right
Kontakt os chevron_right
Nyheder chevron_right

Indholdet på denne side er markedsføring

Boligblokke
De globale ejendomsaktier blev ikke påvirket af uroen i andet kvartal. Svenske D. Carnigie var en af de bedste bidragsydere i ejendomsfonden SKAGEN m2.

Andet kvartal var endnu en gang en god periode for globale ejendomsaktier. De europæiske ejendomsaktier fortsatte med at levere gode resultater, drevet af gode væksttal og fald i ledige lokaler. Det var gode nyheder for den globale ejendomsaktiefond, SKAGEN m2, som i kvartalet leverede et afkast på 6,4 procent – næsten 4 procent bedre end referenceindekset.

De øvrige aktiefonde var påvirket af stemningen, som på nogle få uger gik fra en forventning om jævn vækst i den globale økonomi til større usikkerhed. Øget spænding mellem USA og Kina og faren for en nærtstående handelskrig har medført en stigende frygt for en svagere vækst i den globale økonomi. Derudover bidrog stigende renter og en stærk dollar til en svagere udvikling i vækstmarkederne hen mod slutningen af kvartalet.

Fortsat fremgang i teknologi

De udviklede markeder leverede bedre resultater end vækstmarkederne i andet kvartal. Aktiefonden SKAGEN Global leverede et afkast på 7,7 procent mod referenceindekset på 8,1 procent. På listen over de bedste bidragsydere er det fortsat de store amerikanske selskaber, der ligger i toppen. Microsoft har været i fonden i syv år, og er den seneste tid blevet godt belønnet for sine cloud- og teknologisatsninger.

Det argentinske konglomerat IRSA faldt ligesom den generelle økonomiske udvikling i landet, og blev kvartalets dårligste bidragsyder.

Indiske landbrugsmaskiner

Vækstmarkederne er meget forskelligartede, og investorerne bliver stadig mere specifikke i forhold til, hvilken eksponering de ønsker. Det er positivt for aktive investorer som SKAGEN Kon-Tiki. Indiske Mahindra & Mahindra, som har været i fonden længe, nyder godt af en stærk udvikling inden for det indiske landbrug og var kvartalets bedste bidragsyder. Prognoser for en normal monsunregn for tredje år i træk samt stigende tilskud fra den indiske regering til landdistrikterne forud for det indiske valg, giver gode betingelser for et selskab som Mahindra & Mahindra.

På den negative side finder vi den brasilianske bank, Bankrisul. Selskabet var blandt de bedste bidragsydere i årets første kvartal, men situationen er ændret. Forvalterne har solgt ud af positionen på grund af øget volatilitet op til valget i Brasilien senere på året.

Svenske selskaber i toppen

I SKAGEN m2 var det de svenske selskaber D. Carnegie og Catena der toppede listen over bedste bidragsydere. D. Carnegie fortsætter opkøbet af udlejningslejligheder i Stockholmområdet, og kursen steg også som følge af en budkrig på en af selskabets konkurrenter.

Ændringer i SKAGEN Vekst

I aktiefonden SKAGEN Vekst kan kvartalet opsummeres med ét ord: Ændring. I løbet af kvartalet overtog Søren Milo Christensen forvaltningen af fonden sammen med Alexander Stensrud. De to forvaltere har signaleret, at de vil nedbringe noget af den cykliske risiko i porteføljen og udvide porteføljen med flere små og mellemstore selskaber.

Fonden sluttede lidt efter referenceindekset grundet dårligt afkast fra selskaber, som man frygter kan blive negativt påvirket af en handelskrig. På den positive side finder vi de nye selskaber , Royal Dutch Shell og Lundin Petroleum.

Aktivisterne op i omdrejninger

Skyggeaktivistfonden SKAGEN Insight faldt lidt tilbage i andet kvartal, og ligger et godt stykke efter referenceindekset. Ligesom andre investorer blev aktivistinvestorer også påvirket af usikkerheden i markedet. SKAGEN Insight-porteføljen er lavere prisfastsat end i starten af året, men forvalter Tomas Johansson forventer, at volatiliteten i andet kvartal vil inspirere aktivisterne til at skrue op for omstillingsinitiativerne i selskaberne.

Svenske Ericsson og Hudsons Bay var to af de bedste bidragsydere i fonden. Ericsson fremlagde tal for første kvartal, og tallene bekræfter, at selskabet er godt i gang med at levere på de planlagte omkostningsreduktioner som led i den igangværende genrejsning af selskabet. Hudson Bay er ny i porteføljen, og er en af verdens ældste børsnoterede selskaber. Aktionærerne presser på for at selskabet skal synliggøre værdierne.

Muligheder i urolige tider

I første halvdel af kvartalet havde den koncentrerede globale aktiefond SKAGEN Focus en stærk udvikling. Da uroen ramte i andet halvdel af kvartalet mistede fonden forspringet til referenceindekset, men samtidig udnyttede forvalterne uroen til at investere i fem nye selskaber. Kvartalets bedste bidragsydere var de koreanske cementproducenter Hanil og Asia Cement. Den politiske uro i Italien påvirkede både Telecom Italia og Unicredit, som toppede listen over negative bidragsydere.



Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Andre faktorer, blandt andet markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko samt omkostninger, kan påvirke fremtidigt afkast. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab. Der er risici tilknyttet investeringer i fonde på grund af markedsbevægelser, valutaudvikling, renteudvikling, konjunkturer, samt branche- og selskabsspecifikke forhold. Fondene er denomineret i norske kroner (NOK). Afkast kan stige eller falde som følge af valutaudsving. Før du investerer, anbefaler vi, at du sætter dig ind i fondenes nøgleinformation, prospekter og omkostninger. Du finder nærmere info på www.skagenfondene.dk
Storebrand Asset Management er ejer af SKAGEN-fondene, som efter aftale forvaltes af SKAGENs fondsforvaltere.

Få de seneste nyheder, artikler og invitationer

Ved at tilmelde dig samtykker du til at SKAGEN registrerer din mailadresse til dette formål. Du kan til enhver tid afmelde dig, ved at bruge linket i de e-mails, du modtager. Du kan få mere information i SKAGENs personvernpolicy.

keyboard_arrow_up