Indholdet på denne side er markedsføring
2018: Storm efter stilhed
Efter et forholdsvis stille 2017, hvor investorerne kunne nyde godt af et stabilt stigende aktiemarked, var 2018 langt mere stormfyldt, skriver investeringsdirektør Alexandra Morris.
Vi gik ellers ind i 2018 med optimisme og en sund global økonomi set ud fra et bredt perspektiv. Stemningen vendte dog hurtigt.
Ved udgangen af 2018 havde aktiekurserne taget nogle gevaldige udsving, som vi ikke har set siden eurokrisen tilbage i 2011. Det såkaldte frygtindeks VIX steg til over 35 både i februar og december. Gennemsnittet for VIX-indekset for hele 2018 sluttede på 16,6, hvilket var en markant stigning fra 11,2 det foregående år.
Et år med nervøsitet på aktiemarkederne
Truslen om handelskrig mellem USA og Kina, stramninger fra den amerikanske centralbank, Brexit og vigtigst af alt, nedgangen i den globale vækst bidrog alle til nervøsitet og faldende risikovillighed på aktiemarkederne. De fleste lande oplevede fald i aktiekurserne, især på de nye markeder. Det betød, at udviklingen på de udviklede markeder for første gang i tre år, var bedre end i de nye markeder. Det fjerde kvartal var særligt udfordrende, med mange aktieindekser, der sluttede negativt. Referenceindekset for globale aktier sluttede 2018 med det værste resultat i ti år.
Usædvanligt var det, at i et generelt faldende marked slog de nye markeder de udviklede markeder relativt i årets sidste kvartal, hvilket blev godt hjulpet på vej af en rabat på 30-50 procent på værdifastsættelserne målt efter 2019 P/E og P/B multipler. Valueaktierne slog desuden vækstaktierne i turbulensen, hvilket også var udsædvanligt i forhold til tidligere år. Disse faktorer lover godt, når vi går ind i et nyt år.
Udviklingen i fondene
Vores aktiefonde var ikke immune over for markedskræfterne i 2018. Det betød, at de fleste af vores fonde endte negativt for året i absolutte tal. Blandt vores større fonde styrede SKAGEN Global bedst igennem markedsuroen, godt hjulpet på vej af stærke resultater fra især de amerikanske investeringer. Fonden slog sit referenceindeks i 2018.
SKAGEN Vekst blev, efter vores mening, uforholdsmæssigt hårdt ramt af porteføljens relativt store eksponering mod energisektoren. Olieprisen faldt med 25 procent i løbet af året, som følge af den stigende frygt for afmatning i den økonomisk vækst.
SKAGEN Kon-Tiki havde også et udfordrende år, hvilket hovedsageligt skyldtes de tyrkiske selskaber i porteføljen. Aktiemarkedet i Tyrkiet faldt med over 43 procent i amerikanske dollars efter at den tyrkiske præsident lagde sig ud med USA og sin egen centralbank. Fondens tyrkiske eksponering er nu reduceret som led i en større porteføljegennemgang. Opmuntrende nok ser porteføljeteamets arbejde allerede ud til at bære frugt, hvor forholdet mellem risiko og afkast er styrket. SKAGEN Kon-Tiki slog sit referenceindeks i fjerde kvartal i 2018.
Vores tre mindre aktiefonde havde forskellige skæbner i 2018. Vores nyeste fond, SKAGEN Insight, havde et hårdt år. Generelt led de aktivistiske fonde under markedsusikkerheden. Investorerne flygtede til mere trygge investeringer frem for at investere i de selskaber, som trænger til eller er i færd med at ændre sig. Vi forventer, at fondens underperformance vil vende, når de faldende værdfastsættelser øger presset i bestyrelsesrummene, og dermed også værdifastsættelsen af SKAGEN Insights portefølje.
Den koncentrerede aktiefond SKAGEN Focus har overvejende små- og mellemstore selskaber i porteføljen. Fonden blev også ramt af investorernes søgen mod tryggere havne, da markedet valgte at ignorere de grundlæggende forhold i selskaberne og i stedet favoriserede de større selskaber.
Ejendomsaktiefonden SKAGEN m2 leverede de bedste resultater både absolut og relativet. Således slog fonden sit referenceindeks for tredje år i træk. SKAGEN m2 vurderes i øjeblikket til at være en af verdens bedste ejendomsfonde over tre år af Citiwire.
Nulstilling af forventningerne
Kapitalforvaltning er en langsigtet og kontinuerlig proces, snarere end en række 12-måneders perioder. Det samme gælder for investering. Efter et år med en betydelig korrektion uden en decideret økonomisk recession, er mange markeder nu blevet nulstillet. Vækstprognoserne er faldet til et mere realistisk niveau, og selv om nogle risici forbliver uløste, er der god grund til optimisme.
I USA ser det ud som om, at centralbanken nedtrapper tempoet i stramningerne samtidigt med at præsident Trump ser ud til at være villig til at gå på kompromis med Kina. Desuden bør usikkerheden i Europa blive reduceret, når Brexit nærmer sig i marts. Hvordan tilbagetrækningen finder sted er dog stadig uklart.
På trods af lavere forventninger til indtjeningen er værdifastsættelserne generelt attraktive, især på de nye markeder. P/E og P/B befinder sig i øjeblikket under gennemsnittet for perioden 2000-2018. Aktierne på de udviklede markeder synes også at være bedre forberedt på negative chok end tilfældet var sidste år. Finansieringsgabene er lukket, renten er steget og valutaerne er blevet billigere.
Jeg er overbevist om, at det negative humør, der har hersket på aktiemarkederne, vil give den kontrære investor muligheder i det kommende år. Især hvis de høje udsving i aktiekurserne fortsætter. Dem med brede mandater, som SKAGEN, vil bedst kunne udnytte dette. Vores porteføljeforvaltere har identificeret flere spændende nye investeringer under turbulensen og ser entusiastisk på 2019. I SKAGENs 26. år er vores fokus fortsat på at finde undervurderede virksomheder, der kan levere langsigtede resultater til vores kunder. Det er en af de ting jeg glæder mig til at holde dig opdateret på i 2019.