Indholdet på denne side er markedsføring
Godt kvartal trods spændinger i markedet
Selvom 2019 er kommet godt fra start, spøger handelskrigen fortsat - særligt i vækstmarkederne, og det netop afsluttede kvartal har været ramt af en god portion volatilitet. Til trods for dette havde flere af vores fonde et godt kvartal, og alle vores aktiefonde har leveret tocifrede afkast år til dato.
De globale markeder svingede i takt med nyhedsstrømmen
Vores globale aktiefond, SKAGEN Global, havde et godt kvartal og sluttede 3,2 procentpoint foran sit referenceindeks. Fonden er foran indekset på 1 og 3 års sigt.
Den færøske lakseproducent Bakkafrost er sammen med Atmos Energy, CME Group og Pernod Ricard nye positioner i SKAGEN Global. Færøske Bakkafrost er en vertikalt integreret lakseproducent, hvilket giver virksomheden konkurrencefordele. Den globale megatrend med stigende indtag af protein, den overlegne biomasse-kvalitet fra Færøerne samt betydelige forøgelser i volumen fra deres igangværende anlægsinvesteringer er medvirkende til, at forvalterne mener, at selskabet er attraktivt.
Microsoft, som har været i porteføljen i mere end ni år, var sammen med Intercontinental Exchange (ICE) og DSV fondens bedste bidragsydere. Det er stadig mere tydeligt, at IT-giganten, Microsoft, har bygget et industrianlæg for at understøtte det strukturelle vækst inden for cloudbaserede løsninger.
Deutsche Wohnen, som primært har sine indtægter fra boligmarkedet i Berlin, var sammen med Alphabet og UPM-Kymmene fondens dårligste bidragsydere. SKAGEN Global solgte sig ud af NN Group og Capgemini i årets andet kvartal.
Turbulente vækstmarkeder
Til trods for at andet kvartal var noget af en rutsjebanetur i vækstmarkederne, havde SKAGEN Kon-Tiki et godt kvartal. Fonden slog sit referenceindeks med 1,4 procentpoint og er nu 2,9 procentpoint foran indekset år til dato.
Den russiske dagligvarekæde X5, som steg kraftigt i kvartalet, var en af de bedste bidragsydere i kvartalet. Udviklingen blev godt understøttet af en sund udvikling i indtjeningsmarginalerne og en stærk fremdrift hjulpet af en stigende fødevareinflation i Rusland. I toppen finder vi også en af fondens nyere positioner, kobberproducenten Ivanhoe Mining, som er godt eksponeret mod den stigende kobberefterspørgsel i forbindelse med skifte mod grøn energi, elektrificering af transport og fortsat urbanisering. State Bank of India var også en stærk bidragsyder i kvartalet.
Læs Frederiks Bjellands rejsebrev fra da han besøgte Ivanhoe Mining i maj.
Den geopolitiske usikkerhed samt bekymringer omkring den globale vækst fik indflydelse på olieprisen i kvartalet, og i bunden af fondens bidragsydere finder vi Borr Drilling sammen med Golar LNG og China Unicom.
Globale spændinger skaber muligheder
Den igangværende handelskrig bød på muligheder for vores højkoncentrerede aktiefond, SKAGEN Focus, som investerede i halvlederproducenten STMicroelectronics i kvartalet. Forvalternes analyser viser væsentlig upside i indtjeningsevnen, alt imens virksomheden sandsynligvis fortsætter med solide vækstrater på mellemlang sigt. Fonden investerede også i det canadiske guldgraverselskab, Roxgold, samt det tyske konglomerat, TyssenKrupp i løbet af kvartalet.
Månedens bedste bidragsyder, den tyske detailkæde Metro, har været i porteføljen i et års tid. Da forvalterne investerede i selskabet var aktien under stort pres fra faldende driftsmarginer i Rusland og en langsommere omstruktureringsproces hos hypermarkedsdelen Real end forventet. Metro har været en stærk bidragyder til fonden i det forløbne år såvel som i kvartalet. Forvalterne har solgt ca. halvdelen af positionen, da positionen har nået kursmålet.
Til trods for en god udvikling i juni måned i SKAGEN Focus, ligger fonden fortsat lidt efter referenceindekset både for kvartalet og år til dato.
Forvalternes favorit i top
Vores nordisk-globale aktiefond, SKAGEN Vekst, havde et godt andet kvartal og gjorde det 2,2 procentpoint bedre end sit referenceindeks, særligt grundet god udvikling i nogle af fondens store positioner.
Norske Bonheur og russiske Gazprom, som begge leverede iøjnefaldende afkast, og var blandt fondens bedste bidragsydere. Bonheur har længe været blandt forvalternes favoritter, da markedet fuldstændigt har overset det faktum, at virksomheden har ændret sine aktiviteter væk fra pengeudtømmende olietjenester til rentable vedvarende energikilder. Aktien handles med stor rabat i forhold til de underliggende værdier og andre vedvarende energirelaterede selskaber, og forvalterne ser fortsat potentiale i aktien. Udover Bonheur og Gazprom er bl.a. danske DSV på listen over bedste bidragsydere i kvartalet.
Fonden har reduceret deres beholdning i AP Møller-Mærsk efter stærk udvikling samt positionerne i kødproducenten Tyson Food og forsikringsselskabet Chubb i kvartalet.
I bunden af bidragsyderne finder vi olieselskaber Borr Drilling og Nothern Drilling.
Spændende udsigter for aktivistiske investorer
Aktivistiske investorer havde et svært andet kvartal, og SKAGEN Insight var ingen undtagelse. Men ved indgangen til 3. kvartal ser det ud til, at tingene er ved at falde til ro, og 2019 er fortsat et spændende år for SKAGEN Insight.
Fondens bedste bidragsydere var Hudson’s Bay, som udviklede sig stærkt på baggrund af et overtagelsestilbud. Tilbuddet var for lavt til at blive accepteret af minoritetsejerne, og forvalterne forventer et forbedret tilbud. Dette begrunder de bl.a. med, at selskabets nye ledelsesteam har gjort store fremskridt med at styrke balancen og forbedret deres strategiske position.
Stærke strukturelle kræfter påvirker ejendomslandskabet
Den globale ejendomsaktiefond, SKAGEN m2, havde et godt kvartal sammenlignet med referenceindekset. Indekset faldt 3,6 procent mod fonden kun 0,2 procent. SKAGEN m2 er foran referenceindekset år til dato samt på 1, 3 og 5 år horisonter.
Finske Kojamo havde et godt kvartal efter selskabet bekræftede, at deres vækststrategi er on track drevet af urbanisering og stigende erhvervsfrekvens, som centrale drivkræfter understøtte udlejningsniveauerne. Vi finder også Svenske Catena og brasilianske MRV Engenharia i toppen.
De dårligste bidragsydere i kvartalet er Deutsche Wohnen og den Hong Kong baserede hoteloperatør Shangri-La.