Gå til hovedindhold
Vores fonde chevron_right
Invester i fonde chevron_right
Rådgivning chevron_right
Kontakt os chevron_right
Nyheder chevron_right

Indholdet på denne side er markedsføring

Billede af en stor skærm med Microsoft på
Den amerikanske teknologigigant, Microsoft, var en af  de bedste bidragsydere i SKAGEN Global i april. Foto: Bloomberg

Potentiale i Tyrkiet

Den globale vækstmarkedsfond, SKAGEN Kon-Tiki, havde en stabil måned på trods af fondens undervægt i Kina og Taiwan - markeder, som steg kraftigt i april. Hidtil i år har fonden leveret gode resultater, både absolut og relativt.

Porteføljeforvalterne solgte sig ud af telegiganten Ericsson, som har gennemført en vellykket restrukturering Et nyt selskab i porteføljen er Turkish Airlines. Den strategiske placering af en ny lufthavn i Istanbul skaber muligheder for transit mellem Europa, Mellemøsten og Asien. Flyselskabet har en konkurrencedygtig omkostningsstruktur, som ligner strukturen i lavprisflyselskaber.

Månedens bedste bidragsyder var det sydafrikanske medie- og internetselskab, Naspers, der for nylig meddelte, at det vil notere et nyt internetselskab bestående af deres internationale aktiviteter, herunder Tencent, på Euronext Exchange i Amsterdam. Den russiske fødekæde X5 overraskede positivt med stærke salgstal i et svært marked. I bunden finder vi teleselskabet China Unicom og rederiet Golar.

Stabil måned i SKAGEN Global

Aktiefonden SKAGEN Global havde også en god måned. Fonden leverede et flot månedsafkast på 5,35%, og sluttede således måneden 1,9 procentpoint foran sit referenceindeks. Fonden er foran referenceindekset år til dato samt de seneste 12 måneder.

Fondens bedste bidragsydere var forsikringsselskabet Beazley, tech-gianten Microsoft og den amerikanske storbank JP Morgan. De to sidstnævnte fremlagde begge stærke kvartalsrapporter. Det tyske ejendomsfirma Deutsche Wohnen faldt tilbage efter protester mod højere husleje i Berlin. Edwards Lifesciences og Medtronic blev ramt af en svag amerikansk sundhedssektor i denne måned.

Prisregn til SKAGEN m2

Efter et stærkt første kvartal tog de globale ejendomsmarkeder en opbremsning i april. Centralbankerne støtter fortsat, men der sættes spørgsmålstegn ved væksten. IMF sænkede de globale vækstprognoser for tredje gang i seks måneder til det laveste niveau siden 2009.

Bedste bidragyder i SKAGEN m2 var den indiske kontoroperatør, AIT, samt den norske lageroperatør, Self Storage Group. I bunden finder vi det japanske konglomerat, Mitsui Fudosan, som, efter en stærk udvikling i begyndelsen af ​​2019, faldt tilbage i april. Fondens tyske boligselskaber, især dem med eksponering for Berlin, som Deutsche Wohnen, blev ramt af et krav om en folkeafstemning om efter protester mod højere husleje (se Global ovenfor).

I løbet af måneden blev fonden tildelt den prestigefyldte Lipper Fund Awards. Fonden er den bedste globale ejendomsfond over tre år i seks regioner og lande: Norden, Europa, Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Holland. Du kan læse mere om prisen her.

Fortsætter mod strømmen

Den højtkoncentrerede globale aktiefond, SKAGEN Focus, har leveret et godt afkast hidtil i år, til trods for modvind fra et stigende antal indeksfonde, som storhandler i vækstvirksomheder. Focus-teamet fortsætter med at bevæge sig mod strømmen og finde undervurderede selskaber. Et eksempel er den canadiske træproducent, West Fraser Timber. Forvalterne har opbygget en position i selskabet, da prisen på tømmer er kollapset. Et andet nyt selskab i porteføljen kommer ligeledes fra Canada, nemlig Roxgold som har guldminer i Burkina Faso og Elfenbenskysten. Forvalterne ser flere triggere til revurdering på mellemlang sigt.

I løbet af måneden solgte fonden noget af positionen i kyllingeproducenten, Pilgrim's Pride, efter en stigning på 70 procent i år. Markedet er begyndt at indregne højere kyllingepriser samt mulighederne for amerikansk kyllingeeksport til Kina. Pilgrim's Pride har været SKAGEN Focus’ bedste bidragsyder i år. Det amerikanske forsikringsselskab AIG var fondens bedste bidragyder i april.

KOC Holdings og Gold Fields nåede deres kursmål og blev derfor solgt ud af porteføljen

Transport og fragt i top

Den nordiske globale aktiefond, SKAGEN Vekst, havde en stærk måned både absolut og relativt. Især selskaberne som er påvirket af den globale handel havde en god måned. Blandt disse finder vi to danske selskaber, transport- og logistikvirksomheden DSV og shipping-giganten A.P. Møller-Mærsk. Derudover er rederiet Golden Ocean også blandt månedens bedste bidragsydere.

På plus siden finder vi desuden American City Group, som fortsætter med at fremvise gode resultater fra deres besparelsesprogram. Banken rapporterede stærke tal for første kvartal. I det ellers stærke aktiemarked er nogle af fondens mest defensive aktier blandt de dårligste bidragsydere. Det gælder bl.a. Novo Nordisk og Telia.

Forbedrer virksomheder

Efter en god start på året var april en noget svagere måned for skyggeaktivistfonden, SKAGEN Insight. SKAGEN Insight har år til dato leveret et utrolig flot absolut afkast på +20,86%, og forvalteren ser fortsat stort potentiale i porteføljen, som består af selskaber, som er både kraftigt undervurderede og misforståede af markedet. Grundlæggende tendenser bevæger sig i den rigtige retning, og aktivister påvirker i stigende grad positive ændringer i disse virksomheder.

Månedens bedste bidragsydere var energiselskabet Rexel og telekomoperatøren Eltel. Investorerne er blevet beroliget efter to stabile kvartaler i Eltel. Selskabet har også indgået aftale med kreditorerne og har besluttet at sælge resten af forretningen uden for Norden.

Læs mere i fondenes statusrapporter for april.

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Andre faktorer, blandt andet markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko samt omkostninger, kan påvirke fremtidigt afkast. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab. Der er risici tilknyttet investeringer i fonde på grund af markedsbevægelser, valutaudvikling, renteudvikling, konjunkturer, samt branche- og selskabsspecifikke forhold. Fondene er denomineret i norske kroner (NOK). Afkast kan stige eller falde som følge af valutaudsving. Før du investerer, anbefaler vi, at du sætter dig ind i fondenes nøgleinformation, prospekter og omkostninger. Du finder nærmere info på www.skagenfondene.dk
Storebrand Asset Management er ejer af SKAGEN-fondene, som efter aftale forvaltes af SKAGENs fondsforvaltere.

Få de seneste nyheder, artikler og invitationer

Ved at tilmelde dig samtykker du til at SKAGEN registrerer din mailadresse til dette formål. Du kan til enhver tid afmelde dig, ved at bruge linket i de e-mails, du modtager. Du kan få mere information i SKAGENs personvernpolicy.

keyboard_arrow_up