Gå til hovedindhold
Vores fonde chevron_right
Invester i fonde chevron_right
Rådgivning chevron_right
Kontakt os chevron_right
Nyheder chevron_right

Indholdet på denne side er markedsføring

Maleri: Kvinde og to døtre i en grøn have.
Kunstnerens hustru og børn ved Pilegården, 1909. Af Fritz Syberg. Tilhører Skagens Kunstmuseer.

SKAGEN har siden 2002 arbejdet med ESG (Environmental, Social and Governance) i investeringsprocessen, så porteføljeforvalterne får et mere komplet billede af de risici og muligheder, der er forbundet med de enkelte investeringer. Det betyder, at forvalterne blandt andet er bedre i stand til at identificere eventuelle udfordringer, før det eskalerer til begivenheder, der potentielt kan reducere værdien af investeringen.

Det er glædeligt at se, at arbejdet med socialt ansvarlige investeringer får god feedback fra vores kunder og samarbejdspartnere. Resultaterne fra vores FN støttede UNPRI (Principles for Responsible Investment) vurderinger i 2015 viser, at vi gør det godt sammenlignet med andre fondsforvaltere. Dette afspejles også i Morningstars ranking, hvor SKAGEN fik en delt tredjeplads, over hvor godt norske fondsforvaltere udførte ansvarlige investeringer (eksternt link).

Online afstemning

Da vi lancerede vores nye hjemmeside i november 2015, implementerede vi samtidig en ny online løsning fra Institutional Shareholder Services (ISS). ISS er en af verdens førende leverandør af løsninger til ejerstyring og Corporate Governance. Det betyder, at vores investorer kan finde information om, hvordan forvalterne har stemt i selskaber, som fondene er investeret i. I tilfælde hvor vi stemmer imod ledelsen i selskaberne, kan man finde yderligere information om stemmeafgivelsen på vores hjemmeside.

I årets første seks måneder var der i alt 199 generalforsamlinger med stemmeret, som havde 2.488 stemmeberettigede punkter på dagsordenen. SKAGEN stemte ved 2.375 tilfælde, svarende til en stemmeprocent på 95. Dette tal var 86 procent ved udgangen af 2015. 4,8 procent af stemmerne var imod virksomhedens ledelse på et eller flere punkter på dagsordenen.

SKAGEN har, i overensstemmelse med vores retningslinjer, generelt stemte imod emner relateret til:

  • Udstedelse af egenkapital uden fortrinsret for eksisterende aktionærer
  • Overdreven kompensation, som ikke var knyttet til resultater
  • Valg af bestyrelsesmedlemmer som ikke anses for at have tilstrækkelig uafhængighed

I første halvår af 2016 har vi også har været involveret i såkaldte proxy-kampe mellem aktivistiske investorer og ledelserne i Stock Spirits og Omega Protein. Disse to selskaber findes i SKAGEN Focus' portefølje. I begge tilfælde støttede fonden selskaberne med to nye bestyrelsesmedlemmer.

Engagement

Porteføljeforvalterne er jævnlig i kontakt med ledelsen i selskaberne, som fondene er investeret i. I tilfælde hvor vi har direkte kontakt med virksomhederne omkring et specifikt problem, bliver registret.

Hidtil i år har SKAGEN været i kontakt med ni virksomheder med spørgsmål af forskellig karakter. Vi følger fortsat op på det britiskbaserede sikkerhedsfirma G4S. Derudover er vi fortsat i dialog med Carlsberg og Heidelberg Cement.

En ny sag i år har været omkring den brasilianske bank Banco do Estado do Rio Grande do Sul. Banken har i mange år stået for lønudbetaling til statsansatte i staten Rio Grande do Sul. Staten, der med en ejerandel på 57 procent, er den største aktionær i banken, annoncerede i januar, at de ville begynde at opkræve betaling for retten til at drive virksomheden. Den brasilianske aktionærforening sendte et brev, hvor de gav udtryk for deres bekymring i forhold til de mindre aktionærer og deres rettigheder i denne sag. Forvalterne i SKAGEN Kon-Tiki kontaktede ligeledes banken omkring en lignende bekymring og sendte et særskilt brev til ledelsen. I april støttede fonden valget af et uafhængigt bestyrelsesmedlem.

Efter norske Statens Pensjonsfond Utland i april besluttede at udelukke store kul-relaterede producenter og brugere, har vi modtaget et stigende antal forespørgsler om, hvad SKAGEN vil gøre. Indtil videre har vi ikke fulgt samme eksempel og inkluderet kul i vores retningslinjer. Vi er engageret i SKAGEN Globals investering i Xcel Energy, som er på udelukkelseslisten hos Statens Pensjonsfond Utland. Vi vil hele tiden arbejde på at forbedre retningslinjerne og deres gennemførelse. Vi har et forvaltningsansvar overfor alle vores kunder i alle de markeder, som vi opererer i.

Vores retningslinjer er et nyttigt værktøj til at håndtere ESG-relaterede spørgsmål i porteføljerne. SKAGEN mener, at det betaler sig at investere ansvarligt i det lange løb, da det hjælper os med at træffe bedre investeringsbeslutninger. Vi gennemgår nøje alle investeringer i vores fonde, og vurderer og evaluerer virksomhederne op mod vores retningslinjer med tanke på deres bæredygtighed.

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Andre faktorer, blandt andet markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko samt omkostninger, kan påvirke fremtidigt afkast. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab. Der er risici tilknyttet investeringer i fonde på grund af markedsbevægelser, valutaudvikling, renteudvikling, konjunkturer, samt branche- og selskabsspecifikke forhold. Fondene er denomineret i norske kroner (NOK). Afkast kan stige eller falde som følge af valutaudsving. Før du investerer, anbefaler vi, at du sætter dig ind i fondenes nøgleinformation, prospekter og omkostninger. Du finder nærmere info på www.skagenfondene.dk
Storebrand Asset Management er ejer af SKAGEN-fondene, som efter aftale forvaltes af SKAGENs fondsforvaltere.

Få de seneste nyheder, artikler og invitationer

Ved at tilmelde dig samtykker du til at SKAGEN registrerer din mailadresse til dette formål. Du kan til enhver tid afmelde dig, ved at bruge linket i de e-mails, du modtager. Du kan få mere information i SKAGENs personvernpolicy.

keyboard_arrow_up