Gå til hovedindhold
Vores fonde chevron_right
Invester i fonde chevron_right
Rådgivning chevron_right
Kontakt os chevron_right
Nyheder chevron_right

Indholdet på denne side er markedsføring

SKAGEN bliver et selvstændigt selskab i Storebrand-koncernen, med en bestyrelse som ledes af Odd Arild Grefstad, koncernchef i Storebrand. Hovedkontoret vil forblive i Stavanger. SKAGENs uafhængige forvaltning og investeringsfilosofi videreføres, og porteføljeforvalterne og nøglemedarbejderne vil blive en del af et partnerskabsprogram. Kundeforholdene vil forblive hos SKAGEN, og kunderne vil få adgang til et bredere produktudvalg og kan fremover få dækket flere af sine finansielle behov.

Med en finansiel industri i konstant forandring, ser SKAGEN positivt på at blive købt af en stærk og solid finansiel aktør. Transaktionen vil levere reel synergi og maksimere det langsigtede potentiale for SKAGEN, og give anledning til, at selskabet udvikler sig til kundernes bedste.

"Vi har en tro på, at dette vil sætte os i stand til at levere endnu bedre tjenester til vores kunder. Ved at kombinere vores to selskabers komplementære ekspertise og Storebrands finansielle soliditet, vil vi have større mulighed for at investere i fremtiden og drive innovationen. Som altid er vores første prioritet at give vores kunder bedst mulige langsigtede afkast og kundeservice", siger Øyvind Schanke, administrerende direktør i SKAGEN.

"Dette er en aftale, som tilfører betydelig værdi til begge parter og vores kunder. Vi ser frem til at nyde godt af SKAGENs betydelige ekspertise inden for aktiv forvaltning, direkte kundehåndtering og erfaring med international distribution. For vores del vil vi positionere os for yderligere vækst i kapital- og pensionsmarkedet, og på den måde skabe værdier for vores investorer", siger Odd Arild Grefstad, koncernchef i Storebrand.

Om Storebrand:

Storebrand er en ledende finanskoncern i det Nordiske marked for langsigtet opsparing og pension og holder til på Lysaker, i nærheden af Oslo. Storebrand har mere end 620 milliarder norske kroner under forvaltning og er Norges største private kapitalforvalter. Storebrand har totalt 1,9 millioner kunder i Norge og Sverige og deres historie går helt tilbage til 1767. Storebrand er noteret på Oslo Børs.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte en rådgiver.

Yderligere information kan fås på telefon 7010 4001 eller på kundeservice@skagenfondene.dk

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Andre faktorer, blandt andet markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko samt omkostninger, kan påvirke fremtidigt afkast. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab. Der er risici tilknyttet investeringer i fonde på grund af markedsbevægelser, valutaudvikling, renteudvikling, konjunkturer, samt branche- og selskabsspecifikke forhold. Fondene er denomineret i norske kroner (NOK). Afkast kan stige eller falde som følge af valutaudsving. Før du investerer, anbefaler vi, at du sætter dig ind i fondenes nøgleinformation, prospekter og omkostninger. Du finder nærmere info på www.skagenfondene.dk
Storebrand Asset Management er ejer af SKAGEN-fondene, som efter aftale forvaltes af SKAGENs fondsforvaltere.

Få de seneste nyheder, artikler og invitationer

Ved at tilmelde dig samtykker du til at SKAGEN registrerer din mailadresse til dette formål. Du kan til enhver tid afmelde dig, ved at bruge linket i de e-mails, du modtager. Du kan få mere information i SKAGENs personvernpolicy.

keyboard_arrow_up