Indholdet på denne side er markedsføring
Udbytter i SKAGENs obligationsfonde i 2018
SKAGEN Tellus A og SKAGEN Avkastning udbetaler udbytte på baggrund af opsparede gevinster i 2018.
Udbyttet for året 2018 er beregnet og er fragået kursen pr. den 2. januar 2019 på obligationsfondene SKAGEN Tellus A og SKAGEN Avkastning. Danske investorer som ejer andele i de nævnte obligationsfonde pr. den 31. december 2018 vil modtage udbytte.
• SKAGEN Tellus A er beregnet til 5,272 NOK pr. andel (svarer til 3,97 DKK)
• SKAGEN Avkastning er beregnet til 2,183 NOK pr. andel (svarer til 1,65 DKK)
Investorer som har andelene placeret i depot i en bank, som har valgt at opbevare SKAGEN i VP Securities, vil modtage udbyttet kontant i danske kroner. Udbyttet forventes at tilgå investor den 8. januar 2019. Øvrige investorer vil modtage nye andele i SKAGEN Tellus A og SKAGEN Avkastning til en værdi, som svarer til udbyttet.
Udlodningen beskattes for skatteåret 2019.
Læs mere om beskatningen i SKAGENs fonde.