Gå til hovedindhold
Vores fonde chevron_right
Invester i fonde chevron_right
Rådgivning chevron_right
Kontakt os chevron_right
Nyheder chevron_right

Indholdet på denne side er markedsføring

Michael Ancher, Skagens Gren, 1923. Billedet er manipuleret og tilhører Skagens Kunstmuseer.

SKAGEN har været en del af Storebrand-gruppen siden 2017 og har siden da haft dispensation fra det norske Finanstilsynet til at operere som et separat forvaltningsselskab og datterselskab under Storebrand Asset Management. Hovedreglen i den norske lov om finansielle virksomheder er, at ens selskaber inden for samme koncern skal drives fra den samme juridiske enhed. Dispensationen er nu udløbet. Det indebærer enkelte strukturelle ændringer efter godkendelsen fra Finanstilsynet. Ændringerne forventes at træde i kraft i løbet af november 2023.

Under den nye struktur vil SKAGENs porteføljeteam fortsat forvalte SKAGEN-fondenes porteføljer fra en egen juridisk enhed – som får navnet SKAGEN AS – under en outsourcing-aftale med Storebrand Asset Management. På den måde opretholdes SKAGEN som et aktivt og uafhængigt investeringshus, og hovedfokus er fortsat at skabe godt afkast til kunderne. Den resterende del af organisationen overføres til Storebrand Asset Management.

Hvad betyder det for kunderne?

Kunderne vil ikke mærke nogen ændringer i kundeoplevelsen ud over at deres kundeforhold juridisk set bliver overført til Storebrand Asset Management. Kunderne behøver ikke at foretage sig noget i forbindelse med overførslen. SKAGENs tilbud vil stadig være det samme, og i tillæg vil kunderne med tiden få glæde af et bredere udbud af produkter og services. Vores kundeservice, rådgivning og kommunikation påvirkes ikke af ændringerne.

"SKAGEN er kendt som et aktivt, value-baseret investeringshus med et stærkt fokus på kunden. Det ændrer sig ikke, og vi er fortsat dedikerede til at levere det bedst mulige risikojusterede afkast og service til alle vores kunder," siger Tim Warrington, adm. direktør i SKAGEN.

"SKAGENs hovedmål er og har altid været at give bedst muligt afkast og service til kunderne. Således har SKAGEN ydet et værdifuldt bidrag til Storebrand Asset Management de seneste fem år. De kommende organisationsændringer er drevet af lovgivning og reguleringer, og vi mener, at det er i kundernes bedste interesse, at SKAGEN opererer som et lokalt, uafhængigt investeringsselskab," siger Jan Erik Saugestad, adm. direktør i Storebrand Asset Management.

SKAGENs hovedkontor forbliver i Stavanger, og vores rådgivere vil fortsat stå til din rådighed. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte din rådgiver eller vores kundeservice på tlf.: 70 10 40 01 eller kundeservice@skagenfondene.dk

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Andre faktorer, blandt andet markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko samt omkostninger, kan påvirke fremtidigt afkast. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab. Der er risici tilknyttet investeringer i fonde på grund af markedsbevægelser, valutaudvikling, renteudvikling, konjunkturer, samt branche- og selskabsspecifikke forhold. Fondene er denomineret i norske kroner (NOK). Afkast kan stige eller falde som følge af valutaudsving. Før du investerer, anbefaler vi, at du sætter dig ind i fondenes nøgleinformation, prospekter og omkostninger. Du finder nærmere info på www.skagenfondene.dk
Storebrand Asset Management er ejer af SKAGEN-fondene, som efter aftale forvaltes af SKAGENs fondsforvaltere.

Få de seneste nyheder, artikler og invitationer

Ved at tilmelde dig samtykker du til at SKAGEN registrerer din mailadresse til dette formål. Du kan til enhver tid afmelde dig, ved at bruge linket i de e-mails, du modtager. Du kan få mere information i SKAGENs personvernpolicy.

keyboard_arrow_up