Gå til hovedindhold
Vores fonde chevron_right
Invester i fonde chevron_right
Rådgivning chevron_right
Kontakt os chevron_right
Nyheder chevron_right

Indholdet på denne side er markedsføring

5 min læsetid

Bankaktier på rutchebanetur - Her er SKAGENs perspektiv

Globale aktier, og i særdeleshed bankaktier, har været ekstremt volatile oven på den seneste uges udfordringer i få specifikker banker, hvilket har affødt bekymring for, hvor sund de internationale finansielle systemer reelt er. Jeg vil her forsøge at give vores perspektiv.

Bemærk først og fremmest:

  • SKAGEN har ingen direkte eksponering mod de berørte banker, der nævnes nedenfor, og vores fondes eksponering mod banksektoren generelt er på linje med eller lavere end deres referenceindeks'.
  • De banker, der er omfattet af vores fondes porteføljer, er modstandsdygtige med tilstrækkeligt med kapital, dygtige ledelser og stort fokus på god selskabskik. Vi har derfor tillid til, at risikoen for, at udfordringerne "smitter" hele sektoren, er ret lav.

Silicon Valley Bank

Fredag for en uge siden måtte Silicon Valley Bank (SVB) lukke. Den amerikanske bank arbejdede med erhvervskunder inden for venturekapital og tech – primært på hjemmemarkedet men også på den anden side af Atlanten. Her resulterede mangelfuld ledelse og dårlig selskabsskik i, at banken ikke havde risikodiversificeret godt nok – hverken hvad angik kundebasen (relativt få kunder med store ikkeforsikrede indskud) eller investeringsporteføljen, der ikke var modstandsdygtig over for stigende renter.

De amerikanske tilsynsmyndigheder tvang banken til at lukke søndag, da kunderne over en bred kam havde mistet troen på bankens evne til at passe på deres midler og forsøgte at trække penge ud samtidig. For at modvirke yderligere bekymring opstillede myndighederne garanti for kundernes indeståender efter bankens kollaps (det samme gjorde man i øvrigt tidligere i tilfældet med Signature Bank, der var tæt forbundet til kryptovaluta-industrien, og som kollapsede efter en lignende 'kundeflugt'). Det betød, at det var aktionærerne, der kom til at betale prisen.

Bemærk, at ingen af SKAGENs fonde er investeret i hverken SVB eller Signature Bank.

Credit Suisse

Denne uge opstod der problemer i en anden bank, Credit Suisse, der mistede omtrent en fjerdedel af sin værdi, da en af bankens storaktionærer, nemlig Saudi National Bank, afviste at yde yderligere støtte oven på en episode, hvor den schweiziske banks revision pegede på 'materielle svagheder' i gennemgangen af de finansielle rapporter, hvilket medførte, at offentliggørelsen af årsregnskabet blev forsinket.

Credit Suisse har døjet med en lang række meget offentlige skandaler med forbindelse til både ledelsen og god selskabsskik, ikke ulig SVB, hvilket har presset værdiansættelsen gennem nogen tid.

Torsdag genvandt Credit Suisse dog det meste af det, som banken havde tabt i ugens løb, efter at ledelsen takkede ja til et lån på svimlende 50 mia. schweizerfranc (svarende til 377 mia. kroner) fra den schweiziske centralbank. Håbet er, at lånet kan booste likviditeten og dæmpe investorernes bekymringer.

Bemærk, at ingen af SKAGENs fonde er investeret i Credit Suisse.

Frygten for sektor-smitte er stærkt overdrevet

Udfordringerne i banker på begge sider af Atlanten har naturligt nok affødt bekymringer for banksektorens levedygtighed i bredere forstand.

Det amerikanske KBW-indeks, der dækker over de amerikanske banker, har tabt 20 pct. på fem dage, og indekset europæiske ækvivalent, Euro Stoxx Bank Index, er nede med 10 pct. Det har påvirket aktiemarkederne bredt, både på grund af sektorens størrelse (banker repræsenterer 9 pct. af det globale indeks og 16 pct. af vækstmarkedsindekset) og på grund af en svækket tillid til de internationale finansielle systemer som sådan.

Helt overordnet er vores fonde imidlertid enten undervægtet i banksektoren, eller også har de en eksponering på linje med deres respektive indekser (se oversigten nederst i artiklen).

Vi mener af flere årsager ikke, at der er risiko for, at de brodne kar, der nævnes ovenfor, smitter sektoren generelt. Her er årsagen:

  • Først og fremmest er banksektoren meget strengt reguleret – endda i stigende grad siden finanskrisen i 2008. Det betyder, at bankerne er robuste og har solide egenkapitaler.
  • Dernæst er de udfordringer, der har været i SVB og Credit Suisse, unikke for netop disse banker, snarere end de er udtryk for en generel afmatning i de finansielle systemer.
  • Endeligt har disse bankkriser vist, at både den amerikanske og den schweiziske centralbank er villige til at træde til, når det er nødvendigt.

Vi har fuld tillid til, at vores positioner i banksektoren har tilstrækkeligt med kapital og drives af dygtige ledelsesteam med stort fokus på god selskabsskik.

Og i virkeligheden er det netop dette – blandt meget andet! – der er fordelen ved at investere i aktivt forvaltede fonde i stedet for blot at følge et indeks. Vi har som aktiv forvalter mulighed for at udvælge aktier på baggrund af grundig research og følger selvfølgelig situationen på tværs af banksektoren tæt. Vi sørger naturligvis for at holde dig opdateret både i månedsrapporterne og her på hjemmesiden.

Bemærk i øvrigt, at jeg for nyligt har berørt banksektoren i en af mine markedsopdateringer. Se videoen her (på engelsk).

SKAGENs positioner i banksektoren:

SKAGEN Global
JP Morgan: 5.3%
Total: 5.3%
 
SKAGEN Kon-Tiki 
KB Financial: 2.1%
Banco do Brasil: 1.7%
DGB Financial: 1.0%
Ghana Commercial Bank: 0.2%
Sberbank: 0.0%
Total: 5.0%
 
SKAGEN Vekst
Nordea: 4.6%
Citigroup: 2.4%
KB Financial: 2.0%
Sberbank: 0.0%
Total: 9.0%
 
SKAGEN Focus
KB Financial: 3.7%
Shiga Bank: 2.4%
Keiyo Bank: 2.2%
DGB Financial: 1.8%
Nova Ljubljanska Bank: 1.7%
Synovus Financial: 1.3%
Total: 13.1%

*Alle tal per 28/02/2023

Aktiemarkedet

Fem grunde til at tage børsuroen helt roligt

Der er især én grund til, at du som fondsinvestor kan tage børsuro og virusfrygt med ophøjet ro: ... Læs artiklen nu arrow_right_alt

Mere om Aktiemarkedet

Hvordan bør du investere lige nu?

Det er i perioder som denne, at du kan lægge grundstenen til et god langsigtet afkast. Sådan griber ...

Bør investorerne være bekymrede for Rusland?

Der er fortsat usikkerhed omkring situationen mellem Rusland og Ukraine, selvom der er håb for en ...

Hvad bør investorer fokusere på i tider med krise og inflation?

Oven på et krisetungt første halvår af 2022 ser vi her nærmere på selve krisens natur men også på ...

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Andre faktorer, blandt andet markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko samt omkostninger, kan påvirke fremtidigt afkast. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab. Der er risici tilknyttet investeringer i fonde på grund af markedsbevægelser, valutaudvikling, renteudvikling, konjunkturer, samt branche- og selskabsspecifikke forhold. Fondene er denomineret i norske kroner (NOK). Afkast kan stige eller falde som følge af valutaudsving. Før du investerer, anbefaler vi, at du sætter dig ind i fondenes nøgleinformation, prospekter og omkostninger. Du finder nærmere info på www.skagenfondene.dk
Storebrand Asset Management er ejer af SKAGEN-fondene, som efter aftale forvaltes af SKAGENs fondsforvaltere.

Få de seneste nyheder, artikler og invitationer

Ved at tilmelde dig samtykker du til at SKAGEN registrerer din mailadresse til dette formål. Du kan til enhver tid afmelde dig, ved at bruge linket i de e-mails, du modtager. Du kan få mere information i SKAGENs personvernpolicy.

keyboard_arrow_up