Gå til hovedindhold
Vores fonde chevron_right
Invester i fonde chevron_right
Rådgivning chevron_right
Kontakt os chevron_right
Nyheder chevron_right

Indholdet på denne side er markedsføring

7 min læsetid

Fut under vækstmarkederne i juli

Til trods for at inflationen stadig befinder sig på et uholdbart højt niveau, sagtnede den alligevel tempoet en smule i juli. Det smittede positivt af på markedet, for investorernes tillid til økonomien voksede. Centralbanker verden over fortsatte imidlertid med at øge renten, i USA til højeste niveau i 22 år.

Vigtige råvarer som olie og kobber steg betydeligt, og vækstmarkederne overpræsterede de udviklede markeder, især fordi den kinesiske regering endelig anerkender, at der skal mere til for at sparke økonomien i gang oven på pandemi-nedlukningerne, en erkendelse der smittede positivt af ikke blot på Kina men også på en række andre væsentlige vækstmarkeder.

Alle SKAGENs fonde præsterede positivt på den absolutte bane i juli, SKAGEN Kon-Tiki førte an med 4,7 pct. i absolut afkast – men kun SKAGEN Focus og SKAGEN Vekst overpræsterede samtidig deres respektive indeks.

SKAGEN Focus

Vores koncentrerede small-/mid-cap-aktiefond SKAGEN Focus præsterede en smule over sit indeks MSCI All Country World Index i juli. Fonden leverede 2,8 pct. i afkast mod 2,7 pct. i indekset. Over en femårig horisont har fonden dog ikke formået at slå markedet – her har SKAGEN Focus givet 6,7 pct. i afkast mod 9,6 pct. i indekset.

Blandt de stærkeste præstationer i juli finder vi de japanske regionale banker Shiga Bank og Keiyo Bank. Begge steder blev forventningerne opjusteret som følger af udsigten til en normaliseret rentekurve i Japan. Et andet stærkt bidrag stod italienske Cementir for. Cementselskabet kunne nemlig melde om stærk indtjening og handles stadig med fornuftig rabat.

Svagere var udviklingen i tømmerproducenterne Canfor Corp og Interfor, da en midlertidig strejke stak en kæp i hjulet for selskaberne. I SKAGEN Focus mener forvalterteamet dog stadig, at der er gode muligheder i begge selskaber.

Der blev introduceret flere nye selskaber til porteføljen i sommermåneden, hvor blandt andet det japanske rekrutteringsfirma Pasona blev indlemmet. Her er tale om et selskab, der handles med en helt exceptionel rabat sammenlignet med dets aktiver. Fonden solgte sig ud af mineudstyrsselskabet Komatsu, da aktien nåede kursmålet, og positionerne i Endeavour Mining blev reduceret. Omvendt købte forvalterne sig yderligere ind i det japanske postselskab Japan Post Holdings, hvor man ser yderligere potentiale.

Du kan læse mere om SKAGEN Focus i månedsrapporten.

SKAGEN Global

I SKAGEN Global underpræsterede man indekset, MSCI All Country World Index, i juli. Fonden leverede 0,2 pct. i afkast i måneden, mens referenceindekset præsterede 2,7 pct. Over en femårig horisont ligger fonden dog en smule foran med et årligt gennemsnitligt afkast på 9,8 pct. mod 9,6 pct. i benchmark-indekset.

Fondens absolut bedste præstation kom fra indeksudbyderen MSCI, hvor man var vidne til et rally, efter en opmuntrende rapport, der tydeligt viste den styrke, selskabets kerneprodukt – indekserne - repræsenterer, såvel som sund vækst i analyseforretningen også.

Værste bidrag stod Edwards Lifesciences for. Selskabet, der blandt andet producerer kunstige hjerteklapper, faldt tilbage, selv om den ellers nok så omdiskuterede udvikling i forretningens primære produktlinje faktisk var på linje med forventningerne.

Både MSCI- og Edwards-aktien reagerede dramatisk på deres respektive rapporteringsdage – om end i hver sin retning – men for en langsigtet investor som SKAGEN Global betyder volatilitet på den korte bane mindre.

Du kan læse mere om SKAGEN Global i månedsrapporten.

SKAGEN Kon-Tiki

Vores vækstmarkedsfond SKAGEN Kon-Tiki underpræsterede sit benchmark, MSCI Emerging Markets Index, i juli. Fonden præsterede 4,7 pct., mens referenceindekset nåede 5,2 pct. i afkast. Ser man på de seneste fem år er fonden med et afkast på 2,9 pct. nogenlunde på niveau med indeksets 3,0 pct.

Det var især den sydkoreanske forbrugerelektronikkæmpe LG Electronics, der trak ned i måneden. Her måtte man melde om et kvartalsresultat under forventningerne, selv om fremtidsudsigterne forbliver uændrede. Også indiske UPL, der producerer kemikalier til landbruget, faldt som følge af pres fra overproduktion og slankede lagre i flere af selskabets nøglemarkeder. Brasilianske Raizen, der producerer bioenergi, pegede også nedad i juli efter stærk performance i begyndelsen af året.

I modsat ende blev det tre kinesiske positioner, der trak opad: Internetselskabet Alibaba, forsikringsselskabet Ping An og olieselskabet CNOOOC. Alle tre nød godt af den forbedrede forbrugertillid i Kina, og Alibaba-aktien havde hertil fordel af, at markedet har taget vel imod selskabets plan for en forsimpling af forretningsstrukturen.

Der blev ikke føjet nogle selskaber til porteføljen i juli, men SKAGEN Kon-Tiki solgte sig til gengæld ud af det chilenske konglomerat Quinenco og kinesiske Foxconn, der producerer kommunikationsudstyr. Det blev også et farvel til den russiske supermarkedskæde X5 i tråd med SKAGENs indsats for at realisere værdi og endeligt trække sig helt fra Rusland i det tempo og omfang, der er både muligt og passende.

Du kan læse mere om SKAGEN Kon-Tiki i månedsrapporten.

SKAGEN m2

Vores ejendomsfond SKAGEN m2 præsterede minimalt under sit indeks, MSCI All Country World Index Ejendomme IMI. Net total return index USD, hvor afkastet for juli havnede på 2,5 pct. mod fondens 2,4 pct. Ser man fem år bagud har SKAGEN m2 dog leveret positive 0,7 pct. mod et negativt afkast på -0,8 pct. i referenceindekset.

Det blev den svenske kontor- og logistikkoncern Castellum, der – sammen med det britiske ejendomsselskab Grainger og det norske lagerhotel Self-Storage Group – trak afkastet op i juli, som følge af en kvartalsrapport, der levede op til forventningerne og viste en pæn balance efter en nylig kapitalrunde, der reducerede en del af downside-risikoen.

Det blev to amerikanere og en brasilianer, der stod for fondens værste bidrag. Nemlig ejendomsselskabet Indenpence Realty Trust (IRT), American Tower og logistiskselskabet LOG. IRT leverede en kvartalsrapport med blandede resultater. Højere udlejningsgrad af selskabets boliger var positivt nyt, mens et lavere ROI i selskabets værdiskabende projekter og en lavere vækstrate end konkurrenterne pegede i den anden retning. Forvalterne mener dog stadig, at netop IRT er godt positioneret til at stå fast i et hårdere økonomisk klima i USA.

Du kan læse mere om SKAGEN m2 i månedsrapporten.

SKAGEN Vekst

Vores nordisk-globale fond SKAGEN Vekst slog sit indeks (halvt MSCI Nordic/halvt MSCI AC ex. Nordic) i juli. Fonden præsterede 3 pct. i afkast, mens indekset kun nåede 1,8 pct. På en femårig horisont har fonden præsteret 8 pct. i gennemsnitligt årligt afkast, mens indekset har leveret 8,6 pct.

Det var i høj grad fondens kinesiske positioner, de samme som i SKAGEN Kon-Tiki, der drev fremgangen: Forsikringsselskabet Ping An, e-handelskæmpen Alibaba og olieselskabet CNOOC. Alle disse nød godt af, at staten endelig øger stimulus for at hjælpe den skrantende kinesiske økonomi på benene igen. Yara, den norske kemikalie- og gødningproducent, trak også pænt op. Her drog man fordel af stigende gødningspriser. SKAGEN Vekst øgede sin position i Yara i juni og ser stadig en pæn upside i et miljø med mere normaliserede priser.

I modsat hjørne finder vi det danske pharma-selskab Novo Nordisk, der blev månedens største negative bidrag. Markedet er stadig i færd med at fordøje nyheden om, at Novo begrænser opstartsdosen på deres populære vægttabspræparat Wegovy i USA. Forvalterne ser dog stadig en positiv investeringscase på den mellemlange bane, til trods for at dette indgreb naturligvis bremser indtjeningen for året.

Forvalterne brugte også juli på at fortsætte reduktionen af positionen i den amerikanske tech-koncern Broadcom, idet aktien stadig stiger højere og højere takket være eksponering mod kunstig intelligens. Også positionen i CNOOC og den nordiske bank Nordea blev reduceret, efter at en stærk udvikling i aktiekursen har mindsket upsiden begge steder. Omvendt købte SKAGEN Vekst sig yderligere op i finske Nokia, svenske Essity, der producerer hygiejneprodukter, og den koreanske bank KB Financial, der i den seneste rapport igen satte streg under selskabets robusthed. Der er stadig aktivistinvestorer involveret i KB Financial, hvilket kan betyde flere rentable aktietilbagekøb.

Du kan læse mere om SKAGEN Vekst i månedsrapporten.

Hvorfor skal jeg investere i aktiefonde?

Det er klogt at investere i fonde på den lange bane.

Læs mere arrow_right_alt
Hvad er value-investering?

Der er mange forskellige overbevisninger inden for investering. Hos SKAGEN mener vi, at value-investering kan bidrage til det bedste langsigtede, risikojusterede afkast for vores kunder. 

Læs mere om, hvad value-investering egentlig indebærer.

Læs mere arrow_right_alt
Aktiemarkedet

Fem grunde til at tage børsuroen helt roligt

Der er især én grund til, at du som fondsinvestor kan tage børsuro og virusfrygt med ophøjet ro: ... Læs artiklen nu arrow_right_alt

Mere om Aktiemarkedet

Hvordan bør du investere lige nu?

Det er i perioder som denne, at du kan lægge grundstenen til et god langsigtet afkast. Sådan griber ...

Bør investorerne være bekymrede for Rusland?

Der er fortsat usikkerhed omkring situationen mellem Rusland og Ukraine, selvom der er håb for en ...

Hvad bør investorer fokusere på i tider med krise og inflation?

Oven på et krisetungt første halvår af 2022 ser vi her nærmere på selve krisens natur men også på ...

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Andre faktorer, blandt andet markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko samt omkostninger, kan påvirke fremtidigt afkast. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab. Der er risici tilknyttet investeringer i fonde på grund af markedsbevægelser, valutaudvikling, renteudvikling, konjunkturer, samt branche- og selskabsspecifikke forhold. Fondene er denomineret i norske kroner (NOK). Afkast kan stige eller falde som følge af valutaudsving. Før du investerer, anbefaler vi, at du sætter dig ind i fondenes nøgleinformation, prospekter og omkostninger. Du finder nærmere info på www.skagenfondene.dk
Storebrand Asset Management er ejer af SKAGEN-fondene, som efter aftale forvaltes af SKAGENs fondsforvaltere.

Få de seneste nyheder, artikler og invitationer

Ved at tilmelde dig samtykker du til at SKAGEN registrerer din mailadresse til dette formål. Du kan til enhver tid afmelde dig, ved at bruge linket i de e-mails, du modtager. Du kan få mere information i SKAGENs personvernpolicy.

keyboard_arrow_up