Gå til hovedindhold
Vores fonde chevron_right
Invester i fonde chevron_right
Rådgivning chevron_right
Kontakt os chevron_right
Nyheder chevron_right

Indholdet på denne side er markedsføring

4 min læsetid

Hvad er der sket på aktiemarkedet i tredje kvartal?

De fleste selskaber genererer stadig gode resultater, den makro- og geopolitiske uro og de svagere økonomiske udsigter til trods. Centralbankerne i USA, Europa og Asien har fanget signalerne og sænket renten i håbet om, at dette kan lette handelsspændingerne på den korte bane.

Rentesænkningerne tolkes også som et tegn på, at den økonomiske opgang, vi har oplevet siden finanskrisen, nærmer sig sin afslutning. Der er flere tegn på, at toppen er nået - den amerikanske tiårige yield-kurve vendte i dette kvartal og er nu faldet under toårs-kurven. Dette fænomen er indtruffet forud for samtlige perioder med lavkonjuntur siden 1975.

Forskellen i afkast på udviklede markeder og vækstmarkederne blev også tydelig i dette kvartal (se graf). Investorerne har fjernet sig fra aktier, der opfattes som højrisiko-aktier og i stedet søgt mod "sikre havne" – det samme skete ved denne tid i fjor.

Markante pengepolitiske og finanspolitiske tiltag bidrager til en øget optimisme for virksomheder og aktionærer i vækstmarkederne, men vækstmarkedsindekset MSCI EM handles med 30-40 pct. rabat sammenlignet med det globale indeks MSCI World, målt på indtjening og bogført værdi.*

MSCI World vs. MSCI EM (EUR).JPG
Emerging Markets-aktier lider under flugten mod sikre havne.

Et blandet kvartal for SKAGENs fonde

SKAGENs fonde har opnået blandede resultater i det nuværende finansielle klima. Det bedste absolutte afkast stod SKAGEN Global for, som sluttede kvartalet næsten tre procentpoint foran sit referencesindeks og nu ligger stabilt foran såvel år-til-dato som de seneste 12 måneder og målt over tre år. Meget af fondens gode afkast kommer fra de amerikanske selskaber, som udgør kvartalets ni ud af ti bedste bidragydere i porteføljen.

Ejendomsfonden SKAGEN m2 var kvartalet bedste fond, når det gælder relativt afkast. Fonden afsluttede kvartalet fire procentpoint foran indekset og ligger også foran på en et-, tre- og fem-årig horisont. Kvartalets vigtigste aktivitet var at øge ejerandelen i Hembla. I september blev der budt på virksomheden, hvilket smittede positivt af på det svenske boligselskabs kurs. Hembla er nu fondens største post og en af de mest fremgangsrige i fondens historie.

Resultaterne for de andre aktiefonde var mere nedslående. Makroøkonomisk modvind på vækstmarkederne, især fra de mere cykliske brancher, påvirkede vækstmarkedsfonden SKAGEN Kon-Tiki. Fonden havnede på bagkant af referenceindekset i tredje kvartal, og især fondens eksponering mod energi- og råvaresektoren medvirkede til det lavere afkast. Forvalterne glæder sig dog over, at porteføljens upside-potentiale er 50 procent. De er derfor optimistiske på den længere bane.

Det samme gælder i den koncentrerede globale fond SKAGEN Focus, som har en portefølje med meget undervurderede, attraktive selskaber, som endnu ikke er blevet opdaget af det bredere marked.

For den nordisk-globale aktiefond SKAGEN Vekst var det også energisektoren, som var årsag til udfordringerne i tredje kvartal. Selskaberne Oljeservice og LNG var de største negative bidragydere.

For skyggeaktivistfonden SKAGEN Insight fortsatte den økonomiske usikkerhed og lave risikovillighed med at påvirke aktivistinvestorerne. Til trods for en positiv udvikling i porteføljen og igangværende selskabsændringer havnede fonden alligevel under indeks i tredje kvartal.

Fokus på værdi

Især inden for sektorerne industri, energi og finans, hvor er på samme niveau som under finanskrisen, ser vi generelt en lav værdiansættelse af selskaberne. Det modsatte gør sig gældende i vækstvirksomhederne inden for teknik, hvor kvalitetsselskaber nu handles til historisk høje priser. Med en rekordstort kløft i værdiansættelsen mellem værdi- og vækstaktier er det interessant at observere en tydelig – og længe ventet – drejning med værdiaktierne mod slutningen af tredje kvartal.

Vi tror på, at der fortsat findes potentiale for yderligere merafkast fra værdiaktier, når markederne får en ny bølge af stimulans fra centralbankerne for at imødekomme truslen om en mulig global lavkonjunktur.

Fjerde kvartal i 2018 var særligt volatilt, og vi kan forvente os fortsat urolige markeder i 2019 i takt med flere økonomiske og politiske udfordringer  kommer til. Vi fortsætter med at anvende vores investeringsfilosofi, hvor vi udnytter muligheden for at investere i selskaber af høj kvalitet med et lavt prisskilt. Vi er klar til en spændende afslutning på året, og jeg ser frem til at holde dig opdateret om udviklingen!

 

*Kilde: Blo

omberg (MSCI World P/E 18.6x, P/B 2.4x; MSCI EM P/E 13.3x, P/B 1.5x)

Aktiemarkedet

Fem grunde til at tage børsuroen helt roligt

Der er især én grund til, at du som fondsinvestor kan tage børsuro og virusfrygt med ophøjet ro: ... Læs artiklen nu arrow_right_alt

Mere om Aktiemarkedet

Hvordan bør du investere lige nu?

Det er i perioder som denne, at du kan lægge grundstenen til et god langsigtet afkast. Sådan griber ...

Bør investorerne være bekymrede for Rusland?

Der er fortsat usikkerhed omkring situationen mellem Rusland og Ukraine, selvom der er håb for en ...

Hvad bør investorer fokusere på i tider med krise og inflation?

Oven på et krisetungt første halvår af 2022 ser vi her nærmere på selve krisens natur men også på ...

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Andre faktorer, blandt andet markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko samt omkostninger, kan påvirke fremtidigt afkast. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab. Der er risici tilknyttet investeringer i fonde på grund af markedsbevægelser, valutaudvikling, renteudvikling, konjunkturer, samt branche- og selskabsspecifikke forhold. Fondene er denomineret i norske kroner (NOK). Afkast kan stige eller falde som følge af valutaudsving. Før du investerer, anbefaler vi, at du sætter dig ind i fondenes nøgleinformation, prospekter og omkostninger. Du finder nærmere info på www.skagenfondene.dk
Storebrand Asset Management er ejer af SKAGEN-fondene, som efter aftale forvaltes af SKAGENs fondsforvaltere.

Få de seneste nyheder, artikler og invitationer

Ved at tilmelde dig samtykker du til at SKAGEN registrerer din mailadresse til dette formål. Du kan til enhver tid afmelde dig, ved at bruge linket i de e-mails, du modtager. Du kan få mere information i SKAGENs personvernpolicy.

keyboard_arrow_up