Krigen i Ukraine er den seneste i en lang række kriser. Hvordan har det tidligere berørt aktiemarkederne, og hvad bør du tænke på som investor?
Krige, kriser, pandemier og store ændringer er noget af det verdens aktiemarkeder (og investorer) bryder sig allermindst om. Alligevel sker det jævnligt, faktisk næsten uden undtagelse hvert år. Hvordan skal vi, der har investere i fonde, forholde os til, at afkastet falder og værdierne synker? Selvom alle kriser forskellige, er reaktionerne på de finansielle markeder i en vis udstrækning ens.
"Det bedste råd, jeg kan give, når aktiemarkederne svinger, er ikke at gøre noget forhastet, tænke langsigtet, og at tænke på de mål, du skal opnå med din investering. Hvad enten det er en større pension, at hjælpe dine børn økonomisk i fremtiden eller at have penge i baghånden, hvis drømmeboligen dukker op. Min erfaring er, at det er dem, der klarer at gå igennem forskellige kriser uden at handle overilet, som opnår et godt langsigtet afkast", siger Pål Bergskaug. Han er direktør for formueforvaltning i SKAGEN Fondene og har lang erfaring med op- og nedture i aktiemarkedet.
Kriser i nyere tid – og hvordan det gik
Alle kriser er unikke, men de er desværre ikke ualmindelige. I løbet af de seneste par tiår har vi haft en række hændelser, som har påvirket aktiemarkederne i stor grad, og hver gang kommer spørgsmålet "hvad gør vi nu?" Her er noget af de største i nyere tid:
Corona-pandemien i 2020
Pandemiudbruddet i marts 2020 kom som en negativ overraskelse for de fleste. Året begyndte uden de store mærkværdigheder. Markederne havde rystet gammelkendte bekymring for øget spændinger i Mellemøsten samt konflikten mellem USA og Kina. Og så kom covid-19 med det første af mange markedschok. Antallet af smittetilfælde fremtvang et fald i den globale økonomi.
Det eneste der var mere overraskende end faldet – globale aktier mistede en tredjedel af værdien i løbet af en måned – var hvor hurtigt markedet indhentede det tabte. Drevet af en hurtig reaktion fra centralbanker og myndigheder sprang aktierne op og havde indhentet det tabte i begyndelsen af september, på trods af at mange lande og sektorer stadig var lukkede. Sjældent har kløften mellem økonomisk aktivitet og aktiemarkederne været så tydelig. På trods af, at det globale BNP (bruttonationalprodukt) faldt med 4,3 procent, sluttede MSCI All Country World Index året bemærkelsesværdigt nok 12 procent højere end i begyndelsen af 2020.
Finanskrisen i 2008
Dette var den største verdensomspændende økonomiske krise siden den store depression i 1930'erne. Finansmarkederne rundt om i verden led et solidt tilbageslag. Udgangspunktet for finanskrisen var en boble, der brast på det amerikanske boligmarked. En vigtig årsag var amerikanske bankers brug af såkaldte sub-prime-lån, altså lån med lav sikkerhed til kunder med lave indkomster. En af verdens største investeringsbanker, Lehman Brothers, kollapsede og tog hurtigt flere andre banker og virksomheder med sig. Myndigheder verden over måtte ty til gigantiske redningspakker.
Sammenbruddet var næsten totalt, og finanskrisens omfang var enormt. Det tog 33 måneder for verdensindekset at vende tilbage til niveauet før finanskrisen.
Den asiatiske krise i 1997
Igennem 1990'erne oplevede Asien en enorm økonomisk vækst. Penge fra vestlige investorer strømmede ind på de sydøstasiatiske markeder, og den økonomiske aktivitet var høj. I sommeren 1997 fordampede milliarder af dollars over hele Asien nærmest natten over. De gode år i de asiatiske økonomier havde ført til overoptimisme og meget høj gæld. De asiatiske tigre - Indonesien, Malaysia, Singapore, Hong Kong og Sydkorea – fik et solidt slag i ansigtet, da panikken ramte aktiemarkederne. Den Internationale Valutafond (IMF) måtte træde til med enorme redningspakker for at forhindre hele nationer i at gå konkurs.
Verdensindekset faldt 16 procent på kort tid, men allerede efter tre måneder var det tilbage på niveauet før Asienkrisen.
Hav is i maven
Metaforerne sidder løst, når vi og andre giver råd om, hvordan investorer skal reagere eller måske snarere ikke reagere, når medierne er fyldt med dårlige nyheder. Årsagen er enkel: det kan koste dig mange afkast, hvis du går i panik og sælger hastigt ud. Store aktiemarkedsfald efterfølges ofte af en kraftig stigning på aktiemarkedet. Og det går ofte så hurtigt, at mange ikke når at trykke på købsknappen. I så fald går du glip af restitutionen og dermed også afkastet.
Denne graf viser, hvor stor en forskel blot et par dage ude af markedet kan gøre. Eksemplet er amerikansk og viser, hvor meget $10.000 investeret i S&P 500 fra 31. december 2005 til 31. december 2020 har givet. Som du kan se, er det dyrt at være ude af markedet, selv i korte perioder.
Kilde: Putnam
Fondsforvalteren Peter Lynch, tidligere forvalter af Magellan Fund, som under hans ledelse gav et årligt afkast på 29 procent i perioden fra 1977 til 1990, oplevede det samme. I samme periode opnåede fondens kunder et gennemsnitligt afkast på godt 3 pct., fordi de købte og solgte på det forkerte tidspunkt. Lynch selv udtalte: "Jeg opnåede fantastiske resultater. Det eneste triste er, at kunderne ikke fik meget ud af det."
Hvad skal du gøre?
Det enkle svar er: så lidt som muligt. Er du langsigtet, og er der lang tid til du har brug for pengene, er den klare anbefaling at bevare roen og se langt frem.
"Jeg håber, at så mange som muligt fortsætter deres investering netop i sådanne perioder, vi er i nu. Det er i tider med lavere aktiekurser, at muligheden for øgede langsigtede afkast er til stede. Det kan være billigere næste måned, men enhver der har forsøgt at time markedet ved, at det er et meget usikkert bud. Hvis du har penge tilovers, som du ønsker at investere i investeringsforeninger, kan det være et godt tidspunkt nu. Men jeg vil anbefale, at du deler det beløb, du ønsker at investere, og vælger en dato, fx en gang om måneden, indtil beløbet er investeret. På den måde mindsker du risikoen for at investere på den "forkerte" dag, og gennemsnitsprisen skulle gerne være god," råder Pål Bergskaug.
Tænk på noget andet
Det er også et godt råd at prøve at tænke på noget andet end dine fondsandele.
"Når overskrifterne bliver for voldsomme, plejer jeg at gå en lang tur. Det kan anbefales. Hvis du virkelig mister din nattesøvn på grund af dine midler, vil jeg anbefale, at du taler med en rådgiver, så du eventuelt kan justere din eksponering mod aktiemarkedet. Min erfaring er, at det er dem, der formår at sidde igennem kriser af forskellig art, som opnår et godt langsigtet afkast," understreger Pål Bergskaug.
Tag en pause
Tjekker du ofte dine investeringer? Måske du skulle tage en pause? Jo oftere du tjekker dit afkast, jo større er chancen for, at du bliver fanget af de negative dage. Det kan skabe en illusion om, at aktiemarkedet er mere usikkert, end det i virkeligheden er. Dette øger også risikoen for, at du bliver kortsigtet og begår dyre fejl, selvom din oprindelige plan er langsigtet.
SKAGENs rådgivere har stor erfaring med små og store udsving på aktiemarkederne. Kontakt os, så hjælper vi dig.