Det amerikanske S&P 500-indeks har haft nedgang syv uger i træk, hvilket er det længste fald siden dot com-boblen sprang for over 20 år siden. I skrivende stund er indekset faldet med 19 procent fra toppen i januar.
Stigende inflation og bekymringer over den globale økonomi øger investorernes frygt, mens Brexit, pandemi og krig er hændelser, som blot har præget markederne de seneste år. Samtidig har vi i disse år oplevet nogle af de kraftigste rebounds i meget lang tid. Hvordan holder forvalterne hovedet koldt og handler rationelt i tider som disse?
- Det er vores job. Når vi er på arbejde, så skal vi ignorere de geopolitiske hændelser og fokusere på, hvordan vi sikrer vores andelsejeres midler bedst muligt. I usikre tider som disse, vi arbejder hårdt med at diskutere, analysere og beregne konsekvenserne af alle mulige udfald – både kort og på langt sigt.
Geopolitiske risici er ikke noget nyt, men det er blevet meget aktuelt med krigen i Ukraine. Hvordan håndterer forvalterne det nye risikobillede?
- Husk, at vi er aktieudvælgere, hvilket betyder, at vi analyserer virksomhederne. Samtidig følger vi politiske og makroøkonomiske risikobarometre nøje. Det giver os indblik i valuta, betalingsbalancer, arbejdsløshed, inflation, vækst i værdiskabelsen, statsgæld, hvor let det er at drive forretning, hvor forretningsvenligt et land er og meget, meget mere. Og den største udfordring ligger i, at alle disse barometre kun siger noget om fortiden, for eksempel ved seneste månedsskifte.
Vi har globale fonde, som investerer i vækstmarkederne, hvilket særligt gælder SKAGEN Kon-Tiki. Blandt grundene til, at de er defineret som "vækstende" er, at de ikke er stabile. Så det er rigtigt nok, at den politiske risiko vil være noget større i en fond, som investerer i vækstmarkeder relativt set i forhold til en fond, der investerer i udviklede markeder.
Inflationen der gælder
I forhold til inflationen, så har en undersøgelse fra Bank of America vist, at det er inflationen og stigende renter, der står øverst på listen over, hvad amerikanske investorer frygter mest for tiden. Traditionelt set har inflationen ikke været investorernes bedste ven, men der er også muligheder i den.
- Der er altid muligheder i aktiemarkedet. Den enes død den andens brød, som det hedder. Der er to ting, som jeg gerne vil fremhæve.
Det såkaldte afkastningskrav. Hvis renten er lav, lad os sige 1 procent, som den mere eller mindre har været de seneste 10 år, har en tusindkrone næsten samme værdi i dag som om 10 år. Stiger renten, lad os sige til 5 procent, vil tusindkronen rundt regnet være 30 procent mindre om 10 år end ved en rente på 1 procent.
Og det fungerer også omvendt – 1000 kroner tjent om 10 år vil være 30 procent mindre værd i dag med 5 procent rente i forhold til 1 procent.
Derfor vil en højere rente betyde, at vækstaktierne – dem med en forventet høj vækst i indtjeningen i fremtiden – bliver mindre værd end de virksomheder med indtjening i dag, såkaldte værdiaktier, hvilket er de mere solide aktier fra vores porteføljer. Derfor har vi også set et større fald i vækstaktier end i værdiaktier hidtil i år.
Lad os se på mulighederne – den ene er jo værdiaktier generelt. Men det vi også skal lede efter, er de aktier, som evner at øge sine priser i takt med inflationen, så deres indtjening ikke bliver mindre.
Et konkret eksempel er de diskretionære indkøb. Eftersom vi alle skal betale mere for strøm og mad, har vi færre penge at bruge på den slags indkøb. Vi har ikke behov for nye ski til vinteren, heller ingen ny bil eller kjoler. Vi udsætter den slags køb, og producenterne er efterladt med store varebeholdninger, og må derfor sætte deres varer på udsalg. De har altså tabt prisfastsættelseskraften til fødevareproducenterne, da vi er nødt til at handle hos dem.
Nye tider for globaliseringen
Pandemien og krigen i Ukraine har skabt nye tider for globaliseringen, hvilket betyder at vi har været nødt til at revurdere hvordan, at verden er organiseret. Nogle hævder, at globaliseringen er ovre, og at vi får en ny verdensorden med Rusland/Kina på den ene side og Vesten på den anden.
- Vi kigger hele tiden fremad og prøver at forestille os, hvordan verden vil se ud om 1, år, 3 år og 10 år. Det er vanskeligt at kigge ind i krystalkuglen, men vi forsøger hele tiden at forstå, hvad der rører sig i det store billede og på det lille billede, nemlig selskabsniveauet.
Et muligt scenarie er jo netop det, du taler ind i, altså at verden bliver mindre globaliseret end tidligere, at nogle fabrikker flytter hjem igen. Det giver store muligheder, særligt for industrisektoren, som skal bygges op i USA og Europa og den tilhørende værdikæde. I forrige uge kunne vi se i norske aviser, hvor afhængige vesten er af fødevareproduktion i Kina og Indien. Dette er vigtige forbrugsvarer, som kommer til at flytte tilbage igen i større eller mindre grad.