"Det er først og fremmest en menneskelig tragedie, som udspiller sig i Ukraine lige nu. På mange måder tror jeg, at dette er en skillevej," siger Fredrik Bjelland.
Ligesom mange andre kapitalforvaltere har SKAGEN Fondene besluttet sig for at ekskludere alle russiske investeringer. Samtidig blev al handel med russiske aktier standset umiddelbart efter invasionen, og det er derfor ikke muligt at sælge aktierne.
"Vi venter på, at markederne genåbner, og det bliver muligt at finde en køber til disse aktier. Som ansvarlige forvaltere har vi et stort ansvar for at vide, hvem køberne er," siger Fredrik Bjelland.
Det har været krævende at investere på vækstmarkederne på det seneste, men forvalterne leder nu efter selskaber, hvor aktiekurserne har fået en hårdere medfart, end de grundlæggende forhold lægger op til.