Denne artikel er også bragt som kronik i Børsen d. 20.07.2023.
2010’erne var ikke sjove for de aktive forvaltere. Her pegede pilen nedad, men den triste tendens vendte endelig i 2022, og de aktive forvaltere oplevede totalt set i fjor deres bedste år siden 2009.
Den mindre gode nyhed var dog, at mere end en tredjedel af de aktive aktieplukkere alligevel ikke slog deres indeks, hvilket afslører et fortsat udfordrende miljø for aktive forvaltere globalt set.
Men 62 pct. af de aktive forvaltere formåede jo alligevel at slå deres indeks.
Lad os se på, hvad der kendetegner disse forvaltere.
For præcis som der – med millioner af forskellige indeks er forskel på passive forvaltere – er der også stor forskel på aktive forvaltere. Og særligt på tre punkter skiller de mest succesfulde sig ud:
Høj active share
Begrebet “active share” blev første gang introduceret i et stort studie i 2006 og beskriver den andel af en portefølje, der afviger fra indekset. Her undersøgte en gruppe forskere, hvordan 2740 amerikanske fonde havde præsteret mellem 1989 og 2003.
De konkluderede, at selvom den gennemsnitlige aktivt forvaltede fond havde underpræsteret, så outperformede de mest aktive fonde alligevel – altså dem, der afveg mest fra indekset. Disse aktive afvigere var kendetegnet ved en active share på mere end 80 pct.
Når vi nu vinker farvel til en periode med enorme kvantitative lempelser og går en ny æra med et højere rentemiljø i møde, bør det udjævne spillepladen yderligere
Undersøgelsen viste også, at underpræstationen blandt de “mest passive af de aktive fonde” tog til, desto tættere de nærmede sig deres indeks (og merafkastet altså blev spist af omkostninger).
Konklusionerne fra det oprindelige studie er blevet bekræftet flere gange siden – også i større studier.
Langsigtet tilgang
Flere studier har også identificeret et andet tydeligt fællestræk ved de aktive forvaltere, hvis porteføljer faktisk præsterer godt: De tænker langsigtet.
En ærgerlig konsekvens af den teknologiske udvikling er nemlig, at markedets deltagere i stigende grad investerer kortsigtet.
Algoritmebaseret passiv investering vandt frem i 1960’erne og kickstartede de hyppigere handler. Som resultat faldt den gennemsnitlige ejerperiode fra otte år dengang til mindre end seks måneder nu.
Disse kortere ejerskabsperioder skaber mulighed for arbitrage (handler, hvor prisudsving udnyttes til at skabe profit). For som langsigtet investor kan man udnytte fejlprissatte værdipapirer ved tålmodigt at afvente den uundgåelige korrektion og samtidig drage fordel af lavere handelsomkostninger.
Et studie fra 2014 viser, at de bedste afkast opstår, når man har været investeret i en fond i mere end to år, og at de mest aktive og langsigtede fonde gennemsnitligt genererede 2,1 procentpoint mere i årligt afkast efter omkostninger.
Tro på de bedste idéer
Ud over at man selvfølgelig skal være klar til at beholde aktierne i længere tid, kan man også maksimere værdien ved at eje aktierne som del af en koncentreret portefølje.
Konsekvensen ved en overdiversificeret portefølje kan nemlig blive, at en fond ender med at ligne indekset for meget, og at de mange køb og salg får handelsomkostningerne til at stige unødvendigt.
I et studie i 2005 blev der vist en sammenhæng mellem “overbevisning” og performance: Man undersøgte 1771 aktivt forvaltede amerikanske fonde og konkluderede, at dem med de mest koncentrerede porteføljer – altså de fonde, hvor forvalterne tydeligvis havde investeret med stor overbevisning – præsterede 0,3 procentpoint bedre årligt efter omkostninger i snit.
Dette bakkes op af endnu et studie fra 2021, som dykker ned i porteføljeforvalternes bedste idéer. Her fandt man, at forvalternes foretrukne aktier slog markedet såvel som forvalternes andre aktier med mellem 2,8 procentpoint og 4,5 procentpoint.
Meget peger på, at markedsforholdene kunne gå hen og blive til de aktive forvalteres fordel fremover.
Det ses allerede på præstationerne blandt de aktive forvaltere sidste år.
Når vi nu vinker farvel til en periode med enorme kvantitative lempelser og går en ny æra med et højere rentemiljø i møde, bør det udjævne spillepladen yderligere.
Specielt hvis vedvarende høj inflation tvinger investorerne til at jagte afkast, der kan slå markedet frem for blot at lægge sig op ad indekset, hvis de vil beskytte deres formuer.
