Med en samlet markedsværdi på 74,5 billioner kroner – altså tolv nuller: 74.500.000.000.000 kroner – tegner blot syv kæmpestore tech-selskaber sig for en sjettedel af den samlede værdi i det globale markedsindeks. Tech-sektoren overordnet set fylder i øvrigt også godt med 28,3 pct. af den samlede værdi af indekset. Det lugter af overophedning og en uundgåelig korrektion forude.
De syv selskaber, der ofte omtales "The Surging Seven", er: Alphabet (Google), Meta (Facebook), Apple, Microsoft, Amazon, Tesla og Nvidia. Næsten samtlige af disse – og dertil en lang række af de andre tech-selskaber, der trækker sektoren op – er steget, fordi de gnubber skuldre med det, der mod udgangen af 2022 blev udnævnt til fremtidens helt store guldmine: Kunstig intelligens.
Og der er ingen tvivl om, at kunstig intelligens, eller AI, bliver svært at komme udenom fremover. Men når fremgangen er drevet af hype og grænsende-til-urealistiske vækstforventninger, er der dybt at falde. Til sammenligning fyldte tech-sektoren lige før sammenbruddet i starten af dette årtusind 29,2 pct. – vel at mærke med tilsvarende bratte værdistigninger i en række af de it-selskaber, der led en krank skæbne, da boblen brast, som man ser i de syv giganter nu.
Når en sektor bliver så oppustet, skaber det uligevægt i indekset, og uligevægt øger risikoen. Derfor er nu et klogt tidspunkt at kigge væk fra passiv forvaltning og i stedet vælge en aktiv aktieplukker, der kan gå uden om de selskaber som resten af markedet løber blindt efter, og i stedet se på alternative muligheder, der måske får glæde af AI-revolutionen, men som er gået under radaren og dermed ikke udgør samme risiko, når korrektionen kommer. For den kommer.
Så gør noget! Hop af hype-vognen, styr din risiko og træf et aktivt valg med dine investeringer. Her er syv grunde til, at aktiv forvaltning er det kloge valg, når hele sektorer af markedet har hedetur:
1. Duer ikke, væk
- Tilpasning til markedssituationen: Aktive forvaltere har fleksibiliteten til at tilpasse porteføljen efter de aktuelle markedsforhold, så en sektor, der fylder risikabelt meget i indekset, kan undervægtes. Aktive forvaltere har fleksibiliteten og mandatet til at gå uden om det, der – af den ene eller anden grund – virker for godt til at være sandt. Som fx når visse tech-selskaber nærmer sig historisk høje P/E-ratioer. Som aktiv forvalter kan man styre uden om overvurderede aktier.
2. Styr sikkert gennem stormfuldt hav
- Dynamisk diversifikation: Som aktiv forvalter har man friheden til at vende en hel sektor ryggen, hvis risikoen vurderes for stor. I stedet for blindt at investere efter procentuelle markedsandele kan den aktive forvalter sprede sig eller helt vende ryggen til risikable sektorer eller markeder, uagtet deres vægt i verdensindekset.
Og lige så godt: Aktive forvaltere kan vælge om, når situationen ændrer sig, og forflytte dele af investeringen uden for tech-sektoren, hvis den vurderes at være overophedet, for at opnå en mere afbalanceret risikoprofil.
3. Grimme ællinger har også potentiale
- Spot de undervurderede muligheder: Som aktiv forvalter kan man lede efter værdi i selskaber, der går under radaren i de store indeks. Det er faktisk relativt få selskaber, der har analytikernes opmærksomhed. Er et selskab fx defineret som tilhørende en sektor, som reelt ikke er der, hvor det har sin indtjening, kan det rumme masser af potentiale, som de passive investorer aldrig kommer til at opdage. Tag fx en underleverandør til hukommelseskortproducenterne. Her er man godt placeret til at drage nytte i en teknologitung fremtid, men værdien er ikke pustet op som den er i tech-sektoren. Fordi aktive forvaltere leder aktivt og kvalitativt efter værdi, har de også chance for at finde luksusvarerne, der har fået et gult tilbudsmærke ved en fejl og er blevet glemt i bunden af kurven med udsalgsvarer foran butikken.
4. Markedet er ikke effektivt – lad os udnytte det
- Tålmodighed er alt: Nogle gange bevæger markedet sig kortvarigt irrationelt. Den form for øjebliksvise forstyrrelser kan den aktive forvalter udnytte. For hvis et selskab, som forvalterne allerede har i kikkerten, pludselig rammer en optimal købspris, så kan den aktive forvalter slå til med det samme og dermed udnytte markedsineffektivitet og bratte uforklarlige fald.
5. Overlad det til eksperterne
- Branchekendskab: Professionelle aktive forvaltere ved, hvad de laver. Man hører mange skrækhistorier om hobbyinvestorer, der brænder fingrene. Men forvalterne i en investeringsforening laver ikke andet end præcis den form for niche-investering, de nu engang laver. Professionelle aktive forvaltere har adgang til forskning og har den ekspertise, der skal til for at navigere i komplekse markedsforhold. Aktive forvaltere foretager individuelle og grundige analyser af de enkelte virksomheder og sektorer, de har i kikkerten, så de kan trykke "køb" når aktien har den helt rigtige pris – og hoppe af igen, når aktien når sit kursmål (og ikke når sommerhuset skal have nyt tag eller avisoverskrifterne bliver for truende).
6. Du får aldrig merafkast, hvis du investerer passivt
- Potentiale for merafkast: Omkostningerne ved aktiv forvaltning er højere end i passivt forvaltede produkter. Men afkastet kan også blive højere. For med muligheden for at analysere og udvælge de aktier, forvalteren virkelig tror på, er der chance for at få mere end bare markedsafkastet. Og i sagens natur får man aldrig mere afkast end markedet leverer, hvis man investerer i … markedet.
7. ... Og sidst men ikke mindst: Det er sjovere at være aktiv
På den lange bane har det historisk set altid været en god ide at investere sine penge. Og mens man venter på de langsigtede afkast, giver investering – i hvert fald aktiv investering – også mulighed for at tage stilling til, hvem man er som investor. Hvad er vigtigt? Hvilke sektorer er mest spændende, hvilke dagsordener? Og hvad med bæredygtighed? Som aktiv investor har du langt bedre mulighed for at tilpasse din portefølje – eller lade eksperterne gøre det efter dine ønsker. Og det er da sjovest!
