Jeg respekterer folk, der stiller op til folkevalgte embeder. Det er ikke, fordi jeg nødvendigvis beundrer dem og heller ikke, fordi jeg deler deres politiske holdninger; det er snarere, fordi det er et arbejde, der skal udføres, og jeg er ikke tilbøjelig til at gøre det, på trods af at jeg har været offentligt ansat i store dele af mit arbejdsliv. En sådan holdning forhindrer mig dog ikke i at tilbyde uopfordrede råd til eller kritik af vores valgte ledere. Og lige nu -- på trods af den velkomne europæiske enhed over for Ukraine og fordømmelse af Rusland – er jeg skuffet over den tydelige kortsigtethed og opportunisme hos mange politikere over hele kloden.
Det nuværende energiprischok er et tydeligt eksempel på dette. Den hårdt pressede forbruger bliver straffet for hybrisen hos politiske ledere over hele Europa, der betragtede energimarkeder som en overskudsvare, der kunne tages for givet; det kunne den ikke, det har konflikten i Ukraine understreget. De igangværende begivenheder - udover den tragedie, de repræsenterer for de gode mennesker i Ukraine - er en smertelig påmindelse om, at energi først og fremmest er et spørgsmål om samfund, stabilitet og sikkerhed, og dets fravær medfører usikkerhed og ustabilitet. At sikre samfundet er en grundlæggende pligt for en regering, og sådanne prioriteter skal danne grundlag for langsigtede energi- og bæredygtighedsstrategier, især når regeringer med rette søger at gennemføre den vitale grønne omstilling. Disse processer er udfordrende og komplekse. De kan ikke få lov til at blive en øvelse i at signalere dyd – som det alt for ofte har været tilfældet.
Politikere er ikke alene om at være skyldige i kortsigtethed og opportunisme. Sådan er det nogle gange med aktivt engagement i ESG-spørgsmål. Alt for ofte i virksomhedshandlinger og ved virksomhedsgeneralforsamlinger hører vi højlydte offentlige krav fra selverklærede bæredygtighedsledere om, at for eksempel virksomhed X skal implementere en bæredygtighedspolitik. Og meget ofte er vi imod disse opfordringer. Hvorfor? Fordi virksomhed X allerede har en bæredygtighedspolitik – måske endda en, som vi har hjulpet dem med at udarbejde. En kendsgerning, der burde have været kendt af dem, der søger at signalere dyd, hvis de ellers havde gidet at se efter. Enhver halvanstændig bæredygtighedspolitik skal være baseret på hårdt arbejde og grundige analyser, hvis den skal være både troværdig og sammenhængende. Marketingstrategier, uanset hvor overbevisende, er ikke et mål i sig selv. Investorer er nødt til at se ud over annonceringen og spinnet, hvis de overhovedet skal begynde at foretage de ændringer, de søger. Du kan læse mere om vores aktive engagementsindsats og overvejelser om generalforsamlinger på side 5 i denne rapport.
Vi fortsætter med at sætte vores kunder først i SKAGEN. Hvis vores kunder er i centrum for alt, hvad vi gør, så skal åben og ærlig kommunikation være en grundlæggende måde at arbejde på. Og i bæredygtighedsspørgsmål er sandheden sjældent en markedsføringsstrategi; det er ret stabile, gradvise bestræbelser på at forbedre praktiske forhold og sikre resultater. Dette er SKAGEN Fondenes tillidsløfte, og denne rapport søger at fange noget af denne aktivitet, så vores kunder præcist kan vurdere, om vi lever op til deres forventninger, når det kommer til at fremme mere bæredygtig forretningspraksis og den grønne omstilling. Det er derfor, vi tager os tid til at skrive og udgive det. Jeg håber, du finder det værdifuldt.