COP26 kommer som ventet og med rette til at betyde, at porteføljeforvalterne bliver kigget efter i sømmene, når det kommer til at integrere ESG-faktorerne i deres investeringsprocesser. Lovgivere har nemlig allerede kastet deres kritiske blik på dem, der overdriver deres firmas eller produkts bæredygtighed. Det største pres kommer dog fra investorerne, som helt fra småinvestorer til pensionsselskaber vil vide, hvordan deres midler bliver investeret, og om investeringerne flugter med egne interesser.
Den gode nyhed for porteføljeforvaltere som SKAGEN er, at virksomhederne også bliver presset af deres egne kunder, som sætter mål for bæredygtighed og efterfølgende holder øje med, om selskaberne lever op til dem. Lovgivere og interesseorganisationer spiller også en vigtig rolle, da de ensretter den måde, man må markedsføre sig med i et bæredygtighedsperspektiv. Eksempler på initiativer kunne være TCFD, en klimaorienteret task-force, eller den nystarterede internationale Sustainability Standards Board, som også arbejder med at implementere fælles standarder for bæredygtighed.
Multinationale rammer er velkomne – til trods for at SKAGEN investerer med et ubegrænset globalt mandat – men man skal være opmærksom på, at disse aftalers efterdønninger kan ryste jorden under virksomhederne. Forhåbentligt kan COP26 nytænke virksomhedernes formål og sætte turbo på konsolideringen af disse nye makro-initiativer, der er undervejs.
Ansvar for kunderne
Når kunderne vælger at vise os tillid, så føler vi os forpligtet til at levere det bedst mulige risikojusterede afkast til dem. Klimaomstillingen er en livsomvæltende omstilling – og hvis vi ignorerer den, så ødelægger vi tillidsbåndet til vores kunder.
For at bevare tilliden og for at bidrage til omstillingen, så har vi gjort bæredygtighed til et vigtigt element i vores analyser, når vi kigger efter mulige investeringer. Vi udvælger dermed kun selskaber, der løfter deres del af ansvaret. Virksomheder der ikke bidrager til omstillingen, kommer til at lide under kommende reguleringer, og derfor vil de miste terræn. Denne tendens er kun vokset efter COP26. Omvendt står det godt til hos dem, der har taget de grønne arbejdshandsker på. Har man både ingeniører, innovatører og investeringer, der gør virksomheden konkurrencedygtig, så har muligheden for afkast aldrig været bedre.
Aktive forvaltere har altså en klar fordel. Vi kan beslutte, hvilke selskaber vi vil have, hvor stor eksponering, og hvornår vi vil sælge. Prøv at holde dette op mod passive forvaltere, som kun investerer i større virksomheder, så de kan replikere indekset. Nogle arbejder med ESG-faktorerne i deres investeringer, men mange gør ikke. Og forskning understreger denne tendens: Et studie fra NGO'en Reclaim Finance viser f.eks., at kun 2,5 pct. af de 13 billioner amerikanske dollars, som verdens største passive forvaltere har investeret, ekskluderer investeringer i kul.
Men det er ikke det eneste område, hvor aktive forvaltere lægger sig foran de passive forvaltere i det grønne hundredmeterløb. Aktive forvaltere har nemlig meget bedre muligheder for at overvåge og diskutere ESG-problematikker med ledelsen af respektive virksomheder, da de mødes jævnligt. Muligheden bliver kun større i takt med, at relationen styrkes over tid. Porteføljeforvalterne har altså en dybere forståelse af, hvad ESG betyder for værdiansættelsen. Dette gælder både negativt, når man holder det op imod investeringsmæssige risikofaktorer, men også positivt når man ser det som en katalysator for revurdering.
Først over den grønne målstreg
I takt med at ESG bliver en mere dominerende drivkraft for, hvad investorerne vil have, og hvad værdiansættelsen bliver, bliver der skabt en ekstra dimension for de aktive forvaltere. Dette gør sig i særdeleshed gældende for SKAGEN, som handler value-aktier. Helt overordnet så deler vi virksomhederne op i to: haren og skildpadden. Tesla er et godt eksempel på en hare. Til trods for at de har haft flere årtier med tab, så har virksomheden massiv opbakning fra investorerne, der køber ind på visionen om at skabe verdens første masseproducerede elbil.
Omvendt er Volkswagen en skildpadde. De investerer 19 milliarder euro i elbiler over de næste fire år. Derfor forventer de også, at elbiler vil stå for hoveddelen af deres globale salg i 2030, og derfor er de langsomt medvirkende til at omstille bilmarkedet. Et andet eksempel er Toyota, som forventer, at 70 pct. af deres internationale salg skal komme fra elektriske modeller, mens Volvo er endnu mere ambitiøse, da de udelukkende regner med at sælge elbiler i 2030.
Samfundets ultimative mål er, at bilbranchen udfaser deres udledning, som i øjeblikket står for 27 pct. af udledningen. Producenternes mål er omvendt at få lagt sig i den yderste vognbane, komme først over den grønne målstreg og give aktieindehaverne de bedst mulige risikojusterede afkast. Da skildpadderne er vurderet til indtægten otte til 12 gange, og med harens P/E på hele 377 ville selv ikke den mest dumdristige investor satse imod dem.
COP26 var dog også med til at understrege de politiske udfordringer, som klimakrisen har givet os. En række af verdens ledere deltog ikke, og de der gjorde, bidrog kun med tvivlsomme fremskridt, som ikke er konkrete nok til at løse klimakrisen.
Dermed har de private virksomheder altså en helt central rolle at spille i den grønne omstilling. Sammen med konkurrencen på det frie marked udgør de vores største håb for fremtiden. I stedet for at side med hænderne foldet i skødet og afvente yderligere regulering, formår mange virksomheder at være proaktive, når det kommer til omstillingen. Nedenfor kan du se tre eksempler på skildpadder, som nemt kunne have lagt sig og slappet af på skjoldet, men som valgte at investere, være innovative og slå konkurrenterne.
Som investorer er vores job at kalkulerede risici. Der findes ikke virksomheder, som ikke har kriser. Og netop hvordan virksomhederne håndterer disse kriser, kan vi lære meget af, når vi ser på, hvad der skaber værdi ude i fremtiden. Selvom risikoen for virksomheder, der ikke lever op til kravene, er større end nogensinde, er gevinsten ved at leve op til dem større end aldrig før.
NB: Alle tal er fra d. 30/09/2021 medmindre andet er angivet.