Gå til hovedindhold
Vores fonde chevron_right
Invester i fonde chevron_right
Rådgivning chevron_right
Kontakt os chevron_right
Nyheder chevron_right

Indholdet på denne side er markedsføring

5 min læsetid

Sådan engagerer vi os i bæredygtige selskabsspørgsmål

2. maj 2023

Det er en del af en aktiv forvalters ansvar at engagere sig med selskaberne i porteføljen. Her er det ofte ESG-emner, der er på agendaen. Vi lærer de forskellige virksomheder, som vi investerer, i at kende, og vi rådgiver dem om, hvordan de kan forbedre sig. Inden vi beslutter os for at investere i et selskab, så skal vi være sikre på, hvordan selskabet agerer, og på at de vil levere værdi.

Vores ESG-engagement i 2022

Vores ESG-engagementer har været lavere i 2022 end tidligere år. Under andre omstændigheder ville en begivenhed som Ruslands invasion af Ukraine have været katalysator for absolut nødvendigt engagement i vores russiske selskaber. Men vi traf tidligt en beslutning i hele koncernen om at afhænde alle russiske investeringer, hvilket fjernede behovet for at forvalterne gik i dialog med disse selskaber. Markedet var i løbet af året yderst påvirket af kriser og turbulens, og dertil stødte en række andre arbejdsintensive opgaver såsom nye lovgivningsmæssige krav til, hvilket krævede ressourcer fra porteføljeteamet.

Sammenlagt engagerede SKAGEN sig med otte selskaber i 2022, hvoraf halvdelen af engagementet aktivt fokuserede direkte på CO2-udledninger.

Miljørelaterede engagementer

Miljørelaterede ESG-engagementer udgjorde den største andel af dialogerne i 2022. Her var fokus på omstilling og dekarbonisering. De miljørelaterede engagementer udgjorde 62,5 pct. af alle ESG-engagementer i 2022.

ESG-teamet i SKAGEN arbejder i øjeblikket med SKAGEN Focus på et projekt om at opnå en dybere forståelse for de mest udledende selskaber, målt efter CO2-intensitet, samt mulighed for omstilling. Målet med dialogerne med disse virksomheder er at indsamle data og information såvel som at opnå en større forståelse for virksomhedernes effektiviseringsplaner og mål. Engagementet afspejler SKAGENs brede mandater og globale investeringsaktiviteter, idet der var dialoger med virksomheder i både Asien, Nordamerika og Europa.

Ledelsesrelaterede engagementer

De ledelsesrelaterede ESG-engagementer udgjorde næsten 25 pct. af dialogerne i 2022, hvor fokus var på emner, der generelt er vigtige for minoritetsaktieindehavere. De ledelsesrelaterede engagementer i 2022 har således primært handlet om sammensætning af bestyrelser, og herunder overvejende om medlemmernes uafhængighed og øget diversitet.

Engagementer der falder i flere kategorier

Den sidste type af engagementer bliver vigtigere og vigtigere i vores dialog med selskaberne. Her er tale om mere holistiske dialoger, der dækker over en række ESG-emner. Dialogerne spænder også mellem flere niveauer, forstået på den måde, at SKAGEN ikke kun engagerer sig med virksomheden, men også med tredjeparter såsom fx udbydere af ESG-data. Der er udvalgte områder, hvor SKAGEN som value-investor med eksponering mod små- og mellemstore virksomheder kan tilføre værdi gennem rådgivning og vejledning. Det kan for eksempel være rådgivning om, hvordan man forbedrer sin ESG-afrapportering i forhold til dataudbydere og markedet i en bredere forstand.

imagegyr6k.png

 

Stemmeaktiviteter

Hos SKAGEN mener vi, at det er vigtigt at udøve vores rettigheder som aktieindehavere. Ved at stemme via fuldmagt, kan vi stemme uden at være fysisk tilstedeværende ved møderne. Som aktive forvaltere mener vi, at det er af stor vigtighed at deltage i afstemningen, så vi kan adressere bekymringer og påvirke virksomhederne i en retning, som vi mener er bæredygtig.

Til trods for, at der var mindre direkte aktivitet i 2022, var SKAGEN alligevel i stand til at opretholde aktivitetsniveauet ved selskabernes ordinære og ekstraordinære generalforsamlinger. I 2022 var der mulighed for at stemme på 245 møder med i alt 524 spørgsmål til afstemning i porteføljeselskaberne – og 2894 emner på dagsordenen. SKAGEN stemte i 99,45 pct. af tilfældene og stemte imod selskabsledelsen anbefalinger i 6,78 pct. af tilfældene.

image2er8l.pngimagedq6kf.png

Generalforsamlinger i børsnoterede virksomheder fik i 2022 meget opmærksomhed, og der var mange, der noterede sig en stigende politisering blandt aktionærerne særligt i amerikanske selskaber. Overordnet er tendensen, at aktionærerne er blevet mere offensive og fremsætter flere forslag på ESG-området - ofte som en eskaleringsstrategi som del af forvaltningen.

SKAGEN støtter oftest op i disse tilfælde, men vi stemmer imod, når vi vurderer, at de fremsatte forslag rammer galt. Eksempler på dette kan være:

  1. Hvis forslaget ikke resulterer i tydelig værdi på bundlinjen, eller måske endda kan skade aktionærerne.
  2. Hvis forslaget micro-manager bestyrelsen
  3. Hvis forslaget reelt set omfatter et område, hvor selskabet allerede har kommunikeret sine målsætninger.

I forbindelse med Citigroup stemte vi fx i løbet af det forgangne år mod ledelsen og med aktionærerne. Her stemte vi for, at bestyrelsen skulle arbejde mere bevidst med overholdelse af menneskerettighedsstandarder. Citigroup har en ringe ESG-historik. Derfor mener SKAGEN, at det vil kunne bidrage positivt til at reducere den finansielle risiko som yderligere skade på Citigroups omdømme vil medføre, hvis man øgede kravene til bestyrelsens afrapportering om egen due diligence i forhold til den oprindelige befolkning i lokalområdet.

Uagtet større trends i samfundet, så udgør disse mere specifikke ESG-resolutioner blot en brøkdel af de spørgsmål, vi har stemt i. Vi mener, at det det er helt centralt at stille krav om en robust og effektiv ledelse i et selskab med ambitiøse mål på områder som miljø og sociale forhold. Og disse områder er helt centrale at have fokus på for at sikre vores andelshaveres langsigtede interesser.

Først med det nyeste

Få aktuelle investeringsnyheder fra SKAGEN direkte i din indbakke.

Tilmed nyhedsbrev arrow_right_alt
Tal med en rådgiver

Er tiden inde til gode råd om dine investeringer?

Tag en snak med os - vi sidder klar til at give dig svar.

Kontakt os arrow_right_alt
Bæredygtighed

Hvad betyder det amerikanske valg for bæredygtige investeringer?

Det amerikanske presidentvalget er rett rundt hjørnet, og utfallet kan få betydelige konsekvenser ... Læs artiklen nu arrow_right_alt

Mere om Bæredygtighed

Bæredygtighedsrapport 2023: Investeringer for økonomisk gevinst og bæredygtighed

Selv om vi ikke hevder å kunne sette en stopper for klimaendringene, kan vi med sikkerhet si at når ...

SFDR: Hvad er det, og hvordan kommer det til at påvirke mig som kunde?

Du har måske allerede hørt om SFDR, den nye bæredygtighedslovgivning for finans, som EU er i færd ...

Det hele starter med god selskabsledelse

SKAGENs fokus på god selskabsledelse stopper aldrig. I næsten 30 år har vi ment, at en god ledelse ...

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Andre faktorer, blandt andet markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko samt omkostninger, kan påvirke fremtidigt afkast. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab. Der er risici tilknyttet investeringer i fonde på grund af markedsbevægelser, valutaudvikling, renteudvikling, konjunkturer, samt branche- og selskabsspecifikke forhold. Fondene er denomineret i norske kroner (NOK). Afkast kan stige eller falde som følge af valutaudsving. Før du investerer, anbefaler vi, at du sætter dig ind i fondenes nøgleinformation, prospekter og omkostninger. Du finder nærmere info på www.skagenfondene.dk
Storebrand Asset Management er ejer af SKAGEN-fondene, som efter aftale forvaltes af SKAGENs fondsforvaltere.

Få de seneste nyheder, artikler og invitationer

Ved at tilmelde dig samtykker du til at SKAGEN registrerer din mailadresse til dette formål. Du kan til enhver tid afmelde dig, ved at bruge linket i de e-mails, du modtager. Du kan få mere information i SKAGENs personvernpolicy.

keyboard_arrow_up