Gå til hovedindhold
Vores fonde chevron_right
Invester i fonde chevron_right
Rådgivning chevron_right
Kontakt os chevron_right
Nyheder chevron_right

Indholdet på denne side er markedsføring

3 min læsetid

SFDR: Hvad er det, og hvordan kommer det til at påvirke mig som kunde?

Du har måske allerede hørt om SFDR, den nye bæredygtighedslovgivning for finans, som EU er i færd med at indføre. SFDR er en forkortelse for Sustainable Financial Disclosure Regulation, og lovgivningen kommer til at påvirke alle spillere på de finansielle markeder. Hovedformålet med lovgivningen er at sikre transparens i forhold til bæredygtighed. Det vil forhåbentligt gøre det nemmere for kunderne at forstå, sammenligne og vurdere bæredygtighedsrelaterede features ved (og påstande fra!) de forskellige fonde.

Som privat investor er der nemlig mange forskellige overvejelser, man skal gøre sig, når man placerer sine midler. Afkastet er for de fleste vigtigst, når der investeres i fondsprodukter. Men har du gjort dig tanker om, hvilken rolle bæredygtighed spiller i din opsparing?

Krav og ønsker til graden af bæredygtighed svinger enormt fra én privat investor til en anden. Derfor findes der ikke en "one-size fits all"-løsning, og alle investorer bør evaluere, om de er tilfredse med, hvordan bæredygtighed indarbejdes i deres personlige portefølje. Uagtet om du synes, at overvejelser om bæredygtighed er relevante eller ej, så hjælper SFDR-reglerne med at navigere i junglen af tilbud.

Forskellige ESG-ambitioner

Når du skal finde rundt i et væld af bæredygtige investeringsmuligheder, så er det vigtigt at vide, hvordan SFDR-lovgivningen gør brug af artikel-ratings for at differentiere ESG-ambitionerne i forskellige fonde. Der stilles nemlig krav til alle fonde om, at de skal oplyse, hvor stort fokus de har på ESG og bæredygtighed:

  • Artikel 6
    Alle fonde er som minimum Artikel 6. Artikel 6 dækker over fonde, der ikke som sådan har ESG-ambitioner men alligevel er underlagt at offentliggøre, i hvilket omfang der tages stilling (eller ikke) til bæredygtighedsrisici.
  • Artikel 8
    Artikel 8-fonde er de fonde, der ofte beskrives som "lysegrønne". De har til en vis grad fokus på miljømæssige eller sociale karakteristika.
  • Artikel 9
    Artikel 9-fonde er såkaldt 'mørkegrønne' fonde. Disse har et mål om at investere decideret bæredygtigt, hvilket betyder, at hovedformålet er at tilvælge bæredygtige investeringer. Såkaldte 'impact-fonde' eller 'tematiske fonde' med specifikke mål (fx fonde, der investerer i selskaber, der understøtter FN's bæredygtighedsmål el.lign.) er typiske eksempler på Artikel 9-fonde.

Vi er stolte af, at alle SKAGENs fonde er klassificeret som Artikel 8-fonde og altså er såkaldt "lysegrønne fonde". Det betyder også, at SKAGENs fonde ikke i udgangspunktet har som målsætning at investere bæredygtigt. Alle SKAGENs aktiefonde investerer ud fra et mål om, at vores kunder skal have det bedst mulige risikojusterede afkast. Alligevel har vi dog valgt at fokusere på miljømæssige og sociale karakteristika ved at have ESG som en integreret del af vores investeringsstrategi. For vi mener, at ESG er en af nøglerne til at opnå et godt langsigtet risikojusteret afkast.

En integreret del af investeringsprocessen

ESG er integreret i alle dele af SKAGENs investeringsproces. Inden vi foretager en investering i et selskab, screener vi i forhold til ESG, og selskabet skal cleares her, før vi investerer. Når vi har investeret i et selskab, så tracker og analyserer vi det løbende. Som aktiv, value-baseret fondsforvalter har vi den fordel, at vi har et overskueligt antal virksomheder i vores porteføljer, og derfor har vi muligheden for at lave virksomhedsspecifikke analyser på alle selskaber. Det giver os en stor viden om bæredygtighedsrelaterede risici og -muligheder i fondene. Som aktiv forvalter forstår vi, at disse risici og muligheder danner grundlaget for vores ESG-relaterede virksomhedsdialoger og engagementer.

SKAGEN har inkorporeret overvejelser om ESG, lige siden vi i 2002 offentliggjorde vores ESG-retningslinjer, og vi vil fortsætte med at indtænke bæredygtighed fremover.

Først med det nyeste

Få aktuelle investeringsnyheder fra SKAGEN direkte i din indbakke.

Tilmed nyhedsbrev arrow_right_alt
Tal med en rådgiver

Er tiden inde til gode råd om dine investeringer?

Tag en snak med os - vi sidder klar til at give dig svar.

Kontakt os arrow_right_alt
Bæredygtighed

Hvad betyder det amerikanske valg for bæredygtige investeringer?

Det amerikanske presidentvalget er rett rundt hjørnet, og utfallet kan få betydelige konsekvenser ... Læs artiklen nu arrow_right_alt

Mere om Bæredygtighed

Bæredygtighedsrapport 2023: Investeringer for økonomisk gevinst og bæredygtighed

Selv om vi ikke hevder å kunne sette en stopper for klimaendringene, kan vi med sikkerhet si at når ...

Sådan engagerer vi os i bæredygtige selskabsspørgsmål

En vigtig del af arbejdet som aktiv forvalter er at kigge selskaberne efter i sømmene og 'nudge' ...

Det hele starter med god selskabsledelse

SKAGENs fokus på god selskabsledelse stopper aldrig. I næsten 30 år har vi ment, at en god ledelse ...

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Andre faktorer, blandt andet markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko samt omkostninger, kan påvirke fremtidigt afkast. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab. Der er risici tilknyttet investeringer i fonde på grund af markedsbevægelser, valutaudvikling, renteudvikling, konjunkturer, samt branche- og selskabsspecifikke forhold. Fondene er denomineret i norske kroner (NOK). Afkast kan stige eller falde som følge af valutaudsving. Før du investerer, anbefaler vi, at du sætter dig ind i fondenes nøgleinformation, prospekter og omkostninger. Du finder nærmere info på www.skagenfondene.dk
Storebrand Asset Management er ejer af SKAGEN-fondene, som efter aftale forvaltes af SKAGENs fondsforvaltere.

Få de seneste nyheder, artikler og invitationer

Ved at tilmelde dig samtykker du til at SKAGEN registrerer din mailadresse til dette formål. Du kan til enhver tid afmelde dig, ved at bruge linket i de e-mails, du modtager. Du kan få mere information i SKAGENs personvernpolicy.

keyboard_arrow_up