I vores rolle som langsigtet investor betragter SKAGEN Global ESG (Environmental, Social, and Governance eller miljømæssige, sociale og forretningsetiske forhold) som en vigtig del af due diligence-puslespillet, som er en del af vores analyse af alle de investeringer, vi foretager. Årsagen er ligetil: chancen for, at en virksomhed skaber værdi til sine aktieindehavere over flere årtier, er højere, hvis – og kun hvis – den opererer på en måde, der gavner alle dens stakeholdere i det brede økosystem. Vi møder stadig virksomheder, der kommer med bidrag, sommetider betydelige, til nogle af spillerne iøkosystemet, men som stort set forbigår andre.På kort sigt vil disse virksomheder kunne nedspille eller ligefrem skjule nogle af disse ikke-velansete praksisser og stadig opleve en stigende aktiepris. Med tiden vil virkeligheden dog hale ind på dem, og og opgørets time kan vise sig at være brutalt.
Det er derfor, SKAGEN Global forsøger at kaste lys over selskaberne i porteføljen fra forskellige ESG-perspektiver, så vi kan spotte eventuelle ridser i lakken så hurtigt som muligt. Med tanke på hvor sjældent det er, at man kan identificere virksomheder med de efterspurgte karakteristika, så er det vel ikke urimeligt betale godt for de få, som virkelig skiller sig ud?
Waste Management: Solide ESG-meritter
En af vores investeringer, som har demonstreret gode ESG-meritter over tid, er Waste Management (WM), Nordamerikas største udbyder af omfattende affaldssortering og miljømæssige services. Virksomheden har rødder tilbage i 1968, og har nu en markedsværdi på lidt over USD 60 milliarder, 45.000 ansatte og 20 millioner kunder. Forretningsmodellen for indsamling af affald, genbrug samt afskaffelse er enkel, men deres egenkapitalhistorien [NPA1] indeholder også flere ESG-aspekter, som vi mener er undervurderede. En af dem er lossepladser.
WM er den største operatør i branchen med 263 aktive lossepladser. Ved første øjekast kan driften af lossepladser under trygge miljøforhold virke som en både uglamourøs og utaknemmelig branche, som kun medfører ulemper. Vi deler ikke den opfattelse. Tværtimod mener vi,i modsætning til mange andre, at det er et vigtigt bidrag til samfundet, at der bliver drevet lossepladser med stramme miljømæssige protokoller. Under visse vilkår kan det også være en fin forretningsmodel. Risikoen ved det dårlige rygte er selvfølgelig reel, men den skal sættes i perspektiv. Det er ligeså vigtigt at kommunikere, hvordan lossepladser er knyttet til bæredygtighed. Et eksempel med mange facetter er genanvendelig energi, hvor WM's lossepladser har adskillige berøringsflader med eksisterende og nye teknologier.
Afskaffelse af vindmøllevinger: En helt central rolle
Brugen af vindmøller er eksploderet på tværs af kloden de seneste årr. Mange dele af en vindmølle kan genbruges, når møllen rammer sin typiske pensionsalder på 25 år – bare ikke vingerne. De gigantiske vinger er lavet af fiberglas og kan nå en længde på op til 100 meter. Genbrugsteknikker til selve vingerne er under udvikling, men de er ikke økonomisk stærke nok på storskala, så de facto løsningen i dag er at opskære og begrave vingerne. Derfor er WM en integreret del af værdikæden for vindenergi, da deres lossepladser bliver hvilepladsen for de udtjente vinger. Denne rolle er kritisk, da det kombinerede antal af pensionerede vinger allerede overstiger 10.000 om året i Europa og USA. Tallet vil højst sandsynligt stige i de kommende år, da der jo som bekendt bliver bygget mange vindmøller.
Gas fra lossepladsen: En genanvendelig energikilde
Derudover kan man udvinde gas fra lossepladserne, som kan bruges til elektricitet og produktion af vedvarende naturgas (Også kendt som RNG). Det organiske materiale på lossepladserne nedbrydes og skaber metan, som indsamles via brønde i undergrunden og bliver ført til bearbejdningsfaciliteter. Denne type af biogas er klassificeret af det amerikanske miljøagentur som en genanvendelig energikilde. Den kommer med den unikke fordel, at den giver el-netværket en basiskapacitet, hvilket betyder, at man kan møde en bestemt efterspørgsel over en bestemt periode. Dette kan lade sig gøre, da teknikken ikke svinger efter vind og sol. Dermed skaber man et cirkulært forløb, hvilket betyder, at WM's indsamlingslastbiler i stigende grad bruger RNG i stedet for diesel som brændstof. Sammenlignet med udgangspunktet i 2010, har WM reduceret udledningen fra deres transportflåde med 36 pct. og i øjeblikket kører 30 pct. af flåden på RNG.
For yderligere at fremhæve det som en fremtidig energikilde, annoncerede WM for nyligt en plan for at investere over USD 800 millioner frem til 2026 med henblik på at udvide aftrykket af deres RNG-faciliteter. Som en sidebemærkning er det værd at notere sig, at WM er begyndt at bruge elektriske indsamlingslastbiler, hvor vægtgrænsen for lasten har oversteget ydeevnen for eksisterende batteriteknologier. I forhold til elektricitet skabt fra lossepladserne, er WM den største gas-til-energi operatør i U.S.A. Samtidig skaber man fem gange mere ren energi, end man bruger internt i virksomheden. Den overskydende elektricitet giver strøm til over 460.000 hjem i lokalområderne omkring anlæggene.
Et prisværdig tankegang
Vi anerkender, at disse ESG-initiativer udgør en lille del af WM's årlige omsætning på mere end USD 15 milliarder, men ikke desto mindre illustrerer de et mindset, som vi påskønner. Det er vigtigt, at virksomheder kommunikerer deres ESG-initiativer uden at pynte sig med lånte fjer. Grundet WM's administrerende direktør Jim Fishs stærke lederskab har WM fundet en god balancegang i ikke blot at kommunikere deres overordnede strategi men også, at virksomheden operer på en forretningsmæssigt ansvarlig måde, hvor man skaber værdi på tværs af dimensioner – samtidig med, at man laver penge ud af affald – eller "trash" om til "cash", om du vil.