CO2-aftrykket fra internettet – altså det at holde det kørende og de enheder, som bruger det – kan tilskrives 3,7 pct. af den globale CO2-udledning ifølge Lancaster University [1]. Et tal, som forventes at være fordoblet i 2025. Datacentrebe alene kan tilskrives én pct. af den globale CO2-udledning.
Switch: Kører på 100 pct. bæredygtig energi
I 2020 gik SKAGEN m2 ind i Switch Inc, som er et amerikansk selskab, der arbejder med IT-infrastruktur og operation af datacentre. Selskabet har arbejdet på at fjerne sin scope 2- udledning i over et årti. Derfor har Switch siden 2016 været fuldt ud i stand til at afbøde sine scope 2-udledninger gennem kontrakter og indkøbsaftaler med lokale elektricitetsudbydere. Dermed kan de prale med, at alle deres operationer kører på vedvarende energi. Fra 2020 og fremefter udleder Switch dermed 0 m/t CO2 sammenlignet med 340 millioner tons CO2, som de anslår at ville have udledt, hvis de fortsat havde brugt den elektricitet, som er alment tilgængelig i regionen.
At opnå så vigtigt en milepæl krævede mere end blot at sætte en kontrakt op med en lokal udbyder. En af de største forhindringer var at sikre de politiske rammer, der muliggjorde arbejdet. Derfor havde Switch flere samtaler med lokale myndigheder med henblik på at fjerne lovgivning, der besværliggjorde den brede omstilling og reglerne for brug af energi.
Switch startede også "The Energy Choice Initiative", som arbejder for forbrugernes ret – både virksomheder og privatkunder – til at vælge egen energikilde. I 2020 gik initiativet igennem i den amerikanske stat Nevada, der nu kræver, at elværkerne henter minimum en del af deres el fra vedvarende kilder. Samtidig blev det også vedtaget, at standarden skulle være 50 pct. i år 2050.
Vedvarende energi er et helt centralt krav fra lejere
Vedvarende energi bliver i stigende grad et helt centralt krav for lejere, der søger plads i datacentre. Dette skyldes, at ESG-arbejdet udvikler sig hastigt. En øget energieffektivitet er den bedste måde at være bæredygtig på, da den grønneste energi, der findes, er den, der aldrig bliver brugt. De patenterede innovationer hos Switch inden for design, energi, nedkøling og densitet betyder, at datacentre kan operere med industri-førende effektivitet. Switch er førende inden for Power Usage Effectiveness (PUE) i industrien med et stabiliseret sektorgennemsnit på 1,23 PUE. PUE er en måleenhed, der måler energieffektiviteten i forhold til det totale forbrug af energi, som bliver leveret til brug af computerudstyr. Desto lavere et tal, desto bedre, og en PUE på 1,0 er perfekt.
Switch arbejder også med, hvordan deres datacentre potentielt påvirker lokalsamfundene, hvilket for eksempel kan være gennem deres vandforbrug. Et eksempel er Citadel Campus i Reno, Nevada (en region, som er udsat for højvande), hvor Switch styrer udviklingen af en 4.000 hektar spildevandsrørledning, der muliggør, at virksomheden kan drive datacenteret på 100 pct. spildevand. Samtidig fjerner spildevandrørsledningen også eventuelle kemikalier fra det gennemløbende vand.
Modtager af den højeste vurdering fra Greenpeace
Switch fortsætter med at sikre den bæredygtige internetvækst. Derfor har selskabet modtaget den højeste vurdering for alle type af virksomheder i Greenpeaces "Clicking Clean"-rapport. Samtidig er Switch det eneste firma, der har opnået den højeste miljømæssige vurdering i S&P's globale telekommunikationskategori, der består af 180 virksomheder.
Hos SKAGEN m2 ser vi Switch som en af de "reneste" spillere, når det kommer til udvikling af cloud-konceptet. I kraft af at alle fremtidige mængder af data skal analyseres, beregnes og administreres, vil den ekstra kapacitet og densitet være en fordel for Switch. Takket være selskabets stærke bæredygtige profil mener vi, at Switch er en oplagt kandidat til en fusion. Vigtigere endnu har de reduceret risiko, hvilket vi som porteføljeforvaltere påskønner.
Udover selskabets fremragende bæredygtighedsmæssige vækst, har Switch også god fremgang, når det kommer til de sociale og ledelsesmæssige dele af ESG. Et eksempel på dette er, at Switch betaler 100 pct. af sine medarbejderes og deres familiemedlemmers sygeforsikringspræmie. Derudover har Switch også et højt niveau af diversitet blandt ledere og bestyrelse.
Referencer:
[1] https://www.bbc.com/future/article/20200305-why-your-internet-habits-are-not-as-clean-as-you-think