Det er fortsat uvist, hvor virussen stammer fra – om årsagen er naturlig eller videnskabelig - ligesom det fortsat er uvist, hvad konsekvenserne er på lang sigt. Derfor ser vi en forsigtig balance mellem at sikre befolkningens helbred samt forbedre økonomien. Det giver god mening. Den konsensusprægede politik vi har set de sidste par måneder, er begyndt at vende tilbage til mere partisk politik. Kina er begyndt at rasle med sablen mod Indien i syd og mod Taiwan, og ikke mindst Hong Kong, mod øst. Vores amerikanske venner kæmper med problmer, der har dybe historiske rødder, forværret af både pandemien og af en administration, der ikke formår at lede på den visonære og tilgivende måde, som tiderne kræver.
Ved første øjekast ser det ud til, at kapitalmarkederne er tilbage til der, hvor de var i starten af året. Dette virker dog noget løsrevet fra realøkonomien. Selvom den øjeblikkelige trussel om en ny stor depression muligvis er aftaget, er det meget tydeligt, at nogle industrier og sektorer må kæmpe for at komme sig indenfor en overskuelig fremtid, og for nogle vil det måske ikke lykkes. Generalisering er derfor risikabel; der kræves en mere aktiv og detaljeret tilgang.
Hvad har vi lært?
Hvad er det så, at de seneste måneder med en global pandemi har lært os? Forretningen er ikke død, men den er under forandring. Betydningen og vigtigheden af forretningsrejser var måske overdrevet. Godt lederskab går aldrig af mode, især når problemer opdages og forbedres. Værdier har en betydning og de virksomheder, der var i stand til at demonstrere et fælles formål i lyset af pandemien, har styrket deres brand. Vi arbejder bedst og er gladest, når vi alle opnår følelsen af sammenhold.
Vores foreløbige analyser af kundeadfærd over de seneste måneder tegner et billede af, at kunder med en klar investeringsstrategi, som har holdt sig til strategien, har klaret sig bedst, især hvis de også gennemgik og testede strategien op mod forskellige scenarier sammen med deres investeringsrådgiver. Vi har også set, at kunderne sætter pris på den digitale interaktion i form af webinarer og andre online løsninger, men ansigt-til-ansigt interaktionen er fortsat værdsat og vigtig for mange kunder – SKAGENs kontorer og rådgivere sidder klar til at hjælpe og kan kontaktes her.
Det grønne opsving
Pandemien har været med til at styrke fokusset på bæredygtighed. Spørgsmål vedr. miljø-, sociale- og ledelsesforhold (ESG), har en fortsat stigende betydning for kunders investeringsbeslutninger. ESG-pladsen er meget støjende og overfyldt for tiden, og det er ikke alt man kan regne med. For SKAGEN handler det ikke om at demoniserer den lokale energiindustri i Stavanger, en industri, der i stor stil har bidraget til SKAGEN og vores kunders succes. Det handler snarere om at tilskynde sektorer og industrier til at indføre en mere bæredygtig praksis og sikre, at de er ansvarlige overfor aktionærer, ansatte, miljøet og samfundet. Den metode vi anvender kombinerer eksklusion, integration og aktivt engagement. Det forbliver almnindelig sund fornugt, at et investeringsselskab som SKAGEN, skal tilpasse sig kravene fra den næste generation af investorer og pensionister. Vores seneste kvartalsvise bæredygtighedsrapport kommenterer virkningen af pandemien og viser vores løbende engagement med porteføljeselskaber.
Genopbygning – et langsigtet perspektiv
Den seneste BAML Global Fund Manager Survey fra april 2020 viser, hvordan investorerne forudser genopbygningen af den globale økonomi som en af fem muligheder: V-formet (15%), U-formet (52%), W-formet (22%), L-formet (7%) eller andet (3%). Uanset om man betragter markedet som over- eller underprissat, skaber usikkerheden muligheder. Vi forsøger ikke at time markedet, men rettere at afstemme støj og fokusere på en grundig investeringsproces, der finder gode virksomheder, som vil klare sig godt over tid mod en række økonomiske udfald. Dette er vores forenemmeste opgave i SKAGEN, og vi er dedikerede til den.