Gå til hovedindhold
Vores fonde chevron_right
Invester i fonde chevron_right
Rådgivning chevron_right
Kontakt os chevron_right
Nyheder chevron_right

Indholdet på denne side er markedsføring

3 min læsetid

Markedsopdatering d. 16. marts: Tiltagene kommer

Priskrigen om olie og spredningen af coronavirus resulterer i urolige tider på de globale markeder. Over store dele af verden arbejder regeringerne nu med omfattende hjælpepakker, der skal reducere skadesvirkningen for enkeltpersoner, selskaber og hele samfund.

Mange af disse tiltag kommer til at bremse den globale økonomiske vækst. Her følger en opsummering af noget af det vigtigste, der er sket per mandag d. 16. marts 2020:

  • Centralbankerne er kommet på banen og har sat gang i hjælpetiltag for at stimulere økonomierne og sikre likviditet og adgang til kredit. Det amerikanske Federal Reserve har skåret renten to gange. Først med 50 basispoint og derefter med 100 basispoint natten til mandag (dansk tid). Hertil har de sat gang i kvantitative lettelser. Bank of England satte onsdag renten ned med 50 basispoint og lancerede en pakke med tiltag, der skal stimulere bankerne til at låne penge ud.
  • Den europæiske centralbank (ESB) holdt renten uændret på minus 0,5 pct. på deres møde torsdag. Her fokuserede man på øgede kvantitative lettelser og tiltag, der skal stimulere bankerne til yderlere udlån. Det var ikke, hvad markedet forventede, og markedet reagerede negativt på denne beslutning.
  • Norges Bank, centralbanken i SKAGEN Fondenes hjemland, svarede på pandemibekymringer og oliepriskrig ved at skære renten med 50 basispoint fra 1,5 pct. til 1 pct. på et ekstraordinært møde fredag. Norges Bank udelukker ikke, at renten kan blive sat yderligere ned. Norges Bank har også reduceret det modcykliske bufferkrav til bankerne og giver bankerne ekstraordinære lån for at sikre, at pengepolitikken får gennemslagskraft hele vejen ud i de renter, bankerne tilbyder kunderne. 

Opsummering af fondene

I aktiefondene er der store udsving mellem de forskellige sektorer, som fondene er investeret i. Energiaktier og selskaber knyttet til olie, råvarer, turisme samt selskaber med stor gæld er faldet mest. Obligationsfondene har nedjusteret andelen af udenlandske rentepapirer for at reducere risikoen.

  • Alle fondene er præget af usikkerheden om coronavirus og oliepriskrig
  • Forvalterne foretager mindre justeringer i porteføljerne. For eksempel har SKAGEN Global solgt sig noget ned i Microsoft og ICE.
  • Likviditeten i fondene er god. Det betyder, at forvalterne kan træffe langsigtede valg, som er i kundernes bedste interesse.
  • Som aktive investorer benytter forvalterne denne mulighed til at rebalancere og bedst muligt positionere os til fremtiden. Forvalterne kigger på selskaber, som de enten har været interesseret i eller investeret i tidligere, eller selskaber som tidligere har været for højt prissat men som nu er kommet ned i pris.

Tal med os

Det er værd at huske, at vi som langsigtede investorer har oplevet store op- og nedture i markederne mange gange. Markederne er altid steget igen efter nedturen. Derfor er tålmodighed helt afgørende.

I en periode som denne med høj volatilitet og stor usikkerhed anbefaler vi altid, at du tager en snak med os, før du handler.

Du er meget velkommen til at kontakte vores rådgiverteam, hvis du har spørgsmål til dine investeringer.

Coronavirus

Markederne i november: Væksten holdt næsten hele måneden

Den kraftige vækst i de globale aktiemarkeder prægede store dele af november, lige indtil en ny ... Læs artiklen nu arrow_right_alt

Mere om Coronavirus

Opdatering fra CEO'en: Et meget særligt år

Hvad har vi lært af 2020? Pandemien har mindet os om vores egen sårbarhed, og et positivt resultat ...

SKAGEN Vekst: Støt kurs gennem den perfekte storm

Coronapandemien skabte modvind i SKAGEN Vekst, men forvalterne holder fast i fokus: At skabe ...

Opdatering fra CEO'en: Halvårskrisen – og hvordan man kommer videre

I mere end et halvt år har vi levet med de udfordringer, der er fulgt i kølvandet på den globale ...

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig afkast. Andre faktorer, blandt andet markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko samt omkostninger, kan påvirke fremtidigt afkast. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab. Der er risici tilknyttet investeringer i fonde på grund af markedsbevægelser, valutaudvikling, renteudvikling, konjunkturer, samt branche- og selskabsspecifikke forhold. Fondene er denomineret i norske kroner (NOK). Afkast kan stige eller falde som følge af valutaudsving. Før du investerer, anbefaler vi, at du sætter dig ind i fondenes nøgleinformation, prospekter og omkostninger. Du finder nærmere info på www.skagenfondene.dk
Storebrand Asset Management er ejer af SKAGEN-fondene, som efter aftale forvaltes af SKAGENs fondsforvaltere.

Få de seneste nyheder, artikler og invitationer

Ved at tilmelde dig samtykker du til at SKAGEN registrerer din mailadresse til dette formål. Du kan til enhver tid afmelde dig, ved at bruge linket i de e-mails, du modtager. Du kan få mere information i SKAGENs personvernpolicy.

keyboard_arrow_up