Olieprisen er steget ca. 12 pct. efter fornyet håb om en aftale mellem de store olieproducerende lande med Saudi-Arabien og Rusland i spidsen. Trump har bekræftet, at han har snakket med lederne af begge lande, og at han forventer en aftale om at sænke produktionen i løbet af et par dage. Kinas plan om at øge landets olielagre har også bidraget til, at olieprisen er steget.
- I går endte både S&P 500 og Dow Jones 4,4 pct. nede.
- Børsen i Oslo begyndte torsdag med en stigning på 1,7 pct., og også olieprisen steg betydeligt.
- I går eftermiddag kom industriens PMI og ISM-indekset (forventningsbarometer fra hhv. indkøbere og leverandører) fra USA. Tallene var noget bedre end forventet, men begge var under 50.
- Udsigten til nye ordrer og nye eksportordrer i USA faldt også under 50, men niveauet er stadig langt pænere, end vi så under finanskrisen.
- PMI-tallene fra BRIC-landene faldt også, men Indiens indeks var overraskende nok stadig over 50, som er skæringspunktet for vækst vs. tilbagegang.
- Det er sandsynligt, at tallene vil falde yderligere i april pga. den massive nedlukning fra midten af marts.
Opsummering af fondene
- Ingen store ændringer fra i går
Tal med os
Det er værd at huske, at vi som langsigtede investorer har oplevet store op- og nedture i markederne mange gange. Markederne er altid steget igen efter nedturen. Derfor er tålmodighed helt afgørende.
I en periode som denne med høj volatilitet og stor usikkerhed anbefaler vi altid, at du tager en snak med os, før du handler.
Du er meget velkommen til at kontakte vores rådgiverteam, hvis du har spørgsmål til dine investeringer.
- Telefon: 70 10 40 01
- Email: kundeservice@skagenfondene.dk
- Bliv ringet op