For en måned siden pegede jeg på tre muligheder, for hvordan aktiemarkedet kan indhente sine tab oven på coronakrisen. Sådanne scenarier er et udbredt strategisk værktøj, når man skal træffe taktiske beslutninger. Denne slags "what if"-analyser kan nemlig være nyttige, når man skal bestemme, hvilken vej vi skal gå under bestemte omstændigheder. Vi gennemtænker hvert enkelt alternativ nøje og gør os klar til at træffe hurtige beslutninger, hvis situationen udvikler sig. At være velforberedt reducerer behovet for at være heldig – selv om held selvfølgelig altid er en fordel.
Scenarier for en stabil indhentning af det tabte
I midt-april pegede vi på tre mulige scenarier for en genkomst i aktiemarkedet:
- Virussen er under kontrol før sommer, og vi ser en gradvis retur til normale tilstande. Aktiemarkedet fortsætter med at stige fra dette punkt, og kurven for at indhente tabet har form som bogstavet V.
- Virussen er under kontrol før sommer, men en ny smittebølge rammer i løbet af efteråret. Aktiemarkedet korrigerer ned igen, og indhentningen får dermed form som bogstavet W.
- Vi ser ikke en stabil indhentning af det tabte i markederne, før vi har en effektiv vaccine, formodentligt ikke før første halvdel af 2021. Vi får en længere nedtur og en alvorlig recession, hvor indhentningen af det tabte får form som bogstavet U.
I begyndelsen af april så vi en kraftig fremgang i markederne, og det kunne se ud som om, vi befinder os i Scenarie 1. Men nylige udsagn fra såvel den amerikanske centralbank Fed som det internationale monetære forbund IMF om forværringen i den globale økonomi har pustet til sandsynligheden for, at den fremgang, vi så, var et såkaldt "bear market rally". Fed og IMF pegede desuden på, at den forskel på, hvordan henholdsvis erhvervslivet og aktiemarkedet har udviklet sig under pandemien, ikke tyder på yderligere fart i erhvervslivet og snarere kan medføre sagtnet fart på børserne i nærmeste fremtid.
Et marked fyldt med muligheder
Hvis der er større sandsynlighed for, at vi havner i Scenarie 2, hvilket noget kunne tyde på, er dette et godt tidspunkt at minde os selv om, hvad det vil sige at være en aktiv value-forvalter.
De fleste forskere definerer value – værdi – efter kvantitative mål. Value-aktier klassificeres som de selskaber, der har den laveste P/B (forholdet mellem pris og bogført værdi) eller P/E (prisen i forhold til indtjening). I teorien burde vi som value-investorer derfor have en portefølje med en blanding af disse to selskabstyper.
Den største fejl ved disse definitioner er imidlertid, at man adskiller vækst og kvalitet fra værdi. For en aktiv forvalter som SKAGEN handler value-forvaltning om at vurdere kvalitet, vækst og værdi i den totale vurdering af en investeringscase. SKAGEN investerer ikke i aktier, der ser billige ud, hvis forvalterne mener, at kvaliteten af selskabet udgør en downside-risiko sammenholdt med prisen. På samme måde kan forvalterne give et selskab en højere vurdering, hvis selskabet har en forudsigelig indtjeningsprofil eller potentiale for strukturel (ikke spekulativ!) vækst.
Pointen er ikke at undgå vækst. Men pointen er bestemt heller ikke at betale for dyrt for væksten. På det seneste har vi set markeder, der bliver holdt oppe af et lille antal meget store value-aktier. Dette gør sig især gældende inden for tech-aktier, tag blot det teknologitunge Nasdaq-indeks. Dette indeks er kommet relativt helskindet gennem de bevægelser, vi ellers har set i de øvrige globale indekser.
Med en nøgtern og pragmatisk holdning til value mener vi, at disse tiders urolige marked er fyldt med muligheder.
Efter pandemien
Lad os for en stund vende tilbage til scenarierne. Hvis vi er på vej ind i Scenarie 2, er der sandsynlighed for en recession i løbet af 2020. I det tilfælde fokuserer vi på at forvalte porteføljen i tråd med omstændighederne, mens vi i stigende grad kigger på tiden efter pandemien. Hvilke muligheder vil være til stede i en verden, der ser helt grundlæggende anderledes ud end før udbruddet?
Mulighederne vil bestemt være der, også selv om omstændighederne er forandret. Og her må vi blandt andet forberede os på følgende forandringer, der kan få indflydelse på vores investeringer:
I den private sektor
Vi er nødt til at tænke os grundigt om, før vi samler os i større flokke til fx koncerter. Vi kommer til at spise mindre ude, og vi kan også komme til at ændre vores spisevaner. I Norge ser vi allerede en øgning i forbruget af mælk for første gang i mange år. Vi kommer til at bruge mere tid sammen med familien, se Netflix, spille brætspil eller på computeren og telefonen, internetshoppe og arbejde mere hjemmefra. Det kan bremse tilflytningen til de store byer. Vi kommer til at have meget større fokus på hygiejne, og vi kommer til at fastholde nye rutiner for håndvask, hosten og hvordan vi hilser på folk.
I erhvervslivet
Hoteller, konferencefaciliteter og flyselskaber er allerede meget udfordrede med nedgang i aktiviteten. De er nødt til at tilpasse sig en verden, hvor folk holder større afstand. Som et resultat vil priserne sandsynligvis stige. Sport-, fritids-, kultur- og koncertarrangører vil opleve, at kunderne i øget grad samles digitalt frem for fysisk. Også i denne sektor vil større krav til hygiejne, afstand og hjemmearbejde få betydning.
Hos myndighederne
Myndighederne i en række lande kommer til at involvere sig mere. Skatterne vil stige, og hensyn til privatlivet må tilpasses. I flere lande vil der blive sat tiltag i værk for at reducere lønforskelle, brugen af kunstig intelligens vil øges, især inden for sundhedsvæsenet, og der vil være udfordringer knyttet til psykisk sundhed, som skal løses. Klimaændringer får større opmærksomhed, og vi kan få en "grøn aftale", der kan bidrage til at løse krisen. Vi ser allerede nu, hvodan myndighederne har måttet finde nye løsninger på at afvikle undervisning og eksaminer.
Globale udfordringer
Der er mange udfordringer, men visse stikker ud: Større forskel i indkomst, øget nationalisme og protektionisme samt internationale samarbejder.